Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Line Ørnes Søndergaard
Foto: Line Ørnes Søndergaard

Fremdriftsreform. Uddanelsesminister, Esben Lunde Larsen (V), præsenterede i dag en fremdritsreform.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Esben Lunde: Nu må rektorerne tage ansvar

Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen siger, at den reviderede reform vil sikre en god uddannelseskultur.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Nu må ledelserne på landets uddannelser påtage sig det ansvar, som rettelig er deres med den merfrihed, vi nu giver dem. Ledelserne skal sikre, at der en god studiestruktur for de studerende, men også at der er den fremdrift, der skal være. Vi har lyttet til de studerende og ledelser, blandt andet når det gælder muligheden for at lave iværksætteri under uddannelsen. Vi har lyttet til udfordringerne omkring at skulle tilmelde kurser og prøver til 60 ECTS-point hvert studieår. Nu er der skabt frihed til, at institutionerne kan planlægge det. Forligskredsen sender et klart signal om, at vi ønsker frihed, vi ønsker ansvar, og vi ønsker også fremdrift«.

Nu bliver det op til universiteterne at drive studerende igennem. Hvordan skal de kunne håndtere det?

»Vi giver nu de studerende mulighed for at opstille studieaktivitetskrav om 45 ECTS-point, som de studerende skal kunne honorere. Vi giver dem også mulighed for at lave prøver undervejs, som også indgår i de samlede eksamenskarakterer, så universiteterne får snor i den samlede fremdrift. Når vi laver de ændringer, har vi tillid til, at universiteternes ledelser lever op til deres ansvar«.

Var den tidligere fremdriftsreform ikke god nok?

»Vi erkender, at der var blevet et bureaukrati og nogle sideeffekter, som ikke var hensigtsmæssige. Blandt andet at alt for mange studerende har afmeldt prøver eller ikke er mødt op til eksaminer. Vi har også oplevet, at der på nogle universiteter ikke har været den rigtige fremdrift. Så der har været nogle skævheder, som vi nu afhjælper«.

Reformen har tidligere været ændret. Er den ikke bare forkert tænkt?

»Nej, det her er første store reform af den reform, vi lavede, fordi vi nu har set effekterne af den. Det er helt naturligt, når man lytter til institutionerne og de studerende, som vi gør i forligskredsen. Derfor er det også naturligt, at vi justerer reformen. Alt andet ville være skævt«.

Kan I garantere, at reformen nu kommer til at virke, som den skal?

»Vi kan se at dele af reformen virker, for der har allerede været en studiefremdrift i systemet. Der mangler nu 2,9 måneder i gennemsnit for at nå målet i 2020. Det er ikke en uoverstigelig opgave hverken for de studerende eller institutionerne. Men det er klart, vi ønsker at have den mest hensigtsmæssige brug af ressourcer og have den bedste struktur for vores studerende, for de er en væsentlig ressource for samfundet. Derfor skal de selvfølgelig også have et godt uddannelsesforløb«.

Men er reformen, som den skal være nu?

”Det er forligskredsens opfattelse, at reformen nu er, som den skal være. Hvordan det ser ud om fire eller fem år, det kan man jo aldrig vide. Men reformen er nu en ramme om en aktiv studiekultur, og derfor forestiller vi os ikke i forligskredsen, at der skal ske yderligere ændringer. Det, forligskredsen gør nu, er, at vi indkalder de studerende og deres ledelser til et møde om de ændringer, som skal implementeres. Vi ønsker ikke, at der skal være uklarhed mellem insitutionerne og politikernes ønske. Derfor tager vi dette usædvanlige skridt for klargøre helt tydeligt, hvordan ændrigerne skal forstås”.

Venstre havde lagt op til, at studerende skulle tage minimum 60 ECTS-point. Nu ender det på 45. Har I måtte give jer for at få aftalen i land?

»Nej, vi har lyttet til det ønske, der måtte være hos studerende, uddannelsesinstitutioner og naturligvis også i forligskredsen. Vi kom med et udspil om, at uddannelserne skulle kunne stille krav om 60 ECTS-point. Det synes nogle af partierne i forligskredsen var for højt, og det har vi lyttet til. Det er enormt vigtigt, at alle partier kan se sig selv i en aftale, og det er det, vi har leveret her. Det vigtige princip for mig som minister er, at uddannelsesinstitutionerne kan stille aktivitetskrav. Det kan de nu på forskellige fronter, og det er jeg meget tilfreds med«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden