Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jacob Ehrbahn(Arkiv)
Foto: Jacob Ehrbahn(Arkiv)

Konsekvenser. Regeringens sparekrav vil lede til færre forskningsområder ifølge Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Universiteterne får færre penge til flere studerende

Siden 2010 er tilskuddet til hver enkelt studerende faldet med 10 procent.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens antallet af studerende på landets universiteter er steget markant de seneste år, er mængden af penge ikke fulgt med i samme tempo.

I 2010 fik universiteterne i gennemsnit 78.000 kroner per studerende. I år er tilskuddet faldet med lidt over 10 procent til 69.900 kroner.

Og den information er gået under radaren i hele debatten om, hvorvidt uddannelsesinstitutioner er »kornfede«, som uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) sagde, da han bebudede, at regeringen vil have universiteterne til at spare 2 procent om året. Det mener i hvert fald Dansk Magisterforening.

»Det er ikke bare en grønthøster, men en mejetærsker, der allerede er kørt ud over det hele«, siger Camilla Gregersen, der er konstitueret formand.

»Smertegrænsen er nået for, hvornår vi kan sige, at vi har kvalitetsuddannelser og kan sikre, at vi sender kandidater ud, der har det fornødne niveau«, siger hun.

Mere effektive

Faldet i uddannelsestilskud fremgår af bilagene til finanslovsforslaget, der gælder Uddannelses- og Forskningsministeriet, og tendensen ser ud til at fortsætte. Ifølge Magisterbladet vil en årsstuderende i 2018 koste 15 procent mindre end i 2010.

Uddannelsesområdet har i flere år været friholdt for sparekravet på 2 procent i det offentlige – den såkaldte grønthøstermetode.

Smertegrænsen er nået for, hvornår vi kan sige, at vi har kvalitetsuddannelser og kan sikre, at vi sender kandidater ud, der har det fornødne niveau

Det har fået rektorer og oppositionspolitikere til at tale om, at Venstre-regeringen med sparekravet bryder en årelang tradition, men ifølge Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter, er det ikke uvant for universiteterne at holde igen, for de er allerede underfinansierede.

»Man kan sige, at vi er blevet mere effektive per studerende«, siger han og understreger, at han dog ikke mener, det er gået ud over kvaliteten af de kandidater, universiteterne sender ud.

Men hvis det er lykkedes at være mere effektive for færre penge, kan det så ikke også lade sig gøre, hvis de nye sparekrav skal realiseres?

»Jo, hvis man gerne vil af med nogle forskningsområder. Vi har været nødt til at trække penge til uddannelse fra anden side, og det har betydet, at der er nye forskningsområder, som vi ikke har startet op. Når Danmark så har brug for de teknologier eller den viden, skal vi til udlandet for at købe hjem i dyre domme«.

For høje omkostninger

Han henviser til en ny rapport fra Deloitte, bestilt af den tidligere uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R), som sætter kroner og øre på, hvad det koster at uddanne en studerende.

Deloitte konkluderer, at prisen svinger mellem 50.000 og 100.000 kroner om året, alt efter studie, med en gennemsnitspris på 85.000 kroner. Cirka 15.000 mere, end universiteterne får i år. Men regnestykket kan anskues på flere måder, påpeger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

»I stedet for at konkludere, at universiteterne ikke får omkostningerne dækket, kan man læse, at universiteterne har en lang række uddannelser med et for højt omkostningsniveau«, siger han.

Han mener, at universiteterne kunne fordele midlerne bedre ved for eksempel at slå mindre studier sammen.

LÆØS OGSÅ

Hvis finansloven bliver vedtaget, vil Anders Bjarklev have genforhandlet målsætningerne for universiteternes arbejde, som er defineret i udviklingskontrakter indgået mellem uddannelsesministeren og bestyrelserne på universiteterne. Den seneste blev underskrevet sidste år og gælder til 2017, men skal i så fald være mindre ambitiøs.

»Det er den eneste logiske mulighed«, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra uddannelsesminister Esben Lunde Larsen, der holder efterårsferie.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden