Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Eksamen. Optag via karaktergennemsnit er mindre socialt skævt end kvote 2 og samtaler, viser analyse.
Foto: PER FOLKVER (arkiv)

Eksamen. Optag via karaktergennemsnit er mindre socialt skævt end kvote 2 og samtaler, viser analyse.

Uddannelse

Karakterer hjælper mønsterbrydere ind på universitetet

Karakterkrav er bedre end sit rygte, viser ny analyse.

Uddannelse

Karakterer på eksamensbeviset fra gymnasiet er ofte bedre til at skaffe mønsterbrydere adgang til universitetet end alternative optageformer.

Det viser en ny analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, der har kigget på den sociale profil i den måde, pladserne på de videregående uddannelser fordeles.

»Analysen viser, at optag efter karakterer ikke er så socialt skævt, som den gængse opfattelse er«, siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf, der er evalueringskonsulent og projektleder i EVA.

»Det er forventeligt, at der er en vis skævhed i systemet, men andre metoder som kvote 2 og optagelsesprøver skævvrider i mange tilfælde endnu mere end karakterer. Det er en vigtig viden at få frem, fordi der har været en tendens til at sige, at hvis bare optager gennem kvote 2, gør vi noget godt for unge med en svagere social baggrund. Men det kan i mange tilfælde være et vildspor«, siger han.

Forklaringen er, at der ikke er en stærk sammenhæng mellem den studerendes sociale baggrund, der i analysen er defineret som forældrenes uddannelsesniveau og indtægt, og de karakterer, den studerende opnår i gymnasiet. Derudover viser tidligere forskning, at kvote 2 og samtaler ikke nødvendigvis tilgodeser mønsterbrydere, fordi det kan være svært at vide, hvordan man lever op til den type optagekrav, hvis man kommer fra et uddannelsesfremmed hjem. Det favoriserer i højere grad akademikerbørn.

Succes på studiet

Karakterkravene til de videregående uddannelser har ofte fået hug i debatten om, hvordan man sikrer det bedste match mellem ansøger og uddannelse.

Adgangskvotienterne er steget i en årrække, så det i dag kræver mere end almindeligt høje karakterer at komme ind på en række uddannelser. Det har fået flere eksperter til at påpege, at systemet har skavanker og bør ændres. For et år siden fremlagde også Kvalitetsudvalget, der var nedsat af den tidligere regering, en række anbefalinger om at ændre optagelsessystemet.

Udvalget foreslog blandt andet, at uddannelser på kvote 1 på sigt ikke bør have karakterkrav, som er højere end 7. I stedet for tårnhøje karakterer skulle ansøgerne i stedet vise deres værd gennem prøver og samtaler.

Men det nuværende system er altså bedre end sit rygte, mener Danmarks Evalueringsinstitut, der også har lavet andre analyser, der taler til karakterernes fordel. De viser, at karakter som optagelseskrav også bidrager til at mindske frafaldet, når først adgangen til en uddannelse er sikret. Et højt karaktergennemsnit hænger direkte sammen med en mindre risiko for, at den studerende dropper ud.

»Og et vigtigt fund er her, at det gælder uanset social baggrund. I forhold til frafald har vi den samme fordel af at sortere efter karakter, uanset hvilken social baggrund den studerende har«, siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

Derudover er der sammenhænge mellem høje karakterer og sandsynligheden for at fortsætte på en ph.d.-grad og risikoen for dimittendledighed.

»Generelt kan man sige, at når vi sorterer efter karaktergennemsnit, så øger vi sandsynligheden for, at dem, der kommer ind, får succes på universitetet«, siger han.

Præstationsræs på gymnasiet

Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd, er ikke helt så positiv over for det nuværende system og peger blandt andet på præstationskulturen på ungdomsuddannelserne som en konsekvens af karakterernes store betydning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det perfekte system skal håndtere mange forskellige mål, der både handler om præstationskultur og den sociale mobilitet. Karakterer har både fordele og ulemper, og jeg tror ikke, vi har fundet den rigtige løsning endnu«, siger hun.

I Danske Gymnasier mener formand Anne-Birgitte Rasmussen dog ikke, at karakterræset i klasseværelset knytter sig direkte til optagesystemet.

»Det er en kultur, som berører en mindre del af eleverne i gymnasiet. Det er ikke karaktersystemet i sig selv, der er den største udfordring, men der er en generel tendens til, at man er mere individuelt orienteret og tænker, at det er ens egen skyld, hvis man ikke performer så godt«, siger hun og understreger, at det er noget, gymnasierne skal arbejde med.

Hvis karakterræset skulle få betydning for studieoptaget, ville det også være en dyr pris at betale for et »billigt og effektivt system«, mener Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri.

»Men man skal passe på, at man ikke smider barnet ud med badevandet, og analysen fra EVA bekræfter os i, at det bliver rigtig svært at finde noget, der er ligeså godt, som det system vi har i dag«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce