Bunker af lektier og en kamp om at fremstå klogest i timerne og at få de bedste karakterer.
For nogle gymnasieelever fylder karaktererne så meget, at de holder sig tilbage fra at deltage i undervisningen af frygt for at sige noget forkert, viser en ny undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer, som er sendt ud til alle gymnasieelever, og 6.490 gymnasieelever har deltaget. Undersøgelsen er derfor ikke statistisk signifikant. Knap hver tredje af de elever, som har svaret, siger, at de er bange for række hånden op af frygt for at sige noget, der kan påvirke deres karakterer negativt.
Tendensen vækker bekymring hos både lærere og forskere.
»Det fokus, der er på karakterer på det politiske niveau, har i den grad en betydning for eleverne. Samtidig lever vi kulturelt i en tid, hvor der generelt er fokus på præstation«, siger uddannelsesforsker Noemi Katznelson, der er forskningsleder på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet i København.
Hun advarer om, at karakterer og konkurrence fylder mere end nogensinde før i vores uddannelsessystem.
Vi så gerne, at man helt afskaffede karaktererne, fordi vores undersøgelse viser, at de er med til at skabe en usund læringskultur
Veronika Schultz, formand, DGS
Karaktererne er en del af elevernes dna, fortæller 16-årige Victoria Heger Witzeling, der er gymnasieelev på Øregård Gymnasium i Hellerup: »Vi er alle sammen vokset op med karakterer – nogle har fået det helt siden 3. klasse«.
Resultatet er udtryk for, at eleverne ikke tør fejle på grund af det store karakterfokus, siger Veronika Schultz, der er formand for DGS.
»Undervisningen bliver et utrygt læringsrum, hvor eleverne er bange for at prøve sig selv af i stedet for at være det sted, hvor eleverne har mulighed for at lave fejl, så de kan blive bedre, inden de skal til eksamen. Undervisningen er blevet en eksamen i sig selv «, siger elevformanden.
At karakterer er blevet vigtigere for gymnasieelever, viser også en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, som 75.000 gymnasie- og erhvervsskoleelever har deltaget i. Mens 17 procent af eleverne i 1996 svarede, at karakterer havde en »meget stor betydning«, var tallet steget til 31 procent i 2014.
Den præstationsprægede læringskultur er ifølge eleverne så alvorlig, at den nu ser et behov for et opgør med det nuværende karaktersystem i gymnasiet:
»Vi så gerne, at man helt afskaffede karaktererne, fordi vores undersøgelse viser, at de er med til at skabe en usund læringskultur. Vi får rigtig mange karakterer – både standpunktskarakterer og i dagligdagsafleveringer. Oven i det er der kommet mindre tid til feedback og mundtlig evaluering, fordi lærerne er pressede«, siger Veronika Schultz.
Samtidig er det blevet sværere at komme ind på en videregående uddannelse, blandt andet på grund af reglen om, at eleverne kan øge deres eksamenssnit og gange det med 1,08, hvis de starter på en videregående uddannelse senest to år efter studentereksamen. I 2008 krævede én uddannelse et snit på 10 eller mere, mens tallet sidste år var 38. Samtidig kommer færre ind på deres ønskestudium.
»Det er medvirkende til, at eleverne ikke møder op deltagende for at lære noget, men i stedet handler strategisk efter at få de bedste karakterer«, siger Veronika Schultz.
Samtidig siger hun dog, at en del af karakterræset stammer fra eleverne selv, fordi mange beder lærerne om at få en karakter for alle opgaver.
Balancen er tippet
Ifølge uddannelsesforsker Noemi Katznelson er læringskulturen ved at tippe. Traditionelt har uddannelserne skullet gå på to ben: et præstationsben med karakterer og et læringsben, forklarer hun:
»Der skal være en balance i de to ting, men nu har karakterbenet spændt ben for læringsbenet. Det er alvorligt, fordi det er farligt for elevernes motivation og for nogle af elevernes helbred«.
Det er ikke blot en falliterklæring, når eleverne er tilbageholde med at række hånden op, af frygt for at det vil påvirke karakteren negativt, siger Noemi Katznelson: »Det er en bombe under læringskulturen i vores uddannelsessystem. Vi er i gang med at smadre den læringskultur, der skal være en del af ungdomsuddannelsessystemet. Konkurrencestaten har slået hul igennem til klasseværelserne. Og den er også nået helt ind i den enkelte elev«.
