Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
FINN FRANDSEN
Foto: FINN FRANDSEN

Forskning. Der er dobbelt så mange ph.d.-studerende i Danmark i dag som for ti år siden, men selvom målsætningen var at få flere ud i det private erhvervsliv, er det ikke sket.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Erhvervslivet går glip af boom i kloge hoveder

Antallet af ph.d.er fordoblet på 10 år, men de kommer ikke det private erhvervsliv til gavn.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På ti år har de danske universiteter fordoblet antallet af de studerende, der tager den længst mulige uddannelse.

Ved udgangen af 2014 var i alt 9.700 studerende i gang med at tage en ph.d.-grad, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Ti år tidligere, ved udgangen af 2004, var der 4.700 ph.d.-studerende.

Men selv om optaget er øget markant, er det ikke lykkedes at lokke en større andel af dem over i det private erhvervsliv.

»Det er et problem, at flere ph.d.er ikke kommer ud i den private sektor, for det var et af formålene med at uddanne så mange af dem«, siger Martin Junge, der er forskningschef i tænketanken DEA, og som har lavet en analyse af ph.d.ernes entre på arbejdsmarkedet.

»Ph.d.er har en helt unik viden, de kan bringe i spil, når de kommer ud i den private sektor, hvor de vil være bedre til at omsætte forskning til innovation og dermed økonomisk vækst«, siger han.

Hvis samfundet skal have gavn af det rekordstore optag, der blev sparket i gang med den daværende regerings globaliseringsstrategi i 2006, skal flere orientere sig mod private virksomheder, mener han. Undersøgelser fra både DEA og Dansk Industri viser, at omkring 30 procent af de ph.d.-uddannede er ansat i den private sektor. Resten fordeler sig på universiteter og i den offentlige sektor.

STUDERENDE

»Når det kun er hver tredje, der kommer ud i det private erhvervsliv, har satsningen ikke virket. Så bliver de kloge hoveder i den offentlige sektor, og så har de ikke øget produktiviteten og væksten i den private sektor, selv om vi har fordoblet antallet«, siger Mette Fjord Sørensen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

Mentorordning og sciencedating

Mette Fjord Sørensen byder også flere ph.d.er i erhvervslivet velkommen, men der er i lige så høj grad behov for at se på, om de kan det, der kræves af dem, mener hun.

»Der er ikke evidens for, at de mange ph.d.er har skabt værdi. Man kan stille spørgsmålstegn ved, om talentmassen i Danmark er stor nok til, at vi uddanner så mange ph.d.er. Det er jeg ikke sikker på«.

Til gengæld har de mange forskere ikke problemer med at finde arbejde. Ifølge undersøgelsen fra DEA har 94 procent fundet beskæftigelse et år efter endt ph.d.-uddannelse. På Københavns Universitet erkender Thomas Bjørnholm, prorektor for forskning og innovation, at flere studerende skal skubbes mod det private, nu hvor målet om dobbelt så mange er nået.

»Om fem år skulle det gerne være sådan, at andelen, der søger mod det private, er øget. Det er der, vi sætter ind nu, for der er noget at arbejde med. Men det bliver først perfekt, når vores øgede udbud modsvares af en øget efterspørgsel i det private erhvervsliv«, siger han og understreger, at det nuværende antal af ph.d.er er »passende« i forhold til at sikre, at universiteternes forskning er stærk nok til at begå sig i den internationale konkurrence.

KRONIK

Universitetet har allerede både en mentorordning og konceptet sciencedating, hvor erhvervslivet kan tilbyde de studerende projekter.

»Men det handler også om, at erhvervslivet rent faktisk kommer ind på laboratoriet, så de studerende ser, hvilke muligheder de har«, siger han.

Kender ikke eget værd

Danmarks Tekniske Universitet, DTU, sender allerede størstedelen af sine nyudklækkede ph.d.er ud i erhvervslivet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Utrolig mange af vores forskningsprojekter udføres i samarbejde med erhvervslivet, så vores studerende har typisk indsigt i, hvad der foregår forskningsmæssigt. Vi har et stort fokus på, at man ikke uddanner sig til ph.d. for at blive den næste professor, og den tankegang forbereder folk til at søge job i det private erhvervsliv«, siger dekan Martin P. Bendsøe, der ligesom Københavns Universitet ikke oplever, at markedet er mættet.

Ifølge Martin Junge fra DEA burde der ikke være noget i vejen for, at andre faggrupper gik i samme retning som DTU. »Det er muligt for nogle faggrupper, så jeg kan ikke se, at det ikke også skulle være muligt for eksempelvis humaniora og samfundsvidenskab. Men det kræver, at institutionerne gør det klart for de studerende, at de ikke kan regne med at få et job på universitetet«, siger han.

At en forskeruddannet kandidat er en eftertragtet vare i virksomheder, er Allan J. Christensen, direktør i det rådgivende ingeniørfirma Niras, der har 1.400 medarbejdere, ikke i tvivl om. Men de studerende kender ikke deres eget værd, oplever han.

»Når vi får uddannet flere ph.d.er, end der er forskerstillinger til, er vi nødt til at vise dem, at der er andre muligheder. Det er mit indtryk, at de studerende ikke er klar over, hvor nyttig deres viden er i andre verdener end forskning – de muligheder skal de have hjælp til at åbne for«, siger han og foreslår korte praktikperioder under uddannelsen.

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) har ikke ønsket at kommentere, hvorvidt han mener, at flere skal søge mod erhvervslivet, men hans presseafdeling oplyser, at han vil se på den samlede ph.d.-indsats til foråret.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden