Foto: PER FOLKVER (originalfoto)
Uddannelse

Kvote 2 skaffer lægens børn ind på universitetet

Stik mod hensigten øger kvote to ikke den sociale mobilitet, viser forskning.

Uddannelse

Hvis alle unge uanset social baggrund skal have lige muligheder for at komme ind på en videregående uddannelse, er kvote 2 ikke vejen frem.

Det er konklusionen i en videnskabelig artikel, som Jens Peter Thomsen, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, netop har fået publiceret i tidsskriftet Sociology.

»En af de oprindelige intentioner med kvote 2 var at give personer fra kortuddannede hjem en chance for at komme ind på en videregående uddannelse. Men kvote 2 ser ikke rigtig ud til at have nogen effekt«, siger han.

I øjeblikket er det totalt set omkring hver 10. studieplads, der fordeles via kvote 2. Mens kvote 1 udelukkende fokuserer på karaktergennemsnit, kan uddannelsesinstitutionerne selv bestemme, om det skal være samtaler, prøver, motiverede ansøgninger eller praktisk erfaring, der er afgørende for, om en ansøger får en studieplads via kvote 2.

»På nogle uddannelser er der endda en tendens til, at forældrene er endnu mere højtuddannede i kvote 2 end i kvote 1«, siger Jens Peter Thomsen og nævner eksempelvis læge- og arkitektuddannelserne.

Vi har en forestilling om, at vi med kvote 2 gør noget godt for dem, der måske ikke kommer fra et hjem med klaver og bøger

I sin undersøgelse har han kigget på optaget på en række eftertragtede studier i årene 1996 til 2007, som er den bedst sammenlignelige periode. Konklusionen er klar: »Studerende fra kortuddannede hjem har ikke nemmere ved at komme ind igennem kvote 2 end kvote 1. I gymnasiet har de tre år til at præstere og opnå karakterer, og det kan ofte være mere gennemskueligt end en optagelsesprøve hvor alt sættes på et bræt«, siger han.

Modsat har unge med højtuddannede forældre nemmere ved at finde ud af, hvordan de lever op til de kriterier, den enkelte uddannelse opstiller i kvote 2, ligesom de har nemmere ved at skrive en god motiveret ansøgning.

En advarselslampe

Debatten om optagesystemets fejl og mangler brød endnu engang ud i weekenden, hvor det blev offentliggjort, hvor mange unge der i år er blevet optaget på en videregående uddannelse, og hvad det kræver af karaktergennemsnit at få en studieplads. 66.439 personer er i år kommet ind, mens omkring hver fjerde ansøger, 23.498 personer, har fået et afslag. Samtidig steg adgangskvotienterne endnu engang, så det nu er hver anden uddannelse der kræver et bestemt gennemsnit for en studieplads.

Et flertal af de politiske partier var i Politiken fortalere for at gøre det mere frit for uddannelsesinstitutionerne at tilrettelægge deres optag på den måde, de finder det bedst. Men den totale selvbestemmelse skal man være varsom med, mener Jens Peter Thomsen:

»Hvis man gerne vil skele til den sociale mobilitet i optaget, er det her en advarselslampe i forhold til at lave for meget om på, hvor meget kvote 2 fylder. Det kommer ikke til at hjælpe den sociale mobilitet, og det er uklart, hvad det overhovedet ville komme til at hjælpe«.

Modsat peger han på store fordele i det nuværende system, der er gennemskueligt for ansøgerne og billigere at administrere.

I Danmarks Evalueringsinstitut er Jakob Rathlev, områdechef for de videregående uddannelser, helt på samme linje.

»Vi har en forestilling om, at vi med kvote 2 gør noget godt for dem, der måske ikke kommer fra et hjem med klaver og bøger. Intentionen har været smuk nok, men i praksis er der meget, der tyder på, at det ikke forholder sig sådan«, siger han.

Han henviser til flere rapporter, som evalueringsinstituttet har lavet, der viser, at det også ofte er studerende med gode karakterer fra gymnasiet, der klarer sig godt på universitetet.

»Vi kan se, at når man bruger karakterer til at optage efter, får man mere levedygtige studerende. Dem, der kommer ind på lave karakterer, er også dem, der har svært ved at klare sig«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Gode erfaringer med kvote to

De høje adgangskvotienter har i de seneste dage også fået hug for at skabe et karakterræs på gymnasiet, der går ud over både læring og trivsel.

Men, siger Jakob Rathlev:

»Det paradoksale er jo, at hvis man udvider brugen af kvote 2, kan man også forvente endnu højere adgangskvotienter i kvote 1. Og totalt set er det også kun ganske få uddannelser, der kræver de meget høje snit«.

På Syddansk Universitet har man siden 2008 optaget studerende via kvote 2, og planen er, at de skal fylde endnu mere i fremtiden. Ambitionen er, at hver fjerde studerende optages på baggrund af andet end karakterer. Men at øge den sociale mobilitet har ikke været et mål i den henseende, siger studiechef Annette Lund.

»Vores sigte med at anvende den model har hele tiden været at sikre, at det er de helt rigtige studerende, der kommer ind«, siger hun og understreger, at resultaterne er gode.

»Det øger gennemførslen på vores uddannelser, at de studerende ved, hvad de går ind til, og det gør de i højere grad, når de har været til en test og en samtale. Vi kan se, at gennemførslen er knap fire procentpoint højere for dem, vi optager via kvote 2 sammenlignet med optaget via kvote 1«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden