Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver sjette student går direkte fra gymnasiet til en erhvervsuddannelse

Efter studentereksamen starter mange unge på en ny ungdomsuddannelse. De skal udfordres på valget, siger ministeren.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lige efter studenterhuen er kommet på hovedet, vælger en stor gruppe af unge at begynde på endnu en ungdomsuddannelse. Det strider mod formålet med en studentereksamen, som er at forberede eleverne til videregående uddannelse.

Ud af de unge, der 3 måneder efter en gennemført gymnasial uddannelse er begyndt på endnu en uddannelse, har 17 procent valgt en erhvervsuddannelse frem for eksempelvis en universitets- eller professionsbachelor. Det viser nye tal fra fra Danmarks Statistik. 2 år efter studentereksamen er andelen reduceret til 9 procent.

For 15 år siden var antallet dobbelt så stort, men siden 2009 er det stagneret, og det er sket på for højt et niveau, påpeger børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

OVERBLIK

»Det bekræfter, at vi er for dårlige til at udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg«, siger hun og understreger, at unge i højere grad skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Det kræver ifølge ministeren, at de bliver klar over, at en erhvervsuddannelse ikke er en blindgyde, men – ligesom gymnasiet – åbner flere uddannelsesmuligheder efterfølgende.

Regeringen har nedsat et udvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan hjælpe unge til en bedre og mere direkte vej igennem uddannelsessystemet. Som formand sidder Stefan Hermann, rektor på Professionshøjskolen Metropol.

»Nogen rasende god udnyttelse af ressourcerne er det jo næppe. Vores svar på den udfordring har hele tiden primært været mere vejledning, men i den her sammenhæng er det jo ikke lykkedes«, siger han. Han vil ikke løfte sløret for gruppens kommende anbefalinger, men en løsning kræver ifølge Stefan Hermann »stort mod«.

Holder dørene åbne

For et par år siden undersøgte Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gruppen af unge, der skifter studenterhuen ud med en erhvervsuddannelse. Her forklarede de unge, at det var en måde at udskyde valget af uddannelse på.

»Det er rigtig svært i den alder at tage et konkret professionsvalg. Det føler de unge sig ikke klar til. De vil holde alle døre åbne, og at starte på en erhvervsuddannelse virker for dem som et skelsættende valg efter folkeskolen«, forklarer Pernille Hjermov, chefkonsulent i EVA.

Jeg overvejede kort teknisk skole dengang, fordi vi havde et oplæg derfra, men jeg følte, at jeg var nødt til at tage gymnasiet først

»Det kan handle om alder og modenhed, men det kan også handle om, at man i udskolingen ikke har været god nok til at vise eleverne, at der findes spændende praksisorienterede uddannelser«, siger hun og understreger, at eleverne ikke ser den første uddannelse som spild.

»Samfundsøkonomisk er det mange penge at poste i en dobbeltuddannelse. Men eleverne siger selv, at de ville have gjort det samme igen, fordi de stadig kan bruge det, de har lært i gymnasiet«.

Nogenlunde samme forklaring har 20-årige Mathias Rytter, der efter folkeskolen begyndte på det tekniske gymnasium.

»Det var det, man gjorde«, husker han.

Han kunne godt lide matematik, var ikke så glad for sprogfag, men vidste ellers ikke rigtig, hvor ungdomsuddannelsen skulle føre ham hen.

Så htx virkede som det oplagte valg, siger han.

»Hvis du havde gode karakterer, skulle du næsten prøve gymnasiet. Jeg overvejede kort teknisk skole dengang, fordi vi havde et oplæg derfra, men jeg følte, at jeg var nødt til at tage gymnasiet først«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dag har han da heller ikke fortrudt sit valg, og han kom ud med et ganske udmærket karaktergennemsnit. Alligevel er han efterfølgende gået i gang med endnu en ungdomsuddannelse og er nu ved at blive værktøjsmager. Han støber plastforme og laver »enhver tænkelig form for plastikdingenot«.

Mathias Rytter er knap halvandet år inde i uddannelsen, og han trives godt med at have skiftet de lidt tungere bøger ud med et håndværk. Selv om han kunne være startet direkte efter folkeskolen, føler han ikke, at han har spildt tiden.

»Jeg tror ikke, jeg havde været klar til praktikdelen, hvis jeg ikke havde været på htx først«, siger han.

En dyr løsning

Selv om det for den enkelte kan give god mening at tage to ungdomsuddannelser, er det dyrt for samfundet, at tallet er så højt, siger Stina Vrang Elias, administrerende direktør i Tænketanken DEA.

»Det kan give mening for den enkelte elev, og det er gode elever for erhvervsuddannelserne og virksomhederne, men det er dyrt«.

Den opfattelse deler Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri. Begge vurderer de dog, at gymnasiereformen, som politikerne i disse dage forhandler om, kan rette op på problemstillingen, hvis en reform – som udspillet lægger op til – øger kravene for at komme ind på gymnasieuddannelserne.

»Hvis man stiller højere krav, bliver det tydeligere, at det sigter på de videregående uddannelser. Der er en lemmingeeffekt over gymnasiet i dag, for det gør de fleste, og du skal virkelig anstrenge dig for at træffe et andet valg«, siger Charlotte Rønhof. Ifølge hende kan en del af problemet også være, at virksomhederne, som har eleverne på erhvervsuddannelserne i praktik, har vænnet sig til, at de har en større modenhed med sig.

Vi skal blive bedre til at udfordre de unge, før de bare tager en studentereksamen

»I takt med at der er en gruppe elever, der går den vej, bliver det også lidt forventningen blandt praktikstederne. Det bliver normen, at de lærlinge eller praktikanter, man tager, bliver ældre og ældre«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Politisk forsøgte man i 2014 at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive med en reform, hvor et af målene var, at flere elever skulle optages direkte efter grundskolen.

Ellen Trane Nørby peger på, at folkeskolereformen indførte begrebet åben skole, hvor for eksempel lokale virksomheder kan inddrages i undervisningen. Men der skal gøres mere, og en kommende gymnasiereform vil også have en effekt, siger ministeren, der dog på grund af de igangværende forhandlinger ikke vil komme nærmere ind på hvordan.

»Men vi har fra starten sagt, at det handler om, at vi skal blive bedre til at udfordre de unge, før de bare tager en studentereksamen«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden