Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Eleverne fra Københavns Åbne Gymnasium i Valby er skeptiske ved udsigten til ny gymnasiereform. Her fra venstre Uriah Oschlag-Michael, Hjalmar Rud Nielsen og Laura Viltoft Overgaard.
Foto: IVAN RIORDAN BOLL

Eleverne fra Københavns Åbne Gymnasium i Valby er skeptiske ved udsigten til ny gymnasiereform. Her fra venstre Uriah Oschlag-Michael, Hjalmar Rud Nielsen og Laura Viltoft Overgaard.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gymnasierektorer: Vi vil have færre karakterer

Både rektorer, elever og gymnasielærere ønsker, at færre standpunktskarakterer bliver en del af gymnasiereform.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gymnasieelever bør få færre standpunktskarakterer i løbet af gymnasietiden, fordi karakterer er med til at skabe et læringsmiljø, der er skidt. Sådan lyder det fra flere af landets gymnasierektorer.

Som optakt til forårets store gymnasiereform, der bliver fremlagt i dag, har Politiken Research været i kontakt med 37 af landets 138 gymnasierektorer for at høre om deres holdning til karakterer.

Halvdelen af de 37 rektorer i Politikens stikprøve er ’helt enige’ eller ’enige’ i, at »karakterer generelt skaber et uhensigtsmæssigt læringsmiljø i de danske gymnasier«. Over hver tredje af dem er ’helt’ eller ’delvist enige’ i, at antallet af standpunktskarakterer, der gives i løbet af gymnasiet bør reduceres i forbindelse med en ny gymnasiereform.

En af dem er Kristoffer Høy Sidenius, der er rektor på Gribskov Gymnasium. Som det er i dag, giver landets gymnasier eleverne standpunktskarakterer to til tre gange om året, men man »kunne sagtens nøjes med en« og samtidig bruge mere tid og energi på at give eleverne kommentarer på deres arbejde, siger rektoren.

»Så vil der komme mere fokus på læring i stedet for, at der for enøjet bliver fokuseret på, hvilken karakter eleverne får. Der er behov for at ændre i antallet af karakterer, der gives, fordi karaktererne har fået større betydning. Tidligere gik eleverne ikke lige så meget op i dem«, siger Kristoffer Høy Sidenius.

Ikke plads til »skæverter«

Det øgede karakterfokus skyldes ifølge rektoren, at »politikerne er præget af et økonomisk rationale«.

»Det understøtter et menneskesyn om, at man skal hurtig fremad, hvor der ikke er plads til at fejle og lave skæverter«, siger han og forklarer, at det mærker han blandt andet ved, at det er svært for de lærere, der prøver ikke at give karakterer for opgaverne.

»De mødes af elever, der bare vil have det tal, så de hele tiden ved, hvor de står. Det fokus er der løbende, og det er ikke elevernes egen skyld, at der er kommet mere fokus på karakterer«, siger Kristoffer Høy Sidenius.

OVERBLIK

Hans holdning ligger dog ikke helt på linje med den officielle udmelding fra rektorforeningen Danske Gymnasier, hvor holdningen ifølge formand Anne-Birgitte Rasmussen er, at der kan være fornuft i at skrue ned for standpunktskaraktererne i 1. g. og i stedet arbejdes med informativ evaluering. Men ikke yderligere.

»Det, synes vi, er fornuftigt nok og forestiller os også er noget af det, der kommer ind i en gymnasiereform«, siger hun.

Vigtigste punkt for eleverne

Hos eleverne har færre standpunktskarakterer længe været et stort ønske. Det er derfor også »et af de vigtigste punkter« i en ny gymnasiereformen, siger formand for DGS, Veronika Schultz.

»Der er behov for, at give ro til eleverne – i form af færre standpunktskarakterer - så de kan fokusere mere på, hvordan de kan blive dygtigere og rykke sig, frem for hvordan de kan få den højeste karakter«, siger hun og tilføjer:

»Vi har mange andre forslag til, hvad vi gerne så i regeringens udspil, men det her fylder så meget. Det er et af de største problemer på gymnasierne«.

Også Annette Nordstrøm, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, ser et behov for at reducere i antallet af standpunktskarakterer. Hun henviser til, at flere gymnasier landet over har haft gode erfaringer med at skrue ned for mængden af karakterer:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»En del af presset kommer fra eleverne selv, fordi de hele tiden har behov for at måle sig i en karakter, så de kan komme ind på drømmestudiet. En anden del af presset kommer fra de stigende adgangskvotienter på stadig flere af de videregående uddannelser. Det skaber et usundt fokus på karakterer frem for læring«, siger hun.

SF: Mere tid til skriftlig feedback

I SF er de »helt enige« med de rektorer, der mener, at karakterræset skaber et uhensigtsmæssigt læringsmiljø for eleverne. Derfor vil SF i forbindelse med forhandlingerne også komme med en række konkrete forslag til at mindske karakterræset på gymnasierne.

»Vi vil afskaffe en række forskellige standpunktskarakterer, og så vil vi give tid til mere skriftlige feedback og vejledning. Derudover bør man også åbne op for at flere gymnasier får lov at indføre såkaldte karakterløse klasser, som man har eksperimenteret med flere steder. De steder hvor der er mere fokus på løbende evaluering og mindre fokus på karakterer, lærer eleverne ganske enkelt mere«, siger undervisningsordfører Jakob Mark.

Undervisningsministeriet har ikke ønsket at kommentere udspillet over for Politiken, før det bliver fremlagt senere i dag.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden