Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Astrid Dalum
Foto: Astrid Dalum

Fokus. Uddannelsesministerens egen uddannelse er endnu engang i fokus. Denne gang på hans eget initiativ.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Esben Lunde vil have undersøgt sin egen videnskabelige praksis

En usædvanlig sag, siger uddannelsesministerens tidligere universitet.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Københavns Universitet vil kigge nærmere på den ph.d.-afhandling, som uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) afleverede og forsvarede tilbage i 2012.

Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

Det er ministeren selv, der har bedt om et eftersyn af afhandlingen, fordi der angiveligt florerer rygter om, at han skulle have plagieret, skriver han i en mail til Ritzau. Derfor vil han gerne have sin egen videnskabelige praksis udredt.

»Jeg har ikke bevidst forsøgt at hverken snyde eller plagiere. Jeg er helt uforstående over for de rygter, der kører. Et enigt bedømmelsesudvalg ved Københavns Universitet har godkendt min afhandling«, skriver ministeren.

»Men alle kan jo begå fejl – også mig – og derfor vil jeg nu have det undersøgt nærmere«, lyder det.

En overraskende sag

Københavns Universitet er nu ved at finde ud af, hvordan sagen skal belyses.

»Det er en usædvanlig og overraskende sag, der nu bliver rejst«, siger Kirsten Busch Nielsen, dekan for Det Teologiske Fakultet, i en pressemeddelelse.

»Universitetet tager sager om god videnskabelig skik meget alvorligt og vil nu undersøge, om der er belæg for at foretage en større udredning af sagen. Det rådfører jeg mig med Akademisk Råd om. Vi tilstræber en kultur, hvor der tales åbent om, hvad god forskning er«, fortsætter hun.

ANALYSE

Imens glæder ministeren sig over, at der er så stor interesse for hans ph.d.-afhandling, der handler om Grundtvigs frihedssyn.

»Min ph.d.-afhandling er for øjeblikket et af de mest downloadede forskningsarbejder på KU. Det er glædeligt, at så mange deler min interesse i Grundtvig – men jeg kan forstå, at nogle også finder det interessant at spekulere i, om der skulle være fejl og mangler i afhandlingen«, skriver han.

CV i fokus

Det er ikke første gang, at uddannelsesministerens egen uddannelse er i fokus.

Esben Lunde Larsen er uddannet teolog, men vejen dertil har været mere kompleks, end det umiddelbart fremgik af hans CV på Folketingets hjemmeside.

Her stod der oprindeligt, at han var cand.theol fra Københavns Universitet 2001-2008. Det blev senere ændret til ’2008’, da det kom frem, at en del af uddannelsen er foregået ved den norske Misjonshøgskolen. Han har derudover taget kurser ved Dansk Bibel-Institut, hvis vedtægter bygger på en konservativ tolkning af kristendommen.

POLITIKEN MENER

Senere inviterede Lunde Larsen pressen til at hente en flere centimeter tyk stak papirer, der dokumenterer hans samlede uddannelsesforløb.

Esben Lunde Larsen har ikke ønsket at kommentere undersøgelsen af ph.d.-afhandlingen over for Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden