bagud. En stor undersøgelse viser, at en stor gruppe børn er to år bagud med deres sprog, når de begynder i skolen.
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)/Politiken

bagud. En stor undersøgelse viser, at en stor gruppe børn er to år bagud med deres sprog, når de begynder i skolen.

Uddannelse

Mytedræber: Forældre vil gerne have, at pædagoger blander sig i børns sprog

Dagtilbuddene hjælper langt fra altid forældrene med, hvordan de kan stimulere deres børn derhjemme.

Uddannelse

Samarbejdet mellem forældre og pædagoger halter i mange af landets daginstitutioner.

6 ud af 10 forældre ønsker vejledning fra vuggestuen eller børnehaven i, hvordan de kan styrke deres barns sprog derhjemme. Men kun 3 ud af 10 oplever, at de får det.

Samtidig vil 7 ud af 10 gerne have råd om, hvordan de gør deres barn klar til at starte i skole. Men kun 3 ud af 10 forældre oplever, at de rent faktisk får det. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, som 1.000 forældre og 1.000 ledere i daginstitutioner har deltaget i. Især mødre med korte uddannelser efterlyser mere vejledning.

GUIDE:

Undersøgelsens resultat skal tages »ekstremt alvorligt«, lyder det fra Mikkel Haarder, der er direktør i EVA.

»Det er nedslående, at der er så stor forskel på forældrenes efterspørgsel af vejledning og den vejledning, de får. Det bør vi se på med alvor«, siger han.

Som Politiken skrev i går, er mange børn allerede inden skolestart to år bagud i forhold til deres jævnaldrende, når det kommer til sproglige, sociale og tidlige matematiske kompetencer. Derfor skal forældrene hjælpes til at kunne understøtte deres børns udvikling, siger Mikkel Haarder.

»Det er ikke dagtilbuddene, der er det vigtigste i børnenes liv, det er forældrene. Derfor er det vigtigt, at det pædagogiske personale imødekommer forældrenes efterspørgsel«, siger Mikkel Haarder.

Han vurderer, at en årsag til at efterspørgslen ikke bliver indfriet er, at der eksisterer en myte om, at forældre har »en modvilje i forhold til at få lidt for håndfaste råd« fra de voksne nede i børnehaven:

»Men undersøgelsen viser jo, at forældrene er ret åbne. Dagtilbuddene kan godt være mere modige og komme med flere indspark - men selvfølgelig uden at invadere familiernes dagligliv med 10 punkter om, hvad de nu skal gøre«.

Dagtilbuddenes opgave

Agi Csonka, der er direktør for De Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI og formand for Rådet for Børns Læring er enig.

»Betydningen af, hvad forældrene gør, er egentlig meget større, end hvad daginstitutionerne gør. Læringsmiljøet skal også skabes og øges derhjemme, og det er også dagtilbuddenes opgave at hjælpe forældrene med, hvordan de stimulerer deres børn bedst muligt i hjemmene«, siger hun.

REPORTAGE:

Derfor er det vigtigt, at forældrene bliver mere bevidste om, at de selv kan gøre »rigtig meget« for deres børns sprog, siger Dion Sommer, professor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

»Det kan de ved at samtale mere med deres børn og gøre det på bestemte måder. Hvis man gør det, samtidig med at man arbejder med de samme børn i daginstitutionerne, kan det forbedre de små børns intelligens i løbet af kort tid. Det vil give en meget stor effekt og resultater, hvis man både arbejder med børnene i institutionen og i familien«, fortæller han.

Lego er mere end et tårn

Hos daginstitutionslederne erkender formand Sanne Lorentzen, at dagtilbuddene generelt skal være bedre til at vejlede forældrene i, hvordan de kan styrke børnenes sprog, og hvordan de kan hjælpe med at blive skoleparat. Især når det gælder forældre med korte uddannelser, som netop er dem, der i EVA’s undersøgelse i høj grad efterlyser mere samarbejde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ikke alle daginstitutioner er lige gode til at binde tingene sammen og sige: Det her laver vi hernede, og det kan du faktisk også gøre med dit barn derhjemme. Lego er ikke kun at bygge et tårn med klodser, men kan også bruges til at tale om farver og stimulere sproget end på en måde, som forældrene måske ikke lige tænker over. Pædagogerne skal blive bedre til at vejlede om ting, der er helt lavpraktiske. Og så skal vi have skruet nogle tilbud sammen, som forældrene kan melde sig til«, siger hun.

Når vejledningen mangler, skyldes det, mener Sanne Lorentsen til dels, at nogle forældre ikke er tydelige nok i forhold til de forventninger, de har til at få råd og vejledning. Samt at mange pædagoger er bange for at komme til at »tale ned« til forældrene, fordi det, de selv kan gøre derhjemme for at understøtte barnets sprog, er meget basalt.

»Vi er der, hvor det handler om at få fat i rødderne og for eksempel forklare forældrene, at det er vigtigt hele tiden at benævne ting ved navn i stedet for at kalde dem ’det der’ eller ’den der’. En anden årsag kan være, at det for nogle pædagoger føles grænseoverskridende at sige direkte til nogle forældre, at hvis deres barn skal klare sig, skal de gøre nogle helt andre ting«.

Derudover er der også en del forældre, der ikke ønsker vejledning, understreger Sanne Lorentzen:

»De er ikke interesseret i at få ’lektier’ for derhjemme, så det er meget en individuel dialog, der er brug for«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce