Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Karakterræs. 19-årige Andrea Rønn vil hellere tage et svært fag som kemi på et gymnasialt suppleringskursus end at have faget i gymnasiet. Foto
Foto: ANDERS RYE SKJOLDJENSEN

Karakterræs. 19-årige Andrea Rønn vil hellere tage et svært fag som kemi på et gymnasialt suppleringskursus end at have faget i gymnasiet. Foto

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det handler ikke om at lære. Det handler om at få en god karakter«

Elever vælger ’lette’ fag i gymnasiet for at få et bedre gennemsnit. De svære fag supplerer de senere.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg var ikke sikker på, at jeg ville få en god nok karakter, hvis jeg valgte kemi på B-niveau«, siger Andrea Rønn, der er tidligere gymnasieelev på Mulernes Legatskole i Odense.

Andrea Rønn lod sit 10-tal fra kemi på C-niveau blive stående på sit eksamensbevis, og i stedet valgte hun at hæve idræt til et niveau højere. Med flere år som fodboldspiller på et højt plan mente hun, at »det var den nemmeste vej mod en høj karakter«.

Hun fik ret.

»Jeg havde ikke overskud til at læse kemi op. Det ville tage for hårdt på mig, da jeg ville komme til at kæmpe for meget for at få en god karakter. Hvis det var det, jeg skulle, ville jeg hellere læse faget op bagefter«, siger den 19-årige student.

I begyndelsen af det nye år skifter Andrea Rønn sabbattiden ud med at tage et gymnasialt suppleringskursus, også kaldet gsk. Da hun formentlig gerne vil læse medicin, er det nødvendigt for hende at læse kemi op på et B-niveau, hvis hun skal opfylde adgangskravene på den videregående uddannelse.

Ifølge nye tal fra tænketanken DEA er Andrea Rønn langtfra er den eneste student, der vælger at tage fag på et gymnasialt suppleringskursus. I 2009 deltog 7.373 unge kursister på gsk. I 2014 var antallet mere end fordoblet til 15.817.

En stor del af den stigning kan tilskrives, at nogle unge spekulerer i at tage ’lette’ fag i gymnasiet, så de får et højt gennemsnit, som er adgangsbilletten til de attraktive videregående uddannelser. De svære fag gemmer eleverne til et senere gsk, hvor karakteren ikke tæller med i deres afgørende gennemsnit. Dette skal ses i lyset af, at adgangskvotienterne til mange videregående uddannelser gennem de seneste år er steget, og at flere uddannelser nu kræver et gennemsnit på over 12.

TOP 10

Selve karaktergennemsnittet er altså blevet en helt afgørende del af gymnasiet, fortæller Noemi Katznelson, der er forskningsleder på Center for Ungdomsforskning, Cefu.

Hun ser de unges karakterspekulationer som en naturlig reaktion på »betydningen af karaktererne ved optagene – og dimensioneringen af de forskellige videregående uddannelser«.

Og derfor giver det også mening, at unge bruger gsk som en mulighed for at forbedre deres karakterer og for bedre at kunne håndtere det pres, der ligger på dem i forhold til at få gode karakterer, fortæller forskningslederen.

Kun karakteren tæller

Det med at føle sig presset kender Andrea Rønn alt til. Da hun sammen med en samfundsfaglig klasse nåede frem til det sidste år på gymnasiet, steg presset: »Mine medstuderende og jeg var ved at knække sammen, da vi knoklede for at kunne holde vores høje niveau. Folk blev pressede og stressede, da alle vidste, at det var nu, man skulle have de sidste karakterer. Det var nu, man kunne nå at stige i karakterer, hvis man ville have et godt gennemsnit«.

Jeg har været underlagt en præstationskultur

Undervejs i gymnasiet har Andrea Rønn taget flere valg for at styrke sit eksamensresultat. Efter et halvt år skiftede hun studieretning, da hun vidste, at hun ville have større chancer for at få bedre karakterer. En måned inde i et nyt valgfag på det sidste år traf hun endnu et valg. Hun skiftede filosofi ud med erhvervsøkonomi. Argumentet var det samme.

»Jeg havde højst fået et 4-tal i filosofi. Jeg endte med at få et 10-tal i erhvervsøkonomi«, siger Andrea Rønn.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge studenten handler de klare valg om, at snittet på de videregående uddannelser stiger for hvert år. Hvis man vil sikre sig en plads på en af de efterspurgte uddannelser, er det nødvendigt med gode karakterer i samtlige fag.

»Det handler ikke længere om, hvad man lærer. Det handler om at få en god karakter. Det er sørgeligt. Mine karakterer viser ikke, hvad jeg kan. Man er nået til et sted, hvor man er nødt til at tage bevidste valg, hvis man vil opnå gode nok karakterer. Jeg har været underlagt en præstationskultur«, siger hun.

Peter Ludvig Schaldemose, der netop er blevet optaget på medicinuddannelsen, såfremt han består sine to suppleringskurser i fysik og kemi, er enig. Især undrer han sig over, hvorfor karaktererne fra gsk ikke tæller med i gennemsnittet.

»Det er noget fusk. Jeg skal bare bestå for at komme ind på medicin. Det er i princippet ligegyldigt, om jeg får 02 eller 12. Det tæller ikke med i mit snit. Det burde ikke kunne lade sig gøre«, siger han.

»Det opfordrer kun til at gå efter de ’lette’ fag i gymnasiet«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden