Bavnehøj Skole i København er en af de skoler i landet, der har kæmpet mod, at de elever, der hører til skolen vælger en fri grundskole.Skolen gør en masse for at forbedre resultaterne og tiltrække flere reccoursestærke familier. (Arkivfoto)
Foto: Daniel Hjort

Bavnehøj Skole i København er en af de skoler i landet, der har kæmpet mod, at de elever, der hører til skolen vælger en fri grundskole.Skolen gør en masse for at forbedre resultaterne og tiltrække flere reccoursestærke familier. (Arkivfoto)

Uddannelse

Flugten fra folkeskolen fortsætter: Knap hver 5. elev går i fri grundskole

18 procent af eleverne har fravalgt folkeskole. Lærere, der står frem med kritiske historier, er medskyldige, mener skolelederformand.

Uddannelse

Folkeskolen bløder hvad angår andelen af elever, der vender den ryggen.

På landsplan går knap hver femte elev, eller 18 procent, nu i en fri grundskole. Det viser nye kommunale nøgletal fra Social- og Indenrigsministeriet. Sidste år var tallet 17,5 procent. I 2009 var det 14,6.

:

Udviklingen er »dybt bekymrende«, vurderer Niels Egelund, der er skoleforsker, professor og centerleder ved DPU, Aarhus Universitet:

»Jo flere, der fravælger den offentlige skole, jo større et problem bliver det, fordi det til sidst ikke er en folkeskole, der er tilbage. Det er et problem, fordi de forældre, der kerer sig mest om deres børns skolegang netop er dem, der vælger en fri grundskole. Og de forældre har folkeskolen allermest brug for«, siger han og tilføjer, at tallet meget vel kunne være meget højere, formentlig omkring de 30 procent, hvis ikke det var for de lange ventelister, som mange af de frie grundskoler har i øjeblikket.

Forsker: Du får den rene vare

Professoren mener ikke, at skolereformen, der trådte i kraft i 2014, spiller væsentligt ind. Stigningen efter 2014 har nemlig ikke været markant.

Han peger i stedet på, at forældre i dag ønsker en vare »hvor de har en klar varedeklaration«:

»Og det får du, når du vælger en fri grundskole. Så får du en bestemt vare, og du ved præcis, hvad skolen satser på – hvad enten det er idræt eller boglige fag og disciplin. Det er ikke muligt for folkeskolen, der skal favne bredt«.

:

Han tilføjer, at en anden forklaring er, at mange forældre er trætte af den uro, der er i folkeskolen.

»Og den mangel på respekt for lærerne, som eleverne har. I de frie grundskoler er der generelt mere ro og orden og en stærkere karismatisk ledelse«, siger han.

Hjortdal kritiserer KL og lærere

Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, kalder udviklingen »trist«.

Han fortæller, at folkeskolen gør alt, hvad den kan for at være et attraktivt tilbud til eleverne - og han mener ikke, at tallet er udtryk for, at folkeskolen »klarer sig dårligt«.

»Men mange faktorer spiller ind. Vi ser en lille stigning i andelen af elever, der går på efterskole, og der opstår protestskoler, når man lukker eller sammenlægger folkeskoler, og det er selvfølgelig borgernes ret at være utilfredse med det. Så der er nogle vilkår, der gør, at mange forældre vælger noget andet«.

Afviser du, at tilgangen til de frie grundskoler også handler om, at folkeskolen i nogle tilfælde ikke gør det godt nok?

»Nej, det kan også handle om det. Er man ikke tilfreds som forældre, har man andre muligheder. Og sådan skal det også være. Men friskoler og privatskoler skal kun være et alternativ og ikke normen. Derfor er det bekymrende, at tallet vokser. Jeg ville blive glad, hvis vi kunne få det til at stoppe lidt. Vi skal slet ikke op på 20 procent«.

LÆS MERE:

Hvad skal der til for, at I kan vende det?

»Hele fortællingen om folkeskolen skal vendes. Når KL og Danmarks Lærerforening stort ikke kan snakke sammen og bekriger hinanden i medierne - og lærere, der står frem og siger, at de ikke har tid nok til at forberede sig - så er det en del af historiefortællingen«, siger Claus Hjortdal, der også anbringer en del af skylden hos medierne:

»Samtidig kører medierne historier om lange skoledage og inklusionsbørn, der vælter ind over skolerne, selv om det reelt handler om 7.000 børn, og så bliver det ikke bedre. Der bliver skabt billeder, der er dybt urimelige. Så dårligt går det slet ikke«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men modsat Hjortdal, vurderer formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christenensen, ikke, at den primære årsag skal findes i utilfredshed med små folkeskoler, der lukker. Han mener, at smertegrænsen nu er nået.

»Tidligere skyldes tilgangen til privatskoler, at små skoler blev lukket. Men det, vi i stigende grad hører, er, at forældre er bekymrede for tilstanden i den danske folkeskole. Det er rigtig skidt«, siger han.

Har lærerne medvirket til at tegne et kritisk billede af folkeskolen, som Hjortdal siger?

»Lærerne peger på, at der er nogle udfordringer, og det er ved at gøre noget ved de udfordringer, at vi får genskabt opbakningen til skolen. Vi kan ikke snyde forældrene ved at tale skolen op«, lyder svaret fra lærerformanden.

Politikerne må kigge indad

Stigningen er vel ikke voldsom i lyset af debatten om skolereformen og kritikken af de lange skoledage?

»Det er rigtigt, at man kan diskutere, om det er en stor eller lille stigning. Men det er en konstant stigning. Og netop fordi vi tidligere kunne forklare en del af stigningen med bølgen af skolelukninger, er det bekymrende, at det fortsætter«.

»Desuden ved vi, at der er lange ventelister til friskolerne. Derfor er der grund til, at politikerne stiller sig spørgsmålet, om de vil have en folkeskole i Danmark«, siger Bondo.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden