Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Eksamen. Der bliver færre eksamener med ekstern censur på landets universiteter.
Foto: PER FOLKVER (arkiv)

Eksamen. Der bliver færre eksamener med ekstern censur på landets universiteter.

Uddannelse

Universiteter fyrer censorer udefra

Besparelser får universiteter til at droppe ekstern censur på eksamener. Studerende og censorer er bekymrede. CBS henviser til studerendes mulighed for at klage.

Uddannelse

I disse dage går tusindvis af universitetsstuderende til eksamen for at bevise deres faglige kunnen. Men fremover vil der være færre, der lægger øjne eller ører til.

Universiteterne skal med finansloven finde besparelser i millionklassen, og derfor bliver der flere steder skåret markant ned på den eksterne censur.

»Vi skal jo spare rigtig mange penge, så vi ser på alle de steder, hvor det overhovedet er muligt at skære ned. Og censorer udefra koster ekstra«, siger Maria Lindhardt, der er uddannelseschef på Roskilde Universitet.

Her vil man finkæmme alle studieordninger, så der fremover kun bliver brugt ekstern censur svarende til det minimumskrav, der er fastsat i bekendtgørelsen for eksamen på universiteterne. Her står, at en tredjedel af uddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver, og at de skal dække uddannelsens væsentlige områder.

»Vi har flere studieordninger, hvor der er mere ekstern censur, end der er krav på. Nogle er endda langt over«, siger hun.

Også på Copenhagen Business School er der i en årrække skåret ned og med den aktuelle besparelser er der røget yderligere 10-20 procent af brugen af eksterne censorer.

»Det er først og fremmest et sparehensyn«, siger Wilbert van der Meer, der er sekretariatschef.

Samme melding lyder fra det sundhedsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet, hvor Hans Henrik Saxild er prodekan for uddannelse. Fakultet bruger omkring 11 millioner kroner om året på ekstern censur, og det dækker omkring 75 procent af eksamenerne. Men ambitionen er nu, at det skal skæres ned til omkring den tredjedel, der er krav om.

»Vi har haft en idé om, at det er en form for kvalitetssikring. Men med de skrappe økonomiske krav, må vi give os selv strammere tøjler«, siger han.

Et spørgsmål om retssikkerhed

De studerende har også bemærket nedskæringen og er bekymrede for konsekvenserne.

»Når det er noget, man udelukkende gør for at spare og finde penge og ikke med et fagligt hensyn, bliver jeg rigtig bekymret«, siger Malou Astrup Clemmesen, der er formand for Studenterrådet på Københavns Universitet.

Systemet frister i forvejen visse undervisere til at give høje karakterer til egne studerende

Hun har set flere eksempler på studerende, hvis bedømmelse har været afhængig af, hvilken underviser der stod for den. I Danske Studerendes Fællesråd bakker formand Yasmin Davali op.

»Den eksterne censur er vores retssikkerhed som studerende. Der er et ekstremt stort karakterfokus, og når man har valgt at indrette et uddannelsessystem på den måde, bliver man også nødt til at sørge for, at de studerende kan være sikre på, at de får deres karakter på et fagligt objektivt grundlag«, siger hun.

Retssikkerheden nævner også Merete Wagner Hoffmann, der er formand for censorkorpset for kommunikation, journalistik og performance design på RUC.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Et censorkorps med eksterne censorer fungerer efter armslængdeprinicip. En vejleder eller underviser vil altid i et eller andet omfang være forudindtaget, alt andet er umuligt«, siger hun.

På RUC er flere censorkorps gået sammen om en henvendelse til rektoratet, fordi de er bekymrede for de planlagte besparelser. Merete Wagner Hoffmann peger på, at de eksterne censorer ikke kun er garant for, at de studerende får en fair behandling, men også holder øje med selve uddannelsens kvalitet på tværs af landet. For eksempel har censorerne fået indført et ekstra kursus, fordi de kunne se en systematisk mangel hos de studerende.

»Vi fungerer også som en form for vagthund, der kigger på uddannelsen og siger, er det her godt nok?«, siger hun.

Karakterinflation

Laura Louise Sarauw, er ph.d. og postdoc ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet forsker i, hvad reformer og sparekrav betyder for de studerende. Hun kalder den eksterne censur for en »livsnødvendig kvalitetssikring« og ser også en fare for karakterinflation.

»Systemet frister i forvejen visse undervisere til at give høje karakterer til egne studerende. Både fordi det giver underviseren et skin af akademisk excellence, og fordi universiteternes økonomi jo er bundet op på, hvor mange studerende, de formår at bringe til at bestå«, siger hun.

Som underviser er hun også selv glad for samarbejdet med eksterne censorer, som ikke kun handler om den enkelte studerendes præstation.

»Der sker en faglig sparring og idéudveksling, som for mit eget vedkommende ikke sjælden har betydet, at jeg har lavet om på undervisningen eller vejledningsindsatsen i det næste semester«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På RUC mener Maria Lindhardt ikke, at der er grund til bekymring, så længe lovkravet bliver overholdt, mens Wilbert van der Meer understreger, at de studerende altid har mulighed for at klage, hvis de ikke føler sig retfærdigt behandlet.

»Det er klart, at det altid er en fordel, hvis der er en ekstra, der kigger på en opgave. Så den bekymring er der da. Men vi mener, at vi har et klagesystem, som er ret omfattende, så de væsentlige fejl skal nok blive fanget«, siger han.

I øjeblikket arbejder et censorudvalg, nedsat af uddannelses- og forskningsministeren, på nye modeller for et fremtidigt system, som præsenteres i august i år.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce