Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Universitet har givet ulovligt løntilskud til kvinder

I flere år brød Aalborg Universitet loven i sit forsøg på at få flere kvindelige professorer ansat.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Aalborg Universitet vil gerne have flere kvindelige professorer.

Men da universitetet egenhændigt besluttede, at en pulje skulle hjælpe til med at fordoble antallet af ansatte kvinder over en treårig periode, gik man alligevel for vidt.

Det er Styrelsen for Videregående Uddannelser nu kommet frem til.

Styrelsens jurister er gået ind i sagen, efter en professor fra Københavns Universitet har klaget til Uddannelses- og Forskningsministeriet over, at Aalborg Universitet i 2006 oprettede en pulje, som afdelinger kunne få del i, hvis de ansatte en kvindelig professor.

I et svar til Hans Bonde, som klageren hedder, oplyser Styrelsen for Videregående Uddannelser, at Aalborg Universitet har handlet i strid med ligebehandlingsloven:

»Styrelsen har i dag meddelt Aalborg Universitetet kritik af universitetets håndtering af puljeordningen og indskærpet, at universitetet fremover skal overholde ligebehandlingslovens regler«, skriver styrelsen.

Dobbelt så mange kvinder

Aalborg Universitet besluttede efter et direktionsmøde i 2005, at flere af universitetets fakulteter skulle slå en række professorater op, som kunne lokke kvindelige ansøgere til.

Planen var, at hvor antallet af kvindelige professorer i 2005 lød på 7, skulle det i perioden 2006-2008 stige til 14 ansatte.

Efterfølgende modtog universitetets dekaner en melding fra ledelsessekretariatet.

»Aalborg Universitet har som mål at fordoble antallet af kvindelige professorer inden for den kommende udviklingskontrakts periode«, lød det i skrivelsen, som Politiken er kommet i besiddelse af.

Her blev dekanerne også gjort opmærksom på, at Det Humanistiske Fakultetet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet kunne slå hver to stillinger op, mens Det Teknisk- og Naturvidenskabelige Fakultet kunne slå tre op. Med alle stillingerne gjaldt det vilkår, at blev den besat af en kvinde, ville fakultetet få overført et tilskud fra en pulje, som kunne dække en del af hendes løn.

»Det er en forudsætning for løntilskuddet, at der ansættes kvinder i stillingerne«, skrev ledelsessekretariatet, som tilføjede, at dekanerne skulle slå jobannoncer op med formuleringen: »Med henblik på en mere lige kønsfordeling blandt universitetets videnskabelige personale opfordres både kvinder og mænd til at søge stillingerne«.

»Denne formulering skulle ikke volde problemer med ligestillingsloven«, forsikrede ledelsessekretariatet.

Ansatte kvinder, hvor der er kvinder

Det var først i sommer, Hans Bonde blev klar over praksissen.

Derfor klagede han for fire måneder siden til Styrelsen for Videregående Uddannelser, som nu i et svar bekræfter Aalborg Universitet i, at formuleringen ikke har været ulovlig.

Styrelsen bemærker også, at i seks ud af syv tilfælde, hvor en stilling blev slået op med henblik på at få del i puljen, var der kun én kvalificeret ansøger, og det var en kvinde, som efterfølgende blev ansat.

Dog fremgår det flere steder i ligebehandlingsloven, at mænd og kvinder skal behandles lige. Og skal man – »med henblik på at fremme lige muligheder for kvinder og mænd, navnlig ved at afhjælpe de faktiske uligheder« – fravige fra lovens paragraffer, skal der søges om dispensation hos en minister.

Det har Aalborg Universitet ikke gjort, og her ligger lovovertrædelsen, skriver styrelsen.

»Styrelsen finder det kritisabelt, at Aalborg Universitet i 2006 ikke ansøgte ministeriet om dispensation, inden man iværksatte puljeordningen, hvorefter de faglige miljøer modtog tilskud, såfremt de ansatte kvindelige professorer«, lyder det fra Styrelsen for Videregående Uddannelser.

DEBAT

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Samtidig tilføjes det, at Aalborg Universitet ikke endte med at ansætte syv kvinder på de tre forskellige fakulteter, som ellers var planen. I seks af tilfældene blev de ansat på Det Humanistiske Fakultet. Og her er der ikke en underrepræsentation af kvinder, viser en såkaldt ligestillingsstatistik fra 2015.

»Styrelsen finder anledning til at beklage, at Aalborg Universitet valgte at anvende en pulje til at fremme ligestilling af kvinder på et område, hvor der i forvejen er god repræsentation af kvinder«, skriver Styrelsen for Videregående Uddannelser.

AAU erkender fejl

På Aalborg Universitet erkender direktør Antonino Castrone, at universitetet har begået en fejl.

»Vi indrømmer, at vi burde have søgt dispensation«, siger han til Politiken.

Det har Aalborg Universitet også erkendt over for styrelsen, ligesom universitetet tilkendegiver, at det »ikke er i stand til at fremkomme med en nærmere begrundelse for, at der i 2006 ikke blev søgt om dispensation«, lyder det i styrelsens svar.

Selve målet, at fremme antallet af kvindelige professorer, står dog stadig ved magt.

»Det er fint at have den slags initiativer, men vi skal jo ikke bryde reglerne for at få flere kvinder i professorstillinger. Jeg tror, at vi i stedet skal arbejde for at skabe vilkår, der gør, at kvinder søger stillingerne«, siger Antonino Castrone.

Klager Hans Bonde, som selv arbejder som professor på Det Naturvidenskabelige Fakultet ved København Universitet, glæder sig over Styrelsen for Videregående Udannelsers afgørelse.

Han har længe arbejdet imod »de meget stærke tendenser i samfundet, der favoriserer kvinder«, som han siger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor har han tidligere skrevet om emnet i Ugeskrift for Retsvæsen, hvor han sammen med en advokat har behandlet »den positive særbehandling af kvindelige forskere«. Og derfor sendte han klagen til ministeren.

Det er vigtigt, at universiteterne behandler folk fair og ikke sorterer på køn

»Det er vigtigt, at universiteterne behandler folk fair og ikke sorterer på køn. Meritokratiet, hvor man altid tager den bedst kvalificerede ansøger, må bestå«, siger han til Politiken.

»Derfor er det også vigtigt, at Uddannelses- og Forskningsministeriets juridiske afdeling nu for første gang har erkendt, at et helt universitet har overtrådt lovgivningen«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden