Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Originalfoto: PER FOLKVER
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Høje karakterkrav rejser mure om universiteternes uddannelser

Halvdelen af alle videregående uddannelser kræver nu et bestemt karaktergennemsnit. Især universitetsuddannelserne har høje adgangskrav. »Rigtig ærgerligt«, siger de studerende.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Halvdelen af alle videregående uddannelser har i år fået flere kvalificerede ansøgninger, end de har studiepladser.

Det gælder især for universitetsbachelorerne, hvor størstedelen, 58 procent, af uddannelserne nu kræver et bestemt karaktergennemsnit i bytte for en studieplads. For to år siden lød andelen på 49 procent.

På hver femte universitetsbachelor, 19 procent, skal man endda have et gennemsnit på over 9 på den nye skala, hvis man skal gøre sig forhåbninger om en plads, viser tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Det er en stigning på 5 procentpoint siden sidste års studieoptag.

Ved midnat fik 94.744 håbefulde ansøgere svar på, om de har et højt nok karaktergennemsnit til at komme ind på den eller en af de uddannelser, de har søgt om optagelse på.

Ifølge Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter og rektor på DTU, er de høje adgangskrav en naturlig konsekvens af både den forhenværende og nuværende regerings dimensioneringsplan, der sætter et loft over, hvor mange studerende der må optages på en række uddannelser.

Der bliver sat karaktermure op for tusindvis af unge mennesker, som er rigtig dygtige, som har de faglige forudsætninger, og som kunne være med til at udvikle samfundet

»Når vi dimensionerer et antal uddannelser, vil der være færre studiepladser, og så må der også være flere, der går forgæves. Men det er aldrig sjovt at sende et afslag til et ungt menneske, så det smerter os«, siger han.

Han er dog ikke kun negativt stemt over de høje krav.

»Mange steder er døren måske svær at få op, men på den anden side er der også en række uddannelser, hvor der er ledige pladser«, siger han.

Igen i år er der rekordmange, der har fået tilbudt en studieplads, men andelen af afviste ansøgere er også stadig høj. Omkring hver fjerde ansøger har ikke fået nogen plads, hvilket svarer til sidste år.

Når andelen af afviste ikke er steget i takt med ansøgertallet, handler det især om, at flere har søgt mod professionsbacheloruddannelserne, hvor der er optaget 5 procent flere studerende sammenlignet med sidste år. Her er det især det samfundsfaglige område og it-området, der er populære, mens læreruddannelsen også har været et af årets trækplastre.

Grebet strammes

Men der er stadig alt for mange, der ikke får den studieplads, de bedst kunne tænke sig, mener Yasmin Davali, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd. Hun er »rigtig, rigtig ærgerlig« over, at endnu flere universitetsuddannelser nu kræver meget høje karakterer.

»Der bliver sat karaktermure op for tusindvis af unge mennesker, som er rigtig dygtige, som har de faglige forudsætninger, og som kunne være med til at udvikle samfundet. Hvorfor skal de have et nej«, spørger hun.

Yasmin Davali er især bekymret for de ansøgere, der egentlig lever op til de formelle adgangskrav, men som bliver fældet af et karakterkrav.

»Det er jo tilfældigt, hvordan karaktersnittene ser ud år for år, så det er tilfældigheder, der får lov til at afgøre, om de kan uddanne sig«, siger hun.

Skal de ikke bare søge nogle af de steder, hvor der er ledige pladser?

»Jo, men dem bliver der færre og færre af. Grebet strammes om de her mennesker, for det bliver sværere og sværere at komme ind på en række uddannelser. Politikerne skylder svar på, hvad der skal ske med dem«, siger Yasmin Davali.

En fornuftig generation

Ifølge Jakob Rathlev, der er områdechef for videregående uddannelser i Danmarks Evalueringsinstitut, er det ansøgerne, der skal have tak for, at årets optag er steget trods de høje adgangskrav på en række universitetsuddannelser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er en ny fornuftig generation, som er på vej. De søger mod de mellemlange uddannelser til for eksempel lærer og pædagog. Og det er jo uddannelser med gode udsigter til arbejde. Så det er en god nyhed. Det gælder også både de mellemlange og lange ingeniøruddannelser, som har optaget mange i år. Det har alle råbt på i mange år, for det er ikke mindst det, vi skal leve af i fremtiden«, siger han.

Civilingeniøruddannelserne optager i år 12 procent flere, mens der bliver 9 procent flere diplomingeniører. Dermed følger årets optag de seneste års udvikling. Siden 2009 er optaget på de to uddannelser steget med 85 og 91 procent. Det er markant mere end væksten i optaget til alle de videregående uddannelser, som er steget med 43 procent over samme årrække.

Jakob Rathlev understreger, at det samlet set kun er 9 procent af uddannelserne, der kræver over 9 i karaktergennemsnit, hvis man ikke kun kigger på universiteterne, men også medregner erhvervsakademier og professionshøjskoler.

»Det er vigtigt at få med for ikke at slukke lyset i øjnene på fremtidige ansøgere«, siger han.

Selv om tusindvis har modtaget et afslag, betyder det ikke, at deres uddannelsesdrømme stopper her.

»Mange af dem kommer ind på et senere tidspunkt. Når først de er gået i gang med at søge, vil de også på længere sigt brede deres søgning ud og få en plads. Det skal også med, at der stadig er studiepladser, så hvis de er ivrige efter at komme i gang i år, er det ikke umuligt«, siger Jakob Rathlev.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden