Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Protest. Fremdriftsreformen har aldrig været populær blandt de studerende. Her demonstrerer de mod den i 2013.
Foto: DANIEL HJORTH

Protest. Fremdriftsreformen har aldrig været populær blandt de studerende. Her demonstrerer de mod den i 2013.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Akademikerne: Regeringen overvurderer effekten af udskældt fremdriftsreform

Mindre arbejde i studietiden sluger reformens overskud, mener Akademikerne.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den omdiskuterede fremdriftsreform, der skal få de studerende hurtigere igennem uddannelserne, kommer langtfra til at give det økonomiske overskud, som regeringen regner med.

Det vurderer Akademikerne, der har regnet på effekterne af reformen.

Fremdriftsreformen stiller krav til universiteterne om, at de skal bidrage med 935 millioner kroner til de offentlige finanser i 2020. Det kan ske på to måder. Enten reducerer universiteterne samlet set studietiden med 4,3 måneder, så de studerende hurtigere kommer ud og bidrager til det samlede arbejdsudbud, hvilket ifølge regeringens beregninger vil give 935 millioner kroner i statskassen. Eller også skal universiteterne selv betale pengene, hvis det ikke lykkes dem at få færdiguddannede kandidater ud hurtigere, end det er tilfældet i dag.

Men regeringens beregning tager ikke højde for, at reformen tvinger de studerende til at fokusere på studiet og derfor efterlader mindre tid til erhvervsarbejde.

»Man bliver nødt til at tage den negative effekt af, at de studerende reagerer på reformen, med i det samlede regnestykke«, siger Jakob Brandt, vicedirektør i Akademikerne, der kalder ministeriets beregninger for »grænsende til manipulation«.

Minus 677 millioner

Akademikerne har spurgt over 6.000 studerende, hvad fremdriftsreformen betyder for deres aktivitet på arbejdsmarkedet. 42,6 procent af de studerende med studiejob svarer, at de har valgt at arbejde mindre, og at de i gennemsnit har skåret 7 timer af studiejobbet om ugen. Det svarer til en reduktion i de studerendes samlede arbejdsudbud på omkring 18 procent eller, ifølge Akademikerne, 677 millioner kroner, som altså sluger størstedelen af overskuddet på 935 millioner.

»Og den del af regnestykket er der ikke taget højde for. Den del har Finansministeriet vurderet til at udgøre 0 kroner«, siger Jakob Brandt, der henviser til et svar, som uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) gav til Folketinget i starten af oktober.

Når vi kigger på de samlede udgifter til uddannelse, udgør SU-systemet en uforholdsmæssig stor del

Adspurgt af SF om fremdriftsreformen ville have nogen konsekvenser for de studerendes erhvervsarbejde, svarede ministeren, at regeringen skønner, at »erhvervsfrekvensen for studerende er omtrent uændret«.

»Hvis overskuddet af reformen i stedet var de 258 millioner kroner, som det reelt er tilfældet, ville det betyde, at universiteternes bøde ville være meget mindre, hvis de ikke lykkes med opgaven. Så vil universiteterne måske ikke være så tilbøjelige til at lave meget rigide regler for at tvinge den her fremdrift igennem«, siger Jakob Brandt.

Tænketank: Vi må se på SU’en

Hos tænketanken DEA mener Stina Vrang Elias, der er administrerende direktør, at det er på tide at se på SU-systemet, når der skal findes penge. Både hvis fremdriftsreformen ikke giver den ønskede gevinst, og også når de bebudede 2 procents besparelser skal hentes ind.

»Når vi kigger på de samlede udgifter til uddannelse, udgør SU-systemet en uforholdsmæssig stor del«, siger hun.

»Fremdriftsreformen har til formål at sikre, at de studerende kommer hurtigt igennem. Hvis man i udgangspunktet kun fik SU til normeret studietid i stedet for at have et ekstra års SU til rådighed, kunne det være, at man kunne opnå noget af det samme, men på en mindre bureaukratisk måde«, siger hun.

Den idé afviser Esben Lunde Larsen.

»Det er ikke på regeringens dagsorden«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En malplaceret analyse

På dagsordenen er til gengæld ændringer af fremdriftsreformen, som regeringen forhandler om. Derfor anbefaler ministeren, at Akademikerne »trækker luft ind«. En ny beregning af overskuddet er dog ikke en del af forhandlingerne. En ændret reform har samme økonomiske ramme, ligesom den stadig skal reducere studietiden med 4,3 måneder.

»Akademikerne er utrolig velkomne til at ønske alt muligt, og det kan de så selv lave beregninger på. Det er ikke noget, vi kommer til i mit ministerium. Vi kommer ikke til at lave spekulative beregninger i forhold til, om der måtte være studerende, der ville arbejde lidt mindre, end de havde tænkt sig«, siger han.

Men har Akademikerne ret i, at overskuddet bliver mindre, hvis man medregner, at de studerende arbejder mindre?

»Nej, det er spekulation, og jeg forholder mig til den virkelige verden. Den ændring, vi nu forhandler om, har positive konsekvenser for de studerendes fleksibilitet og deres mulighed for at få studiejob, og derfor forudser jeg ikke, at det får de her konsekvenser«.

De studerende svarer, at de arbejder mindre. Så er der vel også penge, som man ikke får hjem som forventet?

»Ja, hvis man antog præmissen om, at intet bliver forandret. Og det gør jeg ikke, for jeg er i gang med at forandre reformen. Derfor mener jeg også, at det er malplaceret af Akademikerne at komme med sådan en analyse her«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden