Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

MIX. Eleverne skal blandes mere, mener formanden for landets gymnasieelever.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Elevformand: Gymnasieelever skal blandes mere

Både læringen og den sociale miljø vil have bedst af, at etnisk danske og minoritetselever blandes på gymnasierne, mener DGS.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et andet optagelsessystem på gymnasierne er den eneste løsning på problemerne med gymnasieelever, der føler sig kulturelt isolerede i deres klasser på grund af deres etniske baggrund.

Sådan lyder analysen fra formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, Martin Thing.

Den kommer på baggrund af et debatindlæg fra en etnisk dansk gymnasieelev, der føler sig i mindretal i sin hverdag, fordi det sociale liv fra fester til badeture i klassen påvirkes meget af, at der kun er fire etnisk danske elever i hans klasse på Herlev Gymnasium.

»Sådan er der også rigtig mange minoritetsunge, der har det, fordi de går i klasser, hvor der måske er tre-fire stykker med en anden etnisk baggrund end dansk. Hvis vi havde et optagelsessystem, der formåede at skabe mere mangfoldige gymnasier og klasser med alle mulige slags kulturelle og socioøkonomiske og faglige baggrunde, så ville vi få et bedre gymnasium for alle«, siger Martin Thing.

Fordeling nødvendig i storbyerne

Den store udfordring er at få forenet den type optagelse i gymnasierne med det frie skolevalg.

»Men vi tror på, at man bliver nødt til at lave en fordeling, i hvert fald i storbyerne, for at sikre at gymnasierne bliver mere mangfoldige. Vi tror, at det skaber den bedste læring og det bedste sociale miljø på skolen«, siger DGS-formanden.

Han henviser også til sagen om Langkær Gymnasium i sidste uge. Her har gymnasiets rektor samlet de etnisk danske unge i nogle få klasser for at holde på dem.

»Den enkelte skole kan gøre noget, men jeg tror ikke, at den gode løsning findes på de enkelte gymnasier. Nogle steder, især i hovedstadsområdet, er samfundet polariseret med hensyn til etnicitet og socioøkonomiske forhold. Det bliver gymnasierne der så også, når optagesystemet er, som det er. Det er en rigtig uheldig udvikling, og den skal man gøre noget ved«.

Fest forbudt for lange kjoler

I debatindlægget beskriver eleven på Herlev Gymnasium blandt andet, at alle muslimske piger i hans klasse besluttede at blive væk fra årets gallafest, fordi festudvalget havde dekreteret, at elever fra 1. og 2. g ikke måtte have lange kjoler på.

Det er ikke en problematik, Martin Thing umiddelbart kan genkende.

»Det må være op til den enkelte skoles festudvalg, hvad der dur på deres skole. Det her virker, som om der måske er brug for, at elevrådet tager en snak med festudvalget, om man kan gøre det på en anderledes måde, end man har gjort. Men det er meget almindeligt, at festudvalg fastsætter nogle temaer, og de kan godt være grænseoverskridende for folk. Jeg må dog tilføje, at i al den tid, jeg har gået i gymnasiet, har jeg aldrig oplevet at blive smidt ud fra en fest, hvis jeg ikke overholdt temaet«, siger Martin Thing.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) tilkendegav i et debatindlæg efter Langkær-sagen, at hun er klar til at ændre på reglerne for fordelingen af elever mellem gymnasierne og vil indkalde partierne bag gymnasieforliget til forhandlinger her i efteråret.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden