Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FREMTID Flere studerende ønsker at uddanne sig til ingeniører og folkeskolelærere.
Foto: Claude Paris

FREMTID Flere studerende ønsker at uddanne sig til ingeniører og folkeskolelærere.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Unge skeler mere til de aktuelle jobmuligheder, når de vælger studie

De tekniske uddannelser og lærerstudiet hitter blandt årets ansøgninger.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvor skal du arbejde, når du bliver stor?

Efter sommerferien står et nyt kuld dugfriske studerende klar til at indtage landets videregående uddannelser. Og det er særligt studier, som lige nu har store jobmuligheder, der i år har fanget de studerendes interesse.

Det fremgår af oversigten over årets 94.744 ansøgninger til landets videregående uddannelser, som Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggjorde i dag.

Af oversigten fremgår det, at det særligt er lærerstudiet og de tekniske uddannelser på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, der hitter blandt de kommende studerende. Således har 16 procent flere end sidste år søgt om at læse til folkeskolelærer, mens der er en stigning på 11 procent til civilingeniør- og 10 procent til diplomingeniøruddannelserne.

Og det er »rigtig glædeligt, at de unge har valgt uddannelser med gode fremtidsudsigter«, mener uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V).

»Vi har længe haft et særligt fokus på uddannelser målrettet ingeniører, lærere og IT på universiteterne, så det er udtryk for, at vores arbejde med at sikre et bedre match mellem uddannelse og job virker«, siger hun og tilføjer:

»I folkeskolen er der udsigt til mangel på arbejdskraft, da der er en del lærere, der nærmer sig pensionsalderen. Samtidig er der stor efterspørgsel efter ingeniørarbejdskraft hos danske virksomheder, der i dag er nødsaget til at afslå ordrer, flytte deres produktion til udlandet eller hyre udenlandsk arbejdskraft«, siger hun.

Det er blevet smart at være nørd

Fremgangen hos de forskellige studier skyldes til dels, at de studerende er blevet bevidste om, hvilke uddannelser der fører til beskæftigelse, men også at studier, der tidligere har haft dårlig omtale er blevet »trendy«, fortæller Jakob Rathlev, der er områdechef for videregående uddannelse ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

»Inden for det seneste år har der været stor fokus på, hvilke uddannelser der leder til sikker beskæftigelse og høj løn, og det tænker jeg er en del af årsagen til, at netop disse uddannelser ser en fremgang. Desuden er trenden vendt, hvad angår matematik og naturvidenskab, der længe har stået svagt på uddannelserne. Det er blevet smart at være nørd, og det tror jeg er en udvikling, der er kommet for at blive.«, siger Jakob Rathlev, der tidligere har ledet EVA’s undersøgelser af optagesystemet.

3.224 har i år søgt om optag på lærerstudiet, hvilket er 449 flere ansøgere end sidste år. Ansøgningerne til lærerstudiet lå imidlertid på nogenlunde samme niveau i 2009, hvilket ikke er tilfældet for ingeniøruddannelserne, der er steget markant i samme årrække.

Således har 3.217 søgt ind på civilingeniøruddannelsen i år, hvilket er 1.639 flere end i 2009, mens diplomingeniøruddannelsen er steget fra 1.785 ansøgninger i 2009 til 3.687 ansøgninger i år, viser opgørelsen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det er stadig lysten, der skal drive værket, og vores undersøgelser viser, at de unge stadigvæk vælger noget, de brænder for.

»Læreruddannelsen har de senere år haft en række problemer, både hvad angår antal ansøgere og rekruttering af studerende med høje snit. Nu har de forhåbentligt knækket koden, så studiet fremover tiltrækker stadig flere af dygtige studerende, siger Jakob Rathlev«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Både hjerte og hjerne

Selvom regeringen tilsyneladende har haft held med at få studerende ind på uddannelser med høj jobsikkerhed, betyder det dog ikke, at de studerende lægger låg på deres drømmestudier, mener han.

»Det er stadig lysten, der skal drive værket, og vores undersøgelser viser, at de unge stadigvæk vælger noget, de brænder for. Men hvis man i forvejen har en interesse inden for et fag, som politikerne samtidig fremsætter som nogen, der giver gode jobs i fremtiden, så er man nok mere tilbøjelig til at vælge dem«.

Samme melding lyder fra uddannelsesminister Ulla Tørnæs.

»Jeg håber, at de unge både vælger studie med hjertet, så de får et godt og interessant studieliv, og med hjernen, så de også senere får et godt arbejdsliv. Det mest forfærdelige må jo være at komme ud på arbejdsmarkedet efter måske fem år på universitet og ikke kunne få lov til at bruge sine kompetencer og den viden, man har tilegnet sig, fordi man ender i ledighedskøen«, siger hun.

De studerende får endeligt svar på deres ansøgninger 30. juli klokken 00.01

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden