Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vision. Folkeskolereformen haar til formål at højen fagligheden og mindske betydningen af sociale skæl i folkeskolen.
Foto: Katinka Hustad (Arkivfoto)

Vision. Folkeskolereformen haar til formål at højen fagligheden og mindske betydningen af sociale skæl i folkeskolen.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Visionen med skolereformen var højnet faglighed og mindre social ulighed

Ideen med reformen af folkeskolen var at give eleverne variation, flere timer og hjælp til lektierne og faglig fordybelse.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folkeskolereformen har som hovedformål at højne fagligheden og mindske betydningen af sociale skel i folkeskolen.

Aftalen om reformen blev indgået i juni 2013 af den daværende S-R-SF-regering sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative.

Med reformen følger flere undervisningstimer og længere skoledage, men til gengæld er intentionen, at dagene skal være mere varierede og blandt andet indbygge mere bevægelse, bedre muligheder for at tage på ture og flere forskellige undervisningsformer.

Skal binde skoledagen sammen

Blandt reformens centrale elementer er indbyggede lektiecafeer, hvor eleverne kan få hjælp til lektierne og fordybe sig fagligt, og understøttende undervisning, som går på tværs af de traditionelle fag.

Meningen med den understøttende undervisning er, at den skal binde skoledagen sammen og udbygge læringen fra de traditionelle fag ved hjælp af anderledes læringsmetoder, som en pædagog for eksempel kan stå for eller hjælpe læreren med. Det kan være gennem spil, motion, samarbejde med lokale foreninger eller ekskursioner.

SE OGSÅ:

Lektiecafeerne skal give plads til at fordybe sig i de ting, den enkelte elev har svært ved eller synes er spændende. Desuden skal det give alle elever mulighed for at få hjælp til lektierne fra enten en lærer eller en pædagog. Siden i sommer har lektiecafeerne været obligatoriske for alle elever.

Flere har søgt dispensation

Som udgangspunkt kan skoler ikke få dispensation fra folkeskoleloven, men undervisningsministeren kan godkende fravigelser, hvis det sker som led i forsøg eller pædagogisk udviklingsarbejde, eller hvis det sker for at bevare små skoler.

Frederiksberg Kommune er ikke den første kommune, der søger om dispensation fra dele af folkeskolereformen. En opgørelse lavet af Undervisningsministeriet for Politiken viser, at seks andre skoler har søgt om dispensation. Blandt andet har Odense Kommune søgt om tilladelse til et forsøg med at blande elever på forskellige årgange, sammensætte hold anderledes og ændre på timetallene. Kommunen fik afslag på en stor skole, men tilladelse på to små med henvisning til, at det skete for at bevare dem.

:

Assens og Greve Kommune har også hver især søgt om lov til at lave forsøg med færre timer. Begge ansøgninger er, ligesom Frederiksberg Kommunes, under behandling. Ingen af de øvrige ansøgninger er dog så vidtgående som Frederiksberg Kommunes.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden