Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

niveau. En ny undersøgelse viser, at elever på 43 folkeskoler har fået dårligere karakterer, end de behøvede.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

43 skoler hiver elever ned i niveau

På mindst hver 20. folkeskole går eleverne ud af 9. klasse med dårligere karakterer, end man kunne forvente ud fra deres sociale baggrund, viser data fra ministerium.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvert år forlader elever folkeskolen med karakterer fra 9. klasses afgangsprøve, der er dårligere, end de behøvede at være. Det sker alene, fordi skolen ikke formår at løfte eleverne til det forventede niveau.

Sidste skoleår gjaldt det for mindst 43 skoler. Tallene fremgår af en ny analyse fra den liberale tænketank Cepos, der rangerer landets skoler efter den såkaldte undervisningseffekt. Opgørelsen er baseret på data fra Undervisningsministeriet, der har taget højde for elevernes sociale og økonomiske baggrund.

Løfteevnen findes ved at sammenligne elevernes opnåede karakterer med, hvordan man forventer, at de ville klare sig, når man medregner forældrenes uddannelse og indkomst.

»Der er altså nogle skoler, der har elever, der knap nok kan læse og regne, selv om de har gået 10 år i skole. De har været gennem et helt skoleforløb uden at få særlig meget ud af det. Listen her er et konstruktivt arbejdsredskab, som skolerne kan bruge til at skabe udvikling«, siger Henrik Christoffersen, forskningschef hos Cepos.

Undervisningsministeriet vurderer, at det er 43 ud af de 862 folkeskoler, der er med på Cepos’ liste, der med meget stor statistisk sikkerhed har en dårlig løfteevne, hvilket svarer til 5 procent.

Hvis de bare havde valgt en anden skole, havde de stået bedre

Mette With Hagensen, formand i foreningen Skole og Forældre, opfordrer kommunerne til at handle.

»Det bliver vi nødt til at gøre noget ved. Når det er den historie, der bliver fortalt om folkeskolen, og som vi kan måle os frem til, bliver forældre bekymrede for, om det nu er folkeskolen, de skal sende deres barn i«, siger hun.

Som noget nyt har Undervisningsministeriet i år offentliggjort informationer om elevernes trivsel og fravær og lærernes linjefagskompetencer på de enkelte skoler. Det er netop den slags, der har betydning for, hvor på listen en skole bliver placeret, viser analysen fra Cepos: Elevernes trivsel har større betydning for deres faglighed end skolernes økonomi.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, skoleforsker og forskningschef ved VIA University College, er det gode relationer og stabile rammer, der skaber trivsel.

»Det, der har den største effekt på læring, er isoleret set lærerne og pædagogerne og deres kompetencer og derefter lederne. De træffer valg, der har direkte betydning for eleverne«, siger han.

Mens Undervisningsministeriet vurderer, at 43 skoler præsterer under niveau, mener Henrik Christoffersen fra Cepos, at tallet er langt højere. På Cepos’ rangliste har 340 af de 862 folkeskoler en negativ løfteevne. Ifølge ministeriet er der dog statistisk usikkerhed forbundet med at sige, at alle 340 skoler præsterer dårligere, end man kunne forvente, fordi nogle placeringer kan skyldes tilfældigheder.

Alle skoler gør det så godt, som de kan

De frie grundskoler løfter eleverne 0,2 karakterpoint mere end folkeskolerne, når der er justeret for socioøkonomisk baggrund.

Blandt de folkeskoler, der har den dårligste løfteevne, er Katrinedalskolen i Holbæk Kommune, Vadgård Skole i Gladsaxe Kommune og Tre Falke Skolen i Frederiksberg Kommune. Her får eleverne knap et karakterpoint mindre i snit ved afgangsprøven end forventet.

I den anden ende af skalaen ligger blandt andet Skovvangskolen i Favrskov Kommune og Lindevangskolen på Frederiksberg, der modsat løfter eleverne et karakterpoint mere. I alt har 6 procent af folkeskolerne en bedre løfteevne end forventet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

POLITIKEN MENER

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) siger om skolernes løfteevne, at det »bestemt ikke er godt nok« – og at der føres tilsyn med skoler, der »falder virkelig igennem«.

»Det er børn, hvis muligheder i forhold til uddannelse, job og resten af livet kommer til at stå dårligere, end de burde gøre. Hvis de bare havde valgt en anden skole, havde de stået bedre«, siger hun.

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, mener, at ministerens udlægning er »forsimplet«:

»Det tror jeg ikke på. Det er en for simpel måde at forklare en kompleks sag på, for der er mange faktorer, der har indflydelse. Alle skoler gør det så godt, som de kan«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden