Foto: THOMAS BORBERG (originalfoto)
Uddannelse

Forsker: Særlig kvote vil sikre alle lige adgang til universitetet

SF vil have unge fra uddannelsesfremmede hjem forrest i køen til universiteter. V og S afviser.

Uddannelse

Hvis man vil sikre, at alle - uanset baggrund - har lige adgang til at komme ind på universitetet, vil en særlig kvote formentlig have en effekt.

Det siger Jens Peter Thomsen, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der i en ny undersøgelse afliver forestillingen om, at kvote 2 hjælper børn med kortuddannede forældre ind på de videregående uddannelser.

Mens det udelukkende er karaktergennemsnit, der har betydning i kvote 1, bliver pladserne i kvote 2 fordelt på baggrund af for eksempel samtaler, prøver eller motiverede ansøgninger. Men der er ikke noget, der tyder på, at den type kriterier styrker den sociale mobilitet.

Til gengæld viser erfaringer fra Israel, at en kvote med særlige kriterier - det kan være forældres uddannelse eller økonomi - vil sikre en bredere studenterprofil.

»Hvis man ville gøre noget, der med ret stor sikkerhed har en effekt, skulle man reservere en kvote til studerende fra mindre privilegerede hjem«, siger Jens Peter Thomsen.

Det kan gøres fuldt anonymiseret, siger han.

»Det er selvfølgelig altid bedre at starte tidligere. Det er bedre at ændre noget i skolen og på gymnasiet, men en kvote er en lille ting, man kan dreje på ved optagesystemet«.

Frem i køen

Forslaget møder opbakning i SF, hvor uddannelsesordfører Jacob Mark selv har overvejet noget lignende.

»Vi vil gerne af med hele karakterræset og have et optagelsessystem, der bygger mere på samtaler og prøver. Men det har den sideeffekt, at det bliver svært for nogle af dem, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Derfor er man nødt til at lave nogle kriterier, der gør, at man så kommer frem i køen«, siger han.

Det kan jeg kun tage afstand fra

Hvor går grænsen? Der er også flere kvinder end mænd på de videregående uddannelser, skal der så også være en kvote for køn?

»Nej, det synes jeg som udgangspunkt ikke, og jeg er heller ikke sikker på, man bare skal lave en kvote. Vi spiller som udgangspunkt ud med, at der skal være nogle kriterier, som gør, at hvis du kommer fra et uddannelsesfremmed hjem, tæller det op. Helt præcis hvordan systemet skal se ud, vil jeg gerne diskutere med uddannelsessektoren. Min vision er bare, at vi skal have flere unge fra uddannelsesfremmede hjem til at tage en uddannelse«, siger Jacob Mark.

Et realistisk system vil dog »bevæge sig hen imod en kvote«, siger han og afviser, at det ville være at snyde akademiker-børn.

»Det mener jeg virkelig ikke. Er der nogen, der er blevet snydt hele deres liv, er det de børn, der er vokset op uden at kunne få hjælp til lektier og en madpakke med i skole. Det er på tide, man belønner dem lidt«.

Modsat er Jakob Engel-Schmidt, uddannelsesordfører i Venstre, stærkt skeptisk over for forslaget.

»Det kan jeg kun tage afstand fra«, siger han.

»Min holdning er, at man ikke skal optages på baggrund af hverken ens forældres indkomst eller uddannelse. Vores uddannelsessystem opstiller objektive kriterier, og man skal have de kompetencer, der skal til for at gennemføre en uddannelse for at søge ind. Men jeg vil rigtig gerne have, at der er flere, der bryder den negative sociale arv«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er der behov for andre tiltag, der kan øge den sociale mobilitet?

»Det, rapporten fra socialforskningsinstituttet viser, er, at man skal sætte ind fra børnehaven og folkeskolen. Med stærkere læring og en social indsats, der kan føre til, at flere gerne vil igennem uddannelsessystemet«, siger Jakob Engel-Schmidt og understreger, at han gerne lytter, hvis uddannelsesinstitutionerne har gode idéer.

Heller ikke socialdemokraternes uddannelsesordfører Mette Reissmann er begejstret.

»Der findes rigtig mange stjernedygtige mennesker, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Det handler om talentet og indsatsen, og hvis man ikke er stærk i det ene, kan man kompensere med det andet«, siger hun.

Ikke længere et mål

I interesseorganisationen Danske Universiteter understreger formand Anders Bjarklev, der også er rektor på DTU, at spørgsmålet om social mobilitet er en politisk beslutning.

»Hvis vores politikere synes, det er en god idé, så har jeg ikke noget problem med det. Så længe at dem, der kommer ind af døren, er interesserede i uddannelsen og har det fornødne talent, skal de alle være velkommen. Hvis folk kan og vil, interesserer vi os ikke for, hvilken social gruppe de kommer fra«, siger han.

Han henviser til, at den sociale mobilitet tidligere var et konkret mål i universiteternes udviklingskontrakter, der er treårige aftaler mellem institutionerne og ministeren. Målet blev dog pillet ud, da Esben Lunde Larsen (V) var uddannelsesminister, og derfor er det tidligere mål ikke længere noget, man på DTU følger specifikt op på.

Ifølge Jakob Engel-Schmidt er det dog ikke et udtryk for, at det ikke er vigtigt for regeringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nej, det er det ikke. Både Ulla Tørnæs (nuværende uddannelsesminister, red.) og jeg mener, at det er vigtigt både at tale om og se på, hvordan man kan styrke den sociale mobilitet«, siger han.

Har du nogen konkrete forslag til, hvordan man kan gøre det?

»De konkrete forslag, der ligger i rapporten fra SFI, vil vi dykke ned i og læse. Før jeg kan have konkrete forslag, skal vi have tid til at tygge materialet igennem. Det stærkeste, der bliver skrevet, er egentlig, at indsatsen skal starte tidligt«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden