Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FORSØG. Morten Ruge læser medicin og er jævnligt med i forsøg for at tjene penge. Her på Gentofte Hospital, hvor han lægger krop til et forsøg, der handler om, hvilken effekt det har på lungerne at sidde i et rum med maling i 6 timer.
Foto: Ivan Riordan Boll

FORSØG. Morten Ruge læser medicin og er jævnligt med i forsøg for at tjene penge. Her på Gentofte Hospital, hvor han lægger krop til et forsøg, der handler om, hvilken effekt det har på lungerne at sidde i et rum med maling i 6 timer.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Smuthul: Taktik fik ham til at udskyde fag

Morten Ruge tog efter gymnasiet kemi, fysik og matematik på suppleringskurser. Dem skal der være færre af, siger undervisningsminister.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Egentlig drømte Morten Ruge om at blive lærer, psykolog eller musiker. Så da han valgte studieretning på Tørring Gymnasium i Midtjylland, kom spansk, musik og engelsk til at stå på skemaet som A-niveaufag.

Men mellem 2. g og 3. g skete der noget. Morten Ruges fremtidsdrømme ændrede kurs. Nu så han sig selv som læge, men uden at have de nødvendige adgangsgivende fag i gymnasiet, som et medicinstudium kræver.

»Jeg havde jo allerede valgt studieretning, og hvilke fag jeg ville tage«, fortæller han,

»Jeg havde blandt andet valgt filosofi som tilvalgsfag i 3. g. Hvis jeg virkelig havde haft lyst, kunne jeg nok have fået ændret filosofi til noget andet, der kunne have hjulpet mig med at komme ind på studiet. Det kunne være matematik på B-niveau eller kemi på C-niveau. Jeg kunne godt have bedt gymnasiet om at indrette min studieretning, så det passede lidt bedre«, fortæller den 23-årig medicinstuderende, der blev student i 2011.

Men i stedet for at kaste sig ud i svære kemiske formler og kompliceret algebra, fortsatte han med de blødere humanistiske og samfundsvidenskabelige fag gymnasietiden ud.

Fag, som han interesserede sig for, havde lettere ved, og som han vidste, at han kunne få høje karakterer i.

Det var gået ud over mine andre karakterer, hvis jeg skulle være begyndt at udvikle en evne inden for naturfag i 3.g

»Jeg vidste jo, at jeg kunne tage matematik, fysik og kemi på de adgangsgivende niveauer senere på GSK (gymnasiale suppleringskurser, red). Fordi jeg var svag i de her fag, ville det trække meget koncentration væk, hvis jeg skulle begynde at blive god til matematik i gymnasietiden i forhold til først at skulle koncentrere mig om det efter gymnasiet på GSK. Her ville der være mere tid og overskud, fordi jeg jo kun havde to fag ad gangen«, forklarer Morten Ruge.

»Det fungerede rigtig godt for mig. Fordi jeg vidste, at karaktergennemsnittet ikke talte, var jeg meget afslappet omkring det«, siger Morten Ruge.

»Jeg kom fra den højspændte eksamensperiode i 3. g, hvor jeg havde jagtet 12-taller for at kunne komme ind på medicinstudiet«.

»Så fag, som jeg egentlig syntes var svære, blev pludselig lettere på GSK, fordi jeg havde mere tid til at fordybe mig«.

»Fag bør ikke udsættes«

Men gymnasieelever bør i langt mindre grad udsætte fag til efter gymnasiet, eksempelvis fordi de synes, de er svære.

Sådan lyder det fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), der som et led i regeringens kommende udspil til en gymnasiereform vil lade karaktererne fra de gymnasiale suppleringskurser indgå i elevernes samlede gennemsnit fra gymnasiet.

Som det er i dag, tæller karaktererne fra GSK ikke med i elevernes snit på studentereksamensbeviset. Målet med at lade karaktererne fra kurserne tælle er, at færre unge skal tage kurserne og i stedet tage de relevante fag i gymnasiet.

For Morten Ruge, har suppleringskurserne haft stor betydning.

»At suppleringskurserne var der, gjorde min beslutning om at ville læse medicin meget nem. Jeg behøvede ikke at lægge min studieretning om, fordi jeg skiftede mening undervejs i gymnasiet«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Havde han været tvunget til at tage matematik, kemi og fysik i gymnasiet, ville det helt sikkert have påvirket hans karakter i negativ retning.

»Det var gået ud over mine andre karakterer, hvis jeg skulle jeg være begyndt at udvikle en evne inden for naturfag i 3. g. Det havde været en udfordring. Jeg havde ikke flair for de fag i gymnasiet. Det var jo derfor, at jeg valgte dem fra. Men nu synes jeg, at det er helt vildt sjovt. Jeg havde ikke regnet med, at fagene på den måde ville fange mig, men det gjorde de på GSK«, siger Morten Ruge.

Alligevel kan han godt se meningen i, at undervisningsministeren vil lade karaktererne på kurserne indgå i det samlede gennemsnit efter 3. g. Havde det været tilfældet for ham, ville det da heller ikke have haft afgørende betydning, da hans karakterer fra suppleringskurserne ikke ville have trukket hans gennemsnit ned.

»Ellers bliver det lidt, at så kan man sidde i et halvt år og læse kemi og knibe sig igennem på et 2-tal. Det giver god mening, at man tager en karakter med, i forhold til det system vi har, hvor det er karakterer, der er afgørende, i forhold til om man kan komme ind på en uddannelse«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden