Travlhed. Morten Brix Daugberg (tv.) savner flere kolleger til at tage ordentligt hånd om børnenes forskelle, og nogle dage har han alt for travlt. , og ikke bare »vilkårlige hænder udefra«. Foto: Ivan Riordan Boll

Travlhed. Morten Brix Daugberg (tv.) savner flere kolleger til at tage ordentligt hånd om børnenes forskelle, og nogle dage har han alt for travlt. , og ikke bare »vilkårlige hænder udefra«. Foto: Ivan Riordan Boll

Uddannelse

Pædagog i Rosenhaven: Vi er nødt til at prioritere. Hvem har brug for det?

I Børnehuset Rosenhaven er de ressourcestærke børn i overtal, men personalet efterlyser flere hænder og må af og til prioritere at bruge tiden på de svagest stillede børn.

Uddannelse

»Han hedder Nimbus. Men i sidste uge hed han Charlie. Han kan godt lide at skifte navn, så han gør det hele tiden«, fortæller 5-årige Olivia om sin sidekammerat ved klippeklister-bordet.

Nimbus kigger op med grønne tusch-streger på kinden.

»Ja. Det er Olivia, der har gjort, så jeg har tusch i hovedet«, siger han.

Med et farverigt skilt i store bogstaver bliver man budt velkommen på stuen ’POPLEN’ i Børnehuset Rosenhaven på Frederiksberg. Det første, man møder på den hvidmalede stue, er en sofa betrukket i noget løst gråt stof, der i øjeblikket er rammen for fælleslæsning. Pædagogen Tina Bjørn Rasmussen sidder i midten af sofaen omringet af børn, der nysgerrigt lytter med, mens hun læser op af bogen ’Lille Isbjørn’.

En ny undersøgelse, som blandt andet Rambøll, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet står bag, viser, at der er helt op til to års forskel i 0-6-årige børns sproglige, sociale og tidlige matematiske kompetencer.

Forskel på børnene

Selv om Børnehuset Rosenhaven ikke er blandt de institutioner, der mærker de største forskelle i børnenes færdigheder, kommer undersøgelsens resultater ikke bag på pædagogerne.

»Der er forskel på, hvad børnene kan, selv om de to år ikke er så udtalt her. Men jeg har før været pædagog på Nørrebro, og her var forskellene tydelige«, siger Tina Bjørn Rasmussen og uddyber:

»Der gjorde vi meget ud af at fortælle forældrene, at de både skulle tale og læse med deres børn, og vi lånte dem tit bøger med hjem. Her i Rosenhaven har vi en dagbog liggende på stuen, hvor vi skriver ned, hvad vi laver i løbet af dagen. Så tager forældrene gerne et billede af det, så de kan snakke videre med børnene om det.

Vi synes ikke om den tænkning, der er om, at alle børn skal kunne det samme

Morten Brix Daugberg, der har været pædagog i Rosenhaven i otte år, er enig i, at der er forskelle, selv om de ikke er store. Ifølge ham tager de hånd om forskellene, men til det kunne de godt bruge nogle flere kvalificerede hænder.

»Der er dage, hvor man stopper op og tænker ’puha, der skulle jeg løbe stærkt’. Det kræver god planlægning og struktur at få hverdagen til at gå op med de normeringer, vi har«, siger Morten Brix Daugberg.

Elisa Bergmann, der er formand for pædagogernes fagforbund Bupl, understreger, at det er »helt naturligt«, at børn udvikler sig forskelligt, og at man skal passe på med at teste helt små børn og »stemple dem«.

»Vi synes ikke om den tænkning, der er om, at alle børn skal kunne det samme. For når man så tester børnene, får de hurtigt en fornemmelse af, at der er noget, de ikke er gode til. Eksempelvis, hvis man ikke kender til ordet ’slips’, når man er tre år. Det er demotiverende for børnene, når de skal starte i skole«, siger hun.

Mangler fokus på læring

Undersøgelsen er en del af et stort forskningsprojekt, som 14 kommuner deltager i, og som den tidligere undervisningsminister satte i værk i 2013 med det formål at styrke den pædagogiske praksis, så børnene kan lære mere. Projektet har dog mødt kritik fra flere forskere og Bupl, blandt andet for dets tests af helt små børn.

Den kritik er pædagogerne Tina Bjørn Rasmussen og Morten Brix Daugberg dog ikke enige i. De har oplevet, at børnene har glædet sig til at komme ind og prøve testene, og Morten Brix Daugberg understreger, at det blot handler om at gøre det til en leg, så børnene hygger sig med det.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge Grete Kragh-Müller, børnepsykolog og lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, mangler der fokus på gode læringsmiljøer i pædagogernes uddannelser, hvilket, hun mener, er afgørende for, at den negative sociale arv kan blive brudt hos børnene med de svagere kompetencer.

Vi har brug for lidt flere pædagoger end den officielle normering, hvis det skal være helt optimalt

Det er Morten Brix Daugberg enig i.

»Jeg føler ikke selv, at jeg mangler viden på det område, men jeg mærker det på vores studerende og nyuddannede. Jeg kan se på dem, at de har svært ved det«, siger han.

Nødt til at prioritere

Det bakker institutionens leder, Michael Søren Hoff, op om.

»Vi kan mærke på dem, at undervisningen på seminarerne bærer præg af, at de er pressede. Og som normeringen ser ud nu, kan det kun fungere ordentligt, hvis der er dygtige hænder«, siger han.

»Jeg føler godt, at vi kan drive en forsvarlig daginstitution. Men vi bliver nemt sårbare, og det er svært at støtte op om det enkelte barn. Selv om vi gerne vil have lange samtaler med alle børnene, er vi nødt til at prioritere. Hvem har brug for det, og hvem kan godt undvære det«, siger Michael Søren Hoff og tilføjer:

»Vi har brug for lidt flere pædagoger end den officielle normering, hvis det skal være helt optimalt«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tilbage på stuen POPLEN er der stadig fælleslæsning i den grå sofa. Nimbus hopper nu rundt om en pink mus, der siger pibelyde, mens den kører frem og tilbage på gulvet.

En gang imellem går han over til sofaen og kigger med, når der lige er noget i historien, der lyder spændende. Andre gange går han tilbage til klippeklister-bordet og efterligner i stedet, hvad der bliver læst op ovre fra sofaen, med en høj, mørk stemme.

»Ruby er god mand. Og han har ikke tid til at vaske op«, siger han, mens han klipper i et stykke pap.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden