Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Stopklods. Staten bør ikke finansiere dobbeltuddannelser, lyder det fra flertal på Christiansborg. Regeringen, S og DF vil indføre et loft over antallet af statsfinansierede uddannelser.
Foto: Miriam Dalsgaard (arkiv)

Stopklods. Staten bør ikke finansiere dobbeltuddannelser, lyder det fra flertal på Christiansborg. Regeringen, S og DF vil indføre et loft over antallet af statsfinansierede uddannelser.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fremover skal du selv betale, hvis du vil uddanne dig til mere end en ting

Regeringen, S og DF vil sætte et loft over antallet af statsfinansierede uddannelser.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det skal være slut med at tage flere uddannelser på statens regning.

Et politisk flertal bestående af regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er blevet enige om, at det ikke længere skal være muligt at tage statsfinansieret, videregående uddannelse, hvis man allerede har gennemført en uddannelse på enten det samme eller et højere niveau.

Det vil gøre, at eksempelvis en sygeplejerske ikke vil kunne tage en ny uddannelse som lærer, og at en universitetsuddannet ikke vil kunne uddanne sig som pædagog, medmindre personerne selv betaler for deres uddannelse nummer to.

Loftet over statsfinansierede uddannelser vil skaffe 300 millioner kroner, som skal bruges på at lukke et hul i dagpengereformen, som partierne blev enige om i oktober.

»Vi vil sikre, at vores skattekroner bruges fornuftigt. Og det er fornuftigt at begrænse muligheden for, at man kan få statsfinansieret flere uddannelser«, siger uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) til Politiken.

Opposition: Vil øge uligheden

SF har allerede kaldt ministeren i hastesamråd.

»Det her kommer til at øge uligheden«, lyder det fra SF's uddannelsesordfører, Jacob Mark, i en pressemeddelelse..

»Det bliver kun de rigeste eller dem, der kan få hjælp hjemmefra, som vil kunne tage flere uddannelser og yderligere dygtiggøre sig«, mener han.

SF bakkes op af blandt andre de radikales leder, Morten Østergaard.

»Det er et opgør med den lighedstankegang, der hidtil har præget det danske uddannelsessystem. Nu vil nogen have råd til at uddanne sig, mens andre ikke vil. For eksempel vil politibetjente eller officerer i hæren, som har fået en bacheloruddannelse, nu blive forhindret i at blive folkeskolelærere eller pædagoger, hvis de finder ud af, at de hellere vil være det. Det giver for mig ikke nogen mening«, siger Radikale Venstres formand.

Enhedslistens uddannelsesordfører, Eva Flyvholm, har også meldt sig i koret af kritikere.

»Al brugerbetaling i uddannelse skaber mere ulighed. Med det her forslag kan direktørens datter godt tage flere uddannelser eller have råd til at vælge forkert første gang - men det bliver sjældent muligt for kasseassistentens søn. Det er uretfærdighed i hjertet af vores uddannelsessystem«, skriver hun på Enhedslistens hjemmeside.

Argumenterne køber ministeren dog ikke. Hun er »simpelthen ikke enig«, siger hun.

»Man skal huske på, at det her handler ikke om, hvorvidt man kan tage en uddannelse eller ej. Det handler om, at staten ikke skal finansiere flere uddannelser. Man kan jo stadig godt træffe omvalg. Undervejs i sin uddannelse kan man ombestemme sig. Det, der er tale om her, er færdiguddannede, som vil på en ny uddannelse. Det er det, der skal begrænses«, siger Ulla Tørnæs.

»Jeg har svært ved at se, hvorfor lige præcis det her skal bidrage voldsomt til uligheden i det danske samfund«.

Rammer flere tusinde

Uddannelses- og forskningsministeren forventer, at omkring 2.000 - 3.000 personer vil blive berørt af ændringerne.

Tal fra hendes ministerium viser, at i alt 2.500 personer i 2014 begyndte på en videregående uddannelse, selv om de allerede havde en uddannelse på samme eller et højere niveau.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alle er de eksempler på personer, som selv vil skulle betale for deres uddannelse nummer to efter de nye regler.

Vi vil sikre, at vores skattekroner bruges fornuftigt. Og det er fornuftigt at begrænse muligheden for, at man kan få statsfinansieret flere uddannelser

Indtil videre har regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti kun indgået en overordnet aftale om et uddannelsesloft.

Detaljerne i lovforslaget er ved at blive udmøntet.

Blandt andet diskuterer partierne, hvilke undtagelser, som skal gøre sig gældende: Måske skal personer i såkaldte revalideringsforløb fortsat kunne optages på en uddannelse nummer to. Måske skal personer, som har en videregående uddannelse, der kan betegnes som »forældet«, eller personer, der af sundhedsmæssige årsager søger en ny uddannelse, kunne få statsfinansieret en uddannelse på samme eller lavere niveau.

Alt sammen er endnu ikke fastlagt, understreger uddannelses- og forskningsministeren.

»Fair« og »uintelligent«

Dansk Erhverv har allerede været ude og erklære, at et loft er »helt fair«.

»Danmark har et meget generøst uddannelsessystem, som langt hen ad vejen er en gave til hele samfundet. Det er værd at fastholde. Men nogle steder har det været lidt for gavmildt – og det er sund fornuft, at man kun kan tage en hel videregående uddannelse per næse, så længe vi fastholder et uddannelsessystem, der er fleksibelt i forhold til arbejdsmarkedets kompetencebehov«, lyder det fra Mette Fjord Sørensen, uddannelsespolitiks chef i Dansk Erhverv, på erhvervs- og arbejdsgiverorganisations hjemmeside.

Det er et opgør med den lighedstankegang, der hidtil har præget det danske uddannelsessystem

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hos blandt andre Dansk Sygeplejeråd er reaktionen helt modsat.

Over for Ritzau kalder formand Grete Christensen det direkte »uintelligent«, det, som et flertal på Christiansborg vil have indført.

»Forslaget er uintelligent og uigennemtænkt. Det sætter begrænsninger og blindgyder ind i uddannelsessystemet i stedet for at bygge på tidligere kerneværdier om et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden