Uddannelse

Den negative udvikling er vendt: De unge vil igen være lærere

Landets læreruddannelser melder om markant stigning i antallet af unge, som har søgt ind på læreruddannelsen.

Uddannelse

Det er igen blevet eftertragtet at være lærer.

Det er den klokkeklare besked fra tre af landets største læreruddannelser, efter der klokken tolv var ansøgningsfrist for at søge ind på landets videregående uddannelser.

Både på Professionshøjskolen UCC, University College Sjælland og VIA University College melder man om pæne stigninger i antallet af ansøgere til læreruddannelsen.

På Professionshøjskolen UCC er stigningen i ansøgertal på hele 24 procent sammenlignet med sidste år, og hos rektor Laust Jakobsen er glæden stor.

»Det er meget tilfredsstillende, for der er i den grad brug for flere på læreruddannelsen – både hos os og på de andre uddannelser. For os er det så en særlig stor glæde, fordi vi jo flytter hele vores læreruddannelse til Campus Carlsberg og ikke har vidst, hvilken reaktion det ville afføde«, siger han.

Sidste år havde Professionshøjskolen UCC en stigning på fire procent i antallet af ansøgere, som havde læreruddannelsen som førsteprioritet, men allerede ved kvote 2-ansøgningsfristen i marts i år blev der antydet en endnu større fremgang – her steg antallet af ansøgere med hele 25 procent i forhold til året før.

De unge vil gøre en forskel

Det er dog ikke kun hos UCC, at læreruddannelsen er markant mere eftertragtet end sidste år. På VIA University College er stigningen på 6.6 procent hvad angår førsteprioritetsansøgere. Samlet set er fremgangen på 4.8 procent, hvilket betyder 1.715 ansøgere i modsætning til 1.637 i 2015.

I mange kommuner i vores område er der slet ikke nogen arbejdsløshed for lærere, så der er virkelig behov at få nogle nyuddannede lærere derude

Ifølge uddannelseschef for læreruddannelsen på VIA, Elsebeth Jensen, er en del af forklaringen på den positive udvikling, at de fremtidige jobmuligheder er særdeles gode.

»Jeg er selvfølgelig rigtig glad for den her udvikling - ikke mindst i lyset af, at vi havde en kraftig nedgang i antallet af ansøgere for nogle år siden, da der kom nye optagelseskrav til uddannelsen«, siger hun og uddyber:

»Vi har haft brug for at komme op i antal igen, simpelthen fordi der er så hårdt brug for lærerne derude. I mange kommuner i vores område er der slet ikke nogen arbejdsløshed for lærere, så der er virkelig behov at få nogle nyuddannede lærere derud. Samtidig kan det måske også være med til at give noget mere prestige til uddannelsen, når der er flere, der søger«.

Den vurdering er Camilla Wang, rektor på University College Sjælland, enig i. Hun glæder sig også over en stigning i antallet af ansøgere til læreruddannelsen - her på 13 procent.

»Det er meget glædeligt, da det jo er afgørende for hele samfundet, at vi uddanner nok og dygtige lærere. Så at tendensen nu ser ud til at have bidt sig fast, det er rigtig godt. En del af forklaringen er nok, at der er lærermangel mange steder, så der er gode udsigter til at få job - måske er de unge mennesker ikke så ufornuftige, som vi nogen gange gør dem til«, siger hun.

Skuden er vendt

Stigningen i antallet af unge, som gerne vil være lærere, er kommet efter nogle år, hvor tendensen har bevæget sig i den modsatte retning. Ifølge Camilla Wang hang det blandt andet sammen med den negative omtale af både lærerfaget og folkeskolen generelt i kølvandet på folkeskolereformen i 2013.

Udviklingen ser dog nu for alvor ud til at være vendt, og ifølge uddannelseschef Elsebeth Jensen fra VIA er der særligt én god forklaring på den positive tendens:

»Jeg tror egentlig altid, at der er en stor gruppe unge mennesker, som gerne vil være lærere, fordi meningen med arbejdet er så tydelig. De vil simpelthen gerne ud og gøre en forskel«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce