Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Farvel. Det er svært at holde på de studerende, når først forelæsningen er slut, oplever universiteterne.
Foto: MATHIAS CHRISTENSEN (arkiv)

Farvel. Det er svært at holde på de studerende, når først forelæsningen er slut, oplever universiteterne.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Studerendes præstationsræs dræber studiemiljøet

Det faglige og sociale studiemiljø halter på universiteterne, viser undersøgelse.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Der er et fagligt motiverende campusmiljø på studiet«.

Det udsagn har fagforbundet Djøf testet på 1.260 studerende fordelt over hele landet. Hver fjerde studerende svarer, at det er han eller hun uenig i. Derudover er hver femte også uenig i, at der er et godt socialt studiemiljø på deres universitet.

»Man må sige, at det halter«, siger Tue Anders Johansson, der er formand for de studerende i Djøf.

Det er vigtigt, at der er plads og tid til en løs snak med underviseren i pausen, at der er studiegrupper hvor pensum kan endevendes, og at der er muligheder for faglig inspiration, udfordring og debat, mener han.

»Hvis vi i stedet kaldte det for arbejdsmiljø, ville alle jo være enige om, at det er vigtigt. Vi uddanner os for at blive dygtige, og hvis der er et godt arbejdsmiljø, så trives du og lærer bedre, og det er formålet med at gå på universitetet«, siger Tue Anders Johansson.

Studerende isolerer sig

Et levende fagligt miljø kræver også studerende, der lægger deres tid og energi på stedet, og studenterformanden er da heller ikke bange for at pege pilen mod sig selv og sine medstuderende, når årsagen til undersøgelsens resultat skal findes. Et øget fokus på fremdrift og resultater betyder, at de studerende isolerer sig, oplever han.

»Det handler ikke længere om læring og den proces, hvor man skal blive klogere. I stedet handler det om at bestå den næste og den næste og den næste eksamen, og derfor begynder folk at fravælge de muligheder, der er for at engagere sig fagligt. Det er ikke fordi, de er usolidariske, men man orienterer sig mod sig selv, når man er under pres«, siger Tue Anders Johansson.

Samme oplevelse har Yasmin Davali, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd.

»Mange af de tiltag, vi har oplevet på universitetsområdet de seneste år, er med til at skabe en præstationskultur, hvor man er mere alene og ikke har tid til at fordybe sig«, siger hun.

Præstationsræset for de studerende er fuldkommen ude af kontrol

Der er ikke længere nem adgang til viden, sparring og feedback på universiteterne, og det er ellers det, der skaber følelsen af at tilhøre et fagligt miljø, mener hun.

Men er et godt studiemiljø fagligt og socialt ikke noget, som de studerende også selv skal skabe?

»En del af det er den sparring, man får fra sine studiekammerater, men oplevelsen af ikke at have tid og at være presset bliver forstærket af en fremdriftsreform. Og når der er besparelser oveni, kommer der færre og færre undervisere, og så bliver det endnu sværere at opretholde den her følelse af at være en del af noget«.

I undersøgelsen fra Djøf er mere tid med underviserne også på de adspurgte studerendes ønskeliste. 58 procent oplever i mindre grad eller slet ikke nok vejledning og feedback fra deres undervisere.

Fuldkommen ude af kontrol

På Copenhagen Business School, CBS, kan uddannelsesdekan Jan Molin godt genkende den præstationskultur, som de studerende taler om.

»Den generelle negative stemning blandt de studerende er en sund reaktion på, at vi lever i en tidslomme, hvor præstationsræset for de studerende er fuldkommen ude af kontrol«, siger han.

Trods ræset er CBS den institution, hvorfra flest studerende er tilfredse med studiemiljøet. Her er det, ifølge undersøgelsen fra Djøf, kun omkring hver 10. studerende, der er uenig i, at der er et fagligt motiverende campusmiljø.

Allerede fra første dag gør universitetets ledelse meget ud af at fortælle, at et studieliv på CBS kan sammenlignes med at være en del af et lokalsamfund, hvor det forventes, at man tager medansvar og investerer i mere og andet end gode karakterer, fortæller Jan Molin. Derudover er der et stærkt samarbejde med stedets studenterorganisation, der får økonomisk støtte og opbakning til at skabe liv på campus. Men udfordringerne er stadig til at få øje på, mener han:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det handler ikke om mangel på gode viljer eller om en dårlig generation af unge, men om at vi har svært ved at finde en model, der kan håndtere den individualisering og den præstationsorientering, som gør, at mange studerende er tvunget til at tænke meget gevinstmaksimerende. Og det er forfærdeligt trist«, siger han.

Trivsel og frafald

Når studiemiljøet er udfordret, får det konsekvenser for de studerendes indlæring, vurderer dekanen.

»Så er det første, der ryger, lysten og glæden. Og når den er væk, så bliver læreprocessen kalkuleret. Så bliver den et middel til at opnå en fordel eller til at leve op til et præstationskrav, og så falder læringskurven«, siger Jan Molin.

I værste fald kan et dårligt studiemiljø også påvirke både trivsel og frafald, påpeger Jannie Lindskov, centerleder på Dansk Center for Undervisningsmiljø.

»Et demotiverende studiemiljø befordrer hverken trivsel, læring eller studiemæssige præstationer. I yderste konsekvens kan et dårligt studiemiljø virke stressende, forårsage ensomhed og øge risikoen for frafald blandt de studerende«, siger hun og har også et bud på en årsag til, at studiemiljøet halter:

I yderste konsekvens kan et dårligt studiemiljø virke stressende, forårsage ensomhed og øge risikoen for frafald blandt de studerende

»Mange studerende har fået flere og hyppigere eksamener, og det har øget fokus på slutproduktet og dermed fjernet opmærksomhed fra selve processen ‘at studere’. De studerende er hele tiden på vej mod næste mål og risikerer at miste fokus på selve studieprocessen. Det kan være stressende og demotiverende, da det netop er i processen imellem eksamener, vi finder studiemiljøet, som skal styrkes og udvikles«.

Erhversarbejde stjæler tiden

Mens CBS ligger pænt i undersøgelsen fra Djøf, er det modsatte tilfældet for Københavns Universitet. Her er hver tredje studerende uenig i, at der er et fagligt motiverende campusmiljø. Men det er ikke et udtryk for, at det ikke prioriteres, understreger Birgitte Sloth, der er prodekan på det samfundsvidenskabelige fakultet.

»Vi laver regelmæssige målinger af studiemiljø, så vi ved noget om de forskellige grupper af studerende. Men det er en udfordring, og vi har forholdsvis mange studerende i forhold til størrelsen af forskningsmiljøet«, siger hun og påpeger, at det kan gøre kontakten mellem underviser og studerende sparsom.

KRONIKEN

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun peger for eksempel på konceptet forskerfrokoster, hvor studerende kan invitere forskere til at fortælle om deres felt, som et initiativ, der skal fremme det faglige miljø. På flere uddannelser er der også faglige foreninger, for eksempel arrangerer foreningen ’International Debat’ seminarer for statskundskabsstuderende, mens økonomistuderende bruger deres kompetencer i den gode sags tjeneste i foreningen ’Økonomer uden Grænser’.

Men ifølge Birgitte Sloth kan det være svært at holde på de studerende, når først en forelæsning er slut, eller en eksamen er afleveret.

»Især de kandidatstuderende har rigtig meget erhvervsarbejde, så mange af dem har selv det forhold til deres uddannelse, at de kommer til timerne, og så skynder de sig videre, og det er en udfordring i forhold til at skabe et studiemiljø«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden