Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fravær. Danske folkeskoleelever er for meget væk fra skolen.
Foto: Martin Lehmann (arkiv)

Fravær. Danske folkeskoleelever er for meget væk fra skolen.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skolefravær i ugevis er normalt

På hver anden folkeskole har eleverne mellem to og fem ugers fravær på et år. Det er »for mange«, siger undervisningsminister.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere ugers fravær i løbet af et skoleår er almindeligt i folkeskolen. På 625 – eller cirka halvdelen af landets folkeskoler og 10.klasse-centre – havde eleverne i skoleåret 2014/15 mellem 10 og 29 fraværsdage i gennemsnit.

Det viser en analyse, som Politiken Research har lavet ud fra nye tal fra Undervisningsministeriet. Blandt skolerne i bunden ligger Gadehaveskolen i Høje-Taastrup Kommune, hvor hver elev i snit er væk 26,6 dage. Især de ældste klasser har højt fravær.

Tallene bekymrer Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen.

»10 dage er ikke helt skævt, men når vi kommer over 12-13 dage, er det bekymrende. Der er mange grunde til fraværet – nogle børn har det svært i livet og er presset på mange leder og kanter. Og så er der de forældre, som ikke forlanger nok af deres børn, og som tager det at gå i skole lidt for let. Så får børnene lov at være hjemme en dag hist og her«, siger han.

Mange mister et helt skoleår

Claus Hjortdal peger på, at en elev, der har 10 dages fravær hvert år, i alt mister et halvt skoleår af folkeskoleforløbet, mens 20 dage svarer til et helt mistet skoleår.

En stor del af fraværet skyldes, at forældre holder ferie uden for skolernes ferier

Og fraværet har konsekvenser, viser en analyse fra Undervisningsministeriet baseret på tal fra skoleåret 2011/12, hvor man sammenlignede fravær og karakterer. Elever med under 4 fraværsdage om året fik 2,5 karakterpoint højere ved de bundne prøver end elever med 20 dages fravær.

Ifølge skoleforsker og professor i specialpædagogik Niels Egelund fra DPU, Aarhus Universitet, skyldes fraværet blandt andet elevernes sociale baggrund, hvilket analysen også tyder på. Blandt kommuner med det højeste elevfravær er Høje-Taastrup, Lolland og Kalundborg.

»I de kommuner bor der mange med en svag social baggrund. Står forældrene ikke selv op om morgenen, fordi de ikke har noget arbejde, kan det være svært at få ungerne til at stå op. Her må skolen og kommunen tage fat«, siger professoren.

I Lolland Kommune, hvor fraværstallet var godt 16 dage i snit sidste skoleår, er mange forældre socialt udsatte.

»Det er meget alvorligt, at vi har et elevfravær i det omfang. Vi gør meget for at afdække årsagerne, og lærerne og pædagogerne har meget fokus på det. Og så har vi i alle skoledistrikter ansat motivationsvejledere, der skal være med til at stimulere familiernes opmærksomhed på, at eleverne møder i skolen«, fortæller skolechef Bjarne Voigt Hansen og tilføjer:

»Et andet redskab, som vi arbejder på at bruge fremover, er at trække forældrene i de sociale ydelser, hvis de ikke understøtter deres børns skolegang«.

Bjarne Voigt Hansen fortæller, at en stor del af fraværet også skyldes, at forældre holder ferie uden for skolernes ferier.

På landsplan havde eleverne i snit knap 11 fraværsdage i skoleåret 2014/15, svarende til 5,4 procent. I de 5 år, hvor skolerne har skullet indberette fravær, har tallet været stort set uændret højt.

Øget fokus på trivsel

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) ser med alvor på fraværstallene.

»Uanset om det er 10 eller 26 dage, er det for mange. Det er noget, man er nødt til at tage dybt seriøst«, siger hun og peger på, at der med skolereformen er sat fokus på elevernes trivsel, der kan hænge sammen med fravær. Samtidig henviser hun til, at ministeriet efter nytår ruller et digitalt værktøj ud, så forældre kan sammenligne skoler, blandt andet på fraværstal.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden