Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hverdag. Besparelser på pædagoguddannelsen betyder, at de studerende ikke får koblet teori og praksis, lyder kritik.
Foto: KATINKA HUSTAD (arkiv)

Hverdag. Besparelser på pædagoguddannelsen betyder, at de studerende ikke får koblet teori og praksis, lyder kritik.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommende pædagoger kan for meget Foucault og for lidt hverdag

Timerne er blevet færre og holdene større på pædagoguddannelsen. Uddannelserne frygter for kvaliteten.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hverdagen for en pædagogstuderende ser markant anderledes ud i dag, end den gjorde for 10-15 år siden.

Dengang var det ikke unormalt med 30 lektioner om ugen, hvorimod de studerende i dag har 11-12 lektioner. Vejledningen er også skåret ned, og eksempler viser, at hvor der dengang var omkring 40 timers vejledning til et bachelorprojekt, er der nu cirka 16 timer. Andre eksempler på holdstørrelserne viser, at holdene over samme årrække er vokset til tredobbelt størrelse.

Det viser en gennemgang af pædagoguddannelsen før og nu, som Danske Professionshøjskoler har lavet.

»Vi er bange for et kvalitetstab. Normalt skal man ikke gå rundt og tale sin uddannelse ned, men det er bekymrende«, siger Erik Hygum, der er direktør på VIA University College og talsmand for pædagoguddannelsen.

»Den måde, vi klarer økonomien på, er ved at lave større hold. Men det kan blive en rigtig, rigtig dårlig forretning, for det er vigtigt for de studerende, at der er undervisere, der er opmærksomme på dem, og jo større hold, jo mindre tid er der til den enkelte, og det kan betyde et øget frafald. Derudover betyder færre timer, at de studerende bliver mindre trænet i at arbejde med relationsdannelse, og det er helt afgørende for, at man kan blive en god pædagog«, siger han.

Færre penge pr. studerende

Pædagoguddannelsen er den største videregående uddannelse i Danmark og optager omkring 5.000 nye studerende hvert år. I løbet af de seneste fem år er der kommet omkring 20 procent flere studerende til, så uddannelsen i dag er lige så stor, som den var for 10 år siden.

De pædagogstuderende føler, at de skal lære sig selv, hvordan man bliver gode pædagoger

I løbet af de samme 10 år er bevillingerne til hver enkelt studerende faldet, og uddannelsen står nu – ligesom den øvrige uddannelsesverden – til at skulle spare yderligere 2 procent årlig.

STUDERENDE

Katrine Aagaard er studerende og faglig sekretær i Pædagogstuderendes Landssammenslutning. Hun kan genkende det billede, som Danske Professionshøjskoler tegner af uddannelsen.

»De pædagogstuderende føler, at de skal lære sig selv, hvordan man bliver gode pædagoger«, siger hun.

Men på universiteterne er der også meget selvstudie, er det ikke rimeligt nok, at I også selv skal læse en del?

»Der er en kæmpe forskel på en professionsuddannelse og at gå på universitetet. På universitetet har du valgt at være akademisk, og på en professionsuddannelse er der også akademisk og forskningsmæssig tilknytning, men den handler i langt højere grad om evnen til at koble teori med praksis«, siger hun.

Økonomi og kvalitet

Martin Bayer, der er forsker i pædagogik og institutleder på Roskilde Universitet, mener, at professionshøjskolerne og de studerende har en pointe. Han var en del af den ekspertgruppe, der bidrog til udviklingen af den nye pædagoguddannelse, der blev skudt i gang sidste år, og som har styrket det faglige niveau.

»Men økonomi og kvalitet hænger jo et eller andet sted sammen, og pædagoguddannelsen er en meget billig uddannelse«, siger han.

»Helt objektivt er timetallet gået meget ned, og de studerende har ikke ret mange timer. Uddannelsen skal være et fuldtidsstudie, men mange aktiviteter foregår uden en underviser, for eksempel i projektgrupper. Hvis de studerende ikke gør det, så falder kvaliteten, og det kan man godt være bekymret for, når de så samtidig ikke har så mange timer«.

Alt i alt betyder det, at de nyuddannede pædagoger er blevet mere akademiske, vurderer han:

»De kan en masse analytiske ting, men måske ikke så mange af tingene i praksis. Så må arbejdsgiverne lære dem det, de synes, de mangler«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Foucault klarer ikke alt

Det genkender Sanne Lorentzen, der er formand for Bupl’s Lederforening, der modtager de nyuddannede pædagoger på arbejdsmarkedet.

»De er blevet knalddygtige til dokumentation, og der manglede de gamle pædagoger virkelig noget. De kan deres Foucault, men Foucault klarer jo ikke alt. De skal også lære at koble teori til en konkret hverdag, og det kræver flere timer på uddannelsen«, siger hun.

Erik Hygum mener ikke, at det er professionshøjskolerne, der gør for meget ud af teori frem for praksis:

»De studerende bliver målt på, om de har udviklet kompetencer til at virke i feltet, ikke for om de kan redegøre for en psykologisk teori. Men der er ikke råd til at lave træningsbaner i løbet af undervisningstiden. De studerende er i praktik, men det at få afprøvet noget sammen med en underviser bliver skåret væk, og i stedet må vi fastholde de store forelæsninger med teori«.

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) kan ikke følge frygten for kvalitetstab på grund af økonomi og påpeger, at der fulgte ekstra penge med til at implementere den nye uddannelse. Men han deler bekymringen for, at de studerende bliver for teoretiske.

»Men det er ikke de store hold, der afgør, om man kan evne at undervise i en professionsbasering frem for i en overakademisering. Det afgørende er, at professionshøjskolerne underviser i en praksisnær forståelse«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden