Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forandring. Regeringen forventes inden længe at præsentere sit samlede udspil til en gymnasiereform, men allerede nu er der mange meldinger om karakterkrav og fagligt indhold.
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkiv)

Forandring. Regeringen forventes inden længe at præsentere sit samlede udspil til en gymnasiereform, men allerede nu er der mange meldinger om karakterkrav og fagligt indhold.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overblik: Sådan vil politikerne ændre gymnasierne

Regeringen vil have karakterkrav på 4 og mere matematik i gymnasierne.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen præsenterer inden længe sit udspil til en gymnasiereform, men allerede nu er debatten om fremtidens gymnasium godt i gang.

Her er et overblik over, hvad politikere, rektorer og elever ønsker sig af de kommende forhandlinger.

  • Regeringen:

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har i løbet af påsken løftet sløret for flere elementer i det kommende udspil, der ikke bare skal ende ud i småændringer, men i en »reel ny reform«, som hun formulerer det i Berlingske.

Dels skal kommende gymnasieelever have mindst 4 i karakter i dansk og matematik i folkeskolen for at sikre sig direkte adgang til gymnasiet, og dels skal antallet af studieretninger skæres kraftigt ned.

ANALYSE

I dag er der samlet set 209 studieretninger på landets almene gymnasier, men fremover skal der kun være 18 at vælge imellem, lyder det fra ministeren. I alt skal der være knap 50 retninger på de fire gymnasiale uddannelser, der udover det almene gymnasium (STX) også tæller den højere handelseksamen (HHX), højere teknisk eksamen (HTX) og højere forberedelseseksamen (HF).

Derudover vil regeringen have, at alle studieretninger indeholder matematik på mindst B-niveau.

  • Blå blok:

I Dansk Folkeparti kalder uddannelsesordfører Marie Krarup Venstres karaktermodel for »åndssvag« og vil i stedet have et karakterkrav på 6 som et gennemsnit af alle karakterer fra folkeskolen. Liberal Alliance har været fortaler for et karakterkrav på 7, mens de konservative, ligesom Venstre, har 4 som udgangspunkt.

  • Rød blok:

Socialdemokraterne og de radikale vil sidestille adgangskravet til gymnasierne med adgangskravet til erhvervsuddannelserne. Efter reformen i 2014 kræver erhvervsuddannelserne 02 i dansk og matematik for direkte optag.

»Det siger sig selv, at vi ikke går højere end 02, for det vil undergrave alt det, vi forsøger at bygge op omkring erhvervsuddannelsens prestige«, sagde S-formand Mette Frederiksen for nylig til Politiken.

De to partier vil skære antallet af studieretninger ned til omkring 90. SF går ligeledes ind for et karakterkrav på 02. Derudover vil partiet indføre gratis psykologhjælp til alle elever på ungdomsuddannelserne og et klasseloft på 28 elever i alle fag.

  • Rektorer:

Gymnasierektorerne foreslår, at der indføres et adgangskrav på 4 på de almene gymnasier. Karakterkravet skal være et gennemsnit af alle folkeskolens fag.

  • Elever:

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener ikke, at der er grund til hverken at skære i antallet af studieretninger eller indføre karakterkrav. I stedet efterlyser eleverne bedre og mere vejledning.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden