Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Krav til studerende bliver lempet

Regeringen er klar med en politisk aftale om en revideret fremdriftsreform.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Studerende kan se frem til færre krav om fag og prøver og bedre muligheder for praktik og ophold i udlandet.

I en aftale om en revision af den omdiskuterede fremdriftsreform, der skal få studerende hurtigere gennem deres uddannelser, bliver de årlige krav til fag og prøver overladt til universiteterne.

Kravene bliver opgjort i ECTS-point, og hvor det før var kravet, at studerende skulle opnå 60 point på et år, indebærer den nye aftale, at universiteterne højest må kræve 45 ECTS-point om året.

Samtidig bliver der mulighed for dispensation fra kravet om at bestå fag og prøver, hvis de studerende vælger at tage praktik, et studieophold i udlandet eller arbejder som iværksættere ved siden af studiet.

Krav fra oppositionen

Ifølge Politikens oplysninger var det krav fra oppositionen, som betød, at regeringen accepterede 45 ECTS-point som højeste grænse for, hvad universiteterne må kræve at studerende skal bestå om året. Regeringen havde oprindeligt lagt op til at kun iværksættere kunne få dispensation fra kravene. Men i forhandlingerne blev det udvidet til også at gælde praktik og studieophold i udlandet.

Universiteterne har kritiseret regeringens udspil for, at aftalen ikke ændrer på det centrale mål om, at universiteterne i gennemsnit skal få de studerende 4,3 måneder hurtigere gennem studierne i 2020. Lykkedes det ikke skal universiteterne betale knap 1 milliard, som er den forventede gevinst ved, at de studerende kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

»Kattepinen er rykket over til universiteterne, for selv om har fået udvidet værktøjskassen, skal vi stadig nedbringe studietiden for at undgå bøden. Derfor bliver vi nødt til at gøre noget af det samme, som vi hidtil har gjort«, har prorektor Lykke Friis fra Københavns Universitet udtalt til Politiken før aftalen faldt på plads.

Aftalen bliver præsenteret fredag klokkken ni i Uddannelses- og forskningsministeret.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden