YES. 66.439 får positivt svar på deres uddannelsesansøgning. Originalfoto: Matrin Lehmann. Illustration: Tomas Østergren

YES. 66.439 får positivt svar på deres uddannelsesansøgning. Originalfoto: Matrin Lehmann. Illustration: Tomas Østergren

Uddannelse

Her er årets ansøgere: Kvindelige studerende er stadig i flertal

56 procent af de nye studerende er kvinder - og de vælger helt bestemte fag.

Uddannelse

Kvinderne er stadig i flertal.

Nærmere bestemt er 56 procent af de 66.439 ansøgere, der til midnat finder ud af, at de har fået en studieplads, kvinder. Og dermed er der ikke ændret på den kønsmæssige sammensætning i forhold til 2014 og 2015.

Sammenlignet med i 2009, hvor 60 procent af de nye studerende var kvinder, bliver mændene dog stadig bedre repræsenteret på de videregående uddannelser.

Kvindefag og mandefag

Og at læse ud fra årets optagelsestal findes der klare 'kvindefag' og 'mandefag' - især på erhvervs- og professionsbacheloruddannelserne:

Hele 84 procent af dem, der her er optaget på det sundhedsfaglige område, er kvinder, ligesom 69 procent af de optagne på det pædagogiske område er.

LÆS OGSÅ

Omvendt står det til på det IT-faglige og det tekniske område - her er henholdsvis 72 procent og 78 procent af de nye studerende mænd.

På universitetesuddannelserne er andelen af kvinder høj blandt de nyoptagne studerende på blandt andet humanior og sundhedsvidenskab, mens der er langt flest mænd på de tekniske universitetsuddannelser.

Her er tre nedslag om de studerendes alder:

  • To ud af tre - eller 64 procent - af de nye studerende er allerede er fyldt 21 år. Siden 2009 har tallet ligget mellem 38 og 39 procent, så andelen af de lidt ældre studerende er altså steget i år.
  • Andelen af studerende der kommer direkte fra gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse er faldet fra 24 procent i 2015 til 22 procent i år.
  • Det er især på professionsbacheloruddannelserne, at mange er fyldt 21, når de efter sommerferien starter på 1. semester. Nemlig tre ud af fire. På bacheloruddannelserne på universiteterne er blot 54 procent af de nye studerende fyldt 21.

Klokken 00.01 kan du på Politikens netavis se, hvad de forskellige uddannelser kræver af karaktergennemsnit.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden