Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

En ny undersøgelse placerer igen Dåstrup Skole over landsgennemsnittet for folkeskoler - denne gang som landets andenbedste skole. Kilde: Politiken

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skolen, der præsterer dårligt år efter år

På Tre Falke Skolen har et skærpet tilsyn ført til konkret handling, som på sigt skal forbedre elevernes karakterer.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Hey! Dét tyggegummi, du smed ude foran, kan du godt fise ud og samle op med det samme!«, udbryder skoleleder Brian Jørgensen efter at have taget fat i en pige, der netop er trådt ind ad dørene til den store indgangssal på Tre Falke Skolen.

Med let udspilede øjne fumler pigen lidt med sin skoletaske, inden hun vender om og retter kursen mod sit gnaskede tyggegummi. Brian Jørgensen går de tre meter tilbage til lærerværelset, der er omgivet af glasvægge og slår sig igen ned i en rød sofa. Blandt fine caféer, dyre murstenshuse og villaveje omgrænset af grønne træer ligger folkeskolen Tre Falke Skolen på Frederiksberg i København. Den store røde murstensbygning med åbne lokaler og en masse store vinduer huser elever fra 7. klasse, frem til de tager afgangsprøven i 9. eller 10. klasse.

Selv om skoleleder Brian Jørgensen er overbevist om, at skolens lærere er blandt landets mest kompetente, får eleverne år efter år dårligere karakterer end forventet. En ny analyse fra den liberale tænketank Cepos rangerer landets skoler efter den såkaldte løfteevne, der fortæller, hvordan eleverne klarer afgangsprøven sammenlignet med, hvordan Undervisningsministeriet på baggrund af elevernes socioøkonomiske baggrund forventer, de vil klare sig.

Vores analyse giver vitterligt nogle meget nyttige informationer til alle skolerne og er et positivt arbejdsredskab

Tre Falke Skolen har ifølge Cepos en negativ undervisningseffekt på -0,8. Det vil sige, at elevernes resultat var 0,8 karakterpoint lavere end forventet ved afgangsprøverne før sommerferien. Skolen befinder sig dermed i den ende af listen, hvor også Undervisningsministeriet vurderer, at skolerne ligger signifikant under det forventede niveau.

Brian Jørgensen er godt klar over, at eleverne på hans skole underpræsterer ud fra styrelsen parametre, og da han sidste år startede som leder, lå første opgave klar. I maj 2015 blev Tre Falke Skolen udtaget til tilsyn, hvilket udløste en række møder med ministeriet og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som skulle sikre, at der blev lavet en handleplan, der kunne gøre skolen bedre. Den handleplan var Brian Jørgensen med til at lave, og den indeholder blandt andet en mentorordning og et screeningsprojekt, hvor det bliver testet, hvordan eleverne ligger fagligt, når de starter på skolen.

»Grunden til, at vi underpræsterer, er, at vi ikke har været skarpe nok til at differentiere eleverne. Når vi så finder ud af, hvor meget vi skal differentiere, kan vi finde ud af, hvordan vi prioriterer de ressourcer, der er i huset«, forklarer han.

Ud på skolerne

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, der er skoleforsker og forskningschef ved VIA University College, er Cepos’ rangliste ikke nødvendigvis interessant i sig selv.

»Det interessante er, hvis data kommer ud til den enkelte skole, så den enkelte skole kan følge sin egen udvikling«, siger han og opfordrer skolerne til at følge med i, hvordan de præsterer.

Samme opfordring lyder fra Henrik Christoffersen, forskningschef i Cepos.

»Vores analyse giver vitterligt nogle meget nyttige informationer til alle skolerne og er et positivt arbejdsredskab, hvis de vælger at bruge dem konstruktivt – frem for at bruge tiden på at finde undskyldninger. Hvis skolerne tager materialet til sig, og begynder at sætte målsætninger ud fra det, så tror jeg virkelig, at skolerne kan bruge det til at skabe udvikling«, siger han, men er samtidig forberedt på, at alle ikke vil modtage ranglisten lige positivt:

»Der er angiveligt nogle skoler, der vil opleve det her som en domsafsigelse. De vil komme med en masse undskyldninger som, at der kun er tale om en enkelt årgang, der ikke har klaret sig godt – eller at der er tale om tilfældigheder. Men det ændrer ikke ved, at skolen har haft elever, der har gået på skolen i op mod 10 år uden at få særlig meget ud af det«.

En af dem, der ikke er tilhænger af ranglisten, er Peter Allerup, professor ved DPU ved Aarhus Universitet. Han mener slet ikke, at man, som Cepos gør, kan sammenligne reelle karakterer med en beregnet forventning. Og, siger han:

»Variationen fra klasse til klasse er enorm. Klassen betyder så meget, at skolens gennemsnit i mine øjne er ganske uinteressant«.

Undervisningsministeriet anerkender Cepos liste. Ministeriet vurderer dog, at det er færre skoler, nemlig fem procent, der ligger signifikant under det forventede niveau, mens Cepos vurderer, at det er langt flere, der ikke præsterer godt nok.

»Vi har det sådan, at vi gerne vil være på den sikre side. Vi kan se, at der i hvert fald er fem procent af folkeskolerne, der har en alt for dårlig løfteevne i forhold til, hvad de burde. Tilsvarende er der skoler, der gør det rigtig godt«, siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lærere blev skuffede

Ifølge Cepos er det især elevernes trivsel og lærernes kompetencer, der har betydning for skolernes placering på ranglisten Modsat spiller økonomien ikke nogen afgørende rolle, og det genkender Andreas Rasch-Christensen. For eksempel giver indkøb af tablets ikke mening, hvis der ikke er nogen, der har kompetencerne til at bruge dem til at understøtte undervisningen. I stedet er der to forhold, der især afgør, om eleverne trives.

»At de har positive relationer til kammerater og lærere, og at der er ro, så de kan koncentrere sig. Det er derfor, at klasseledelse er så afgørende. Det er helt afgørende for, at eleverne er motiverede«, siger han.

For eksempel har det betydning, at læreren kommer til tiden og får undervisningen hurtigt i gang, fordi det er med til at skabe stabile og faste rammer for undervisningen.

DALSGAARD MIRIAM
Foto: DALSGAARD MIRIAM

Netop trivsel har ellers været i fokus på Tre Falke Skolen.

»Der har ikke været fokus på resultater. Der har været fokus på at skabe en skole med rum for trivsel og udvikling«, siger Brian Jørgensen.

Da lærerne sidste år fik at vide, at eleverne ikke klarer sig godt nok til eksamen, kom det bag på dem:

»Det var nedslående. Og det var en kæmpe overraskelse. Vi gik og fik at vide, at vi gjorde et godt arbejde, og vi havde indtryk af, at det var en god skole. Så jeg blev skuffet«, siger Jacob Seidler, der har været lærer på skolen i fem år.

Han mener dog stadig, at det er en god skole, hvor eleverne trives. Men han erkender, at trivslen til tider får større fokus end selve undervisningen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når eleverne starter her i 7. klasse, bruger vi meget tid på at integrere dem og få klassen til at fungere. Og i den proces er der noget lærdom, der går tabt«.

Brian Jørgensen håber, at de initiativer, som det skærpede tilsyn har medført, på sigt vil vende de dårlige resultater:

»Den ønskede udvikling for os er i første omgang ikke, at de lever op til landsgennemsnittet. Den ønskede udvikling er, at de kommer ind i en progression og udvikler sig positivt, fagligt og socialt. Så håber jeg på, at effekten og indsatsen er så stor, at vi også lever op til landsgennemsnittet og de krav, som ministeriet stiller«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden