Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Modtagerklasse. Hvis der nye lovforslag går igennem, bliver kommende flygtningebørn endnu mere afhængige af kommunerne. Her ses en syvende klasse på modtagerskolen Klostervængets Heldagsskole.
Foto: Joachim Adrian (Arkiv)

Modtagerklasse. Hvis der nye lovforslag går igennem, bliver kommende flygtningebørn endnu mere afhængige af kommunerne. Her ses en syvende klasse på modtagerskolen Klostervængets Heldagsskole.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu sendes flygtningebørn uden for døren. Til hvad?

Regering vil nu lade kommuner lave særtilbud til flygtningebørn. Fører det til discountskole? Det vil tiden vise.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bidar er 16 år, og Sewar er 15. De er flygtet fra Syrien til Danmark, hvor de ankom for cirka 8 måneder siden. De går i en modtageklasse på Sletten Skole på Fyn. Bidar har været tilbageholdt af Islamisk Stat i Aleppo i halvanden måned, inden han flygtede med sin familie til Danmark.

Han havde ikke gået i skole i halvandet år, da han kom hertil. Begge drenge er blevet undervist af Loris El-Haj, som tirsdag modtog en af de ni undervisningspriser, Politiken uddeler i samarbejde med Lundbeckfonden. Prisen fik hun netop for indsatsen i modtageklasserne.

Kommunerne får frihed til at indrette undervisningen, så den passer til den lokale pengepung

Begge drenge er nu ved at blive indsluset i en almindelig klasse. Det er de glade for. Men de vil ikke være modtageklassen foruden. Da Politiken besøgte deres skole, sagde Sewar blandt andet: »Vi kan ikke glemme, hvad der er sket med os. Mange, der kommer, har oplevet meget værre ting, end jeg har. De kender ikke bogstaverne. Hvis de skal gå i en almindelig dansk klasse, bliver det meget svært«.

Dagen efter at Loris havde modtaget prisen, blev der fremsat et lovforslag i Folketinget, som kan få store konsekvenser for den måde, Loris El-Haj og andre underviser flygtningebørn på. Det hedder ’Forslag til lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge’.

Forslaget vil indebære, at kommunerne selv kan bestemme, hvordan de vil indrette undervisningen for flygtningebørn. Allerede i første paragraf slås det fast, at »Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at kommunen opretter og driver et særligt tilbud om grundskoleundervisning til tosprogede børn og unge«.

Og lidt længere nede i teksten står, at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for det særlige tilbud, hvad angår penge, elevtal i klasserne, antal timer, skoledagens længde – og hvor mange dage børnene skal gå i skole. Mens der er fastlagte nationale rammer for elevtal, timer og skoledage for andre børn, skal der altså være frit slag for kommunerne, når det gælder børn som Bidar og Sewar.

Frihed i stedet for penge

Lovforslaget kommer efter balladen om, hvor mange penge kommunerne skal have for at løfte opgaven med de nye flygtninge. Der har i 2015 været 5.300 flygtningebørn med krav på skolegang. Skulle alle flygtningebørn starte i modtageklasser, ville det svare til 446 klasser. KL skønner i et notat, at tallet i løbet af i år vil stige til 8.976 børn, og at der bliver brug for 748 modtageklasser. Så opgaven er stor, og modtageklasser koster penge.

Kritikerne, som tæller blandt andre Børns Vilkår, Bupl og Danmarks Lærerforening, fremhæver, at lovforslaget er et brud på børns rettigheder

Konklusionen på den aftale, som kommunerne har lavet med regeringen, er, at kommunerne får frihed til at indrette undervisningen, så den passer til den lokale pengepung. Og hvis kommunerne vil bevare modtageklasserne, bliver lovens krav lempet.

I dag kan modtageklasser rumme elever fra tre klassetrin og må højst have 12 elever. Lovforslaget vil hæve klasseloftet fra 12 til 18 elever, og der må desuden være 5 års aldersforskel på eleverne i klasserne.

Men det mest alvorlige er, set med kritikernes øjne, at kommunerne kan lave nye særlige tilbud, som ikke er omfattet af folkeskoleloven. Kritikerne, som tæller blandt andre Børns Vilkår, Bupl og Danmarks Lærerforening, fremhæver, at lovforslaget er et brud på børns rettigheder.

Børn, der bor i Danmark, har ifølge grundloven ret til undervisning. Desuden kritiseres det, at lovforslaget er i konflikt med artikel 22 i FN’s flygtningekonvention, som fastslår, at flygtninge har ret til samme undervisning i grundskolen som statens egne borgere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Regeringen og det flertal, som ser ud til at vedtage loven, er selvsagt ikke enige i den læsning af paragrafferne.

Internationale erfaringer

Oven i det juridiske slagsmål kommer spørgsmålet om, hvad skæbnen for elever som Bidar og Sewar bliver.

Det spørgsmål afhænger selvsagt af, hvordan kommunerne vælger at løse opgaven. Men et litteraturstudie, som Undervisningsministeriet offentliggjorde i januar, giver, baseret på danske og internationale erfaringer, nogle pejlemærker på, hvad der virker og ikke virker.

En af konklusionerne er, at det holder ikke at sætte flygtningebørn i en stol i et klasseværelse uden hjælp. Det har blandt de undersøgte lande kun været forsøgt i enkelte stater i USA, og det gik, forventeligt, ikke godt.

Hvis lovforslaget vedtages - og det ser det ud til - bliver kommende flygtningebørn, endnu mere end de er i dag, afhængige af, hvilken kommune de havner i

I forhold til modtageklasserne viser erfaringerne, at eleverne lærer mest, hvis der er tale om et tidsbegrænset forløb på 6-12 måneder, som det forløb, Bidar og Sewar har været igennem. Hvis eleverne bliver i modtageklasserne længere, og klasserne ikke er på den skole, som de senere skal gå i, kan det føre til, at de nye elever føler sig adskilt og fremmede i deres nye land.

Det gør det også sværere at vurdere, hvornår flygtningebørnene er klar til at deltage i undervisningen med danske klassekammerater. Studiet peger også på, at lærerne i modtageklasserne helst skal arbejde tæt sammen, og at det giver problemer, hvis lærerne i modtagelsestilbuddene ikke er uddannet til den særlige opgave, det er at undervise elever, som hverken kender det nye sprog eller engelsk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Samme konklusion er Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kommet frem til i en undersøgelse gennemført for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling fra oktober 2015 til maj 2016. Undersøgelsen viser desuden, at der allerede med de nuværende rammer er store forskelle på, hvad eleverne kan. Den forskel bliver større, hvis klasseloft og aldersspænd øges.

Hvis lovforslaget vedtages – og det ser det ud til – bliver kommende flygtningebørn, endnu mere end de er i dag, afhængige af, hvilken kommune de havner i. Sletten Skole ligger i Otterup Kommune, og her bliver det som mange andre steder diskuteret, om man skal fjerne modtageklasserne. Spørgsmålet er, hvilket tilbud der kommer i stedet til elever som Bidar og Sewar.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden