Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

SUPPLERING. Et stærkt stigende antal unge tager et eller flere gymnasiale fag efter studentereksamen
Foto: ANDERS RYE SKJOLDJENSEN

SUPPLERING. Et stærkt stigende antal unge tager et eller flere gymnasiale fag efter studentereksamen

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Unge spekulerer i suppleringsfag

Unge er presset af høje adgangskrav til videregående uddannelser. Minister: Det er spild af tid og penge.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et stærkt stigende antal unge tager et eller flere gymnasiale fag efter studentereksamen. I 2009 var 7.373 kursister på et såkaldt gymnasialt suppleringskursus, gsk – i 2014 var tallet 15.817.

Samtidig er udgiften steget fra 105 til 261 millioner kroner alene til drift af kurserne, viser nye tal fra tænketanken DEA.

Det er en »påfaldende« stor stigning, mener direktør i DEA Stina Vrang Elias.

Som andre eksperter vurderer hun, at en vægtig del af stigningen kan tilskrives, at de unge spekulerer i karakterer. De vælger ’lette’ fag i gymnasiet, så de kan få et højt gennemsnit – og udskyder svære fag til gsk-forløb, hvor karakteren ikke tæller med i det samlede gennemsnit.

Fagene matematik, fysik og kemi er de tre oftest valgte suppleringskurser for både hf-, stx- og hhx-studenterne.

»Og det er fag, som vi i hvert fald i Pisa-undersøgelserne kan se, at mange har svært ved«, siger Stina Vrang Elias:

»Jeg tolker tallene derhen, at der er en trafik, hvor man udskyder de fag, man har sværest ved, og så tager man supplering bagefter, hvor de ikke tæller med i gennemsnittet. Og det er jo rationelt«.

Top 10:

Ved de seneste års studieoptag er adgangskvotienten steget for en lang række videregående uddannelser. Nogle kræver et gennemsnit på over 12. Og snittet fra studentereksamen kan ikke ændres.

Forklaringen understøttes på Center for Ungdomsforskning under Aalborg Universitet. Her siger forskningsleder Noemi Katznelson, at der for mange unge »går strategi« i deres tilgang til gymnasiet, fordi der påhviler dem et enormt pres for at få høje karakterer.

»Det bliver en mulighed for at forbedre sine karakterer og dermed håndtere det pres, der er i retning af at skulle have et højt gennemsnit«, siger Katznelson, der kalder det en »naturlig reaktion på betydningen af karakterer ved optag«.

»Der ruller en generel præstationskultur ind over gymnasiet, hvor der er kolossalt meget fokus på, hvor godt de præsterer, og hvor gode karakterer de får«, siger hun.

Formand for Danske Gymnasieelever Veronika Schultz genkender billedet af karakterstrategien:

»Jeg hører tit om folk, som vælger de fag, de brænder for og har fået gode karakterer i, og så hæver de dem til A-niveau, fordi det tæller mere på eksamensbeviset. Man tør ikke vælge et A-fag, som man har klaret sig dårligere i, fordi man ikke tør risikere at ende med en karakter, som ikke er særlig høj«.

Eksperter:

Hun mener, det handler om, at karaktergennemsnittene »generelt er enormt høje« og bliver pustet op af blandt andet 1,08-reglen, som betyder, at man som studerende kan gange hele sit gennemsnit med 1,08, hvis man læser videre inden for to år efter færdiggjort studentereksamen.

»Så man kan godt sige, at der er strategi i det. Men det er ikke en strategi, der handler om at gøre noget lettere. Det handler om at leve op til kravet om at få et vildt højt snit«, siger Veronica Schultz.

Men det er »problematisk både for de unge og samfundet, at så mange tager suppleringskurser efter gymnasiet«, siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) i en skriftlig kommentar:

»Det er dyrt, og det er spild af tid. At reducere behovet for supplering og modvirke karakterspekulation er noget, vi vil se på, når vi udformer vores udspil til en reform af de gymnasiale uddannelser. Også antallet af studieretninger og faglige krav vil indgå, så vi gør flere i stand til at læse videre uden at skulle supplere«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden