Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Universiteter ændrer taktik i jagten på kvinder

Der skal nye metoder i brug for at sikre flere kvinder i forskning. Under hver femte professor er kvinde.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selv den mest dedikerede videnskabsmand er ikke altid objektiv i sin vurdering.

Den erkendelse vinder frem på landets universiteter, der i stigende grad arbejder med køn og opfattelser af køn, når nye medarbejdere skal ansættes. Det skal gøre op med det faktum, at mænd dominerer den akademiske verden.

Skønt kvinderne har overhalet mændene i antal på bachelor- og kandidatniveau, falder andelen markant gennem det videnskabelige hierarki, og det er kun knap hver femte professor, der er en kvinde.

Københavns Universitet har udarbejdet en ny handlingsplan for kønsbalancen, ligesom hvert enkelt fakultet har fået til opgave at lave en lokal version. Og hvor tidligere planer handlede om økonomiske incitamenter og kontant bonus til de fakulteter, der gjorde det godt på ligestillingsfronten, er fokus nu et andet sted.

Der er mindre fokus på polemikken og mere fokus på at gøre noget

»Den tidligere plan havde fixing the women som udgangspunkt. Den her plan handler om fixing the institution«, siger Grete Bertelsen, der er prodekan for uddannelse på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Hun har stået i spidsen for udarbejdelsen af fakultetets plan, der netop er blevet godkendt af KU, og er også formand for et udvalg, der på tværs af fakulteter skal evaluere.

Tidligere hjalp universitetet kvindelige talenter på vej ved for eksempel at sørge for, at de havde bedre muligheder for at komme til udlandet og få mentorordninger. Nu skal der være kandidater af begge køn i spil til alle lederstillinger og videnskabelige stillinger, inden de besættes. Det skal være klart og tydeligt, hvad det kræver at komme i betragtning til attraktive stillinger, og der promoveres rollemodeller, der både skal inspirere kvinderne og minde mændene om, at kvinder i forskning ikke er et særsyn.

Alt sammen i erkendelse af, at mænd og kvinder i udgangspunktet ikke bliver vurderet lige.

Børn tegner mænd i kittel

»Vi arbejder med kønsbias, for vi er nødt til at erkende, at vi ser forskelligt på mænd og kvinder, uden at vi er bevidste om det. Hvis børn bliver bedt om at tegne en forsker, tegner de en mand i en kittel. Ledelsen er nødt til at adressere, hvilke forestillinger vi går rundt med«, siger Grete Bertelsen og viser en videnskabelig artikel frem.

Den beskriver et forsøg, hvor en fiktiv ansøgning til en forskerstilling bliver vurderet. I halvdelen af tilfældene er ansøgningen markeret med et mandligt navn, i den anden halvdel med et kvindeligt, og ’manden’ bliver konsekvent foretrukket på alle parametre, selv om kvalifikationer og erfaring er den samme.

»Vi siger hele tiden, at vi kun ser på, hvad folk har publiceret, hvad de har af meritter og på deres cv. Det er så rent og objektivt og nøgternt. Men der er andre ting, der selv for meget begavede mennesker er på spil, og som måske er til hinder for, at vi tager en helt objektiv vurdering«, supplerer Karen Vestergaard Petersen, der er hr-konsulent på fakultetet.

Målet med planen er, at der skal være 5 procent flere kvindelige ansøgere til videnskabelige stillinger for hvert år.

Også på Syddansk Universitet er der lagt planer for arbejdet med ligestilling. Ansættelsesprocessen er blevet ændret, og en række tiltag skal gøre det nemmere for forskere at have børn.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi gør det for at sikre os, at vi får de største talenter ind. Det er ikke af hensyn til kvinderne, men af hensyn til universitetet. Hvis man går ud fra, at talent er jævnt fordelt på kønnene, må vi jo gå glip af en talentmasse, hvis vi ansætter få kvinder«, siger Ole Skøtt, der er formand for universitetets ligestillingsudvalg.

Stillingsopslag på ny måde

Hvis børn bliver bedt om at tegne en forsker, tegner de en mand i en kittel

I Aarhus er universitetet ved at gøre en plan færdig, som forventes indført ved årsskiftet. Den ændrer ligeledes i den måde, stillinger bliver slået op på.

»Grundtanken er, at vi ikke skal lave om på kvinderne, vi skal lave om på universitetet. Når kvinderne vælger os fra, er det ikke, fordi der er noget galt med dem – så er det kulturen, der skal ændres«, siger Anne Marie Pahuus, som er prodekan og står i spidsen for planen.

Men effekten har ikke været stor nok, og derfor tages mere ambitiøse tiltag.

»Jeg satser på at se, at vi med de her initiativer rykker os mere inden for de næste tre til fem år, end vi har rykket os de seneste tyve«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I foråret fremlagde en taskforce nedsat af den tidligere regering konkrete anbefalinger, der skal få flere kvinder i forskning, og som i store træk er identiske med planerne på Københavns Universitet. Professor Liselotte Højgaard, formand for Danmarks Grundforskningsfond, sad i spidsen for arbejdet. Hun sammenligner anbefalingerne med en bageopskrift, fordi de er simple at gå til.

»Det er en lang række praktiske anbefalinger, som ikke er så filosofiske og teoretiske, men mere er gode råd«, siger Liselotte Højgaard, der mener, at økonomiske incitamenter og programmer, der tidligere har favoriseret kvinderne, måske har fjernet fokus fra sagens formål.

»Vi har haft så travlt med at skændes, at vi har glemt at løse problemet. Den diskussion har vi parkeret nu. Der er mindre fokus på polemikken og mere fokus på at gøre noget, og det er godt«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden