Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Kilde: Politiken.tv / Jakob Kyed Jakobsen

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rektor: Tørklæde er fint, men man skal deltage i idræt

Rektor på Herlev Gymnasium er overrasket over elevs kritik af opdelt gymnasium.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ingen graffiti på væggene. Heller ingen skodder for vinduerne.

I det hele taget er det lidt svært for rektor Jan Vistisen at se, hvorfor Herlev Gymnasium skulle være et ghettogymnasium.

Men sådan føles det for en af hans elever, Einar Bang Therkildsen.

I et debatindlæg i Politiken beskriver han, hvordan det er at gå i en klasse, hvor de kun er fire etniske danskere. Hvordan den skæve fordeling af eleverne går ud over hans sociale relationer på skolen, og hvordan faste traditioner som gallafesten og studenterkørsel ødelægges, fordi få deltager.

Ifølge Einar Bang Therkildsen føler han sig som »et mindretal i sin egen hverdag«, når han for eksempel er den eneste, som gider at bade, når han er på hyttetur med sin gymnasieklasse.

Ikke hele gymnasiet

Rektor på Herlev Gymnasium Jan Vistisen er overrasket over Einar Bang Therkildsens opfattelse af gymnasiet.

»Jeg var ikke klar over, at han følte det så voldsomt, og han er selvfølgelig i sin fulde ret til at udtale sig. Jeg er bare lidt ærgerlig over den opfattelse, som hans debatindlæg kommer til at give af hele gymnasiet«, siger han.

Men han kan dog godt følge Einar Bang Therkildsen et stykke ad vejen. For det sociale sammenhold på skolen er udfordret, når for mange melder fra til studieturen eller studenterkørslen, mener rektor.

»Fra skolens side forsøger vi at få eleverne til at indgå i nogle nye sammenhænge ved at blande klasserne, så vi får kompenseret for den tendens, vi ser. I forbindelse med studenterkørsel har vi også slået en klasse sammen med naboklassen, så der var nok folk til at fylde vognen«, siger han.

I Einar Bang Therkildsens debatindlæg skriver han, at integration har slået fejl i hans klasse, og at »mindretallet af etniske danskere er så lille, at interaktionen mellem de to grupper ikke er nødvendig«.

Men når man kigger på de hårtoppe, der stikker op bag ved computerskærmene, ser man både mørkt og lyst hår.

Elevrådsformanden på skolen Robin Abdalla kan ikke nikke genkendende til de ting, som Einar Bang Therkildsen skriver i sit debatindlæg.

»Jeg kan godt forstå, hvis han er frustreret over at gå i en klasse, som ikke er særlig social. Men folk er jo forskellige, og det er jo ikke hele gymnasiet, der er på den måde«, siger Robin Abdalla.

Og selv om Jan Vistisen erkender, at gymnasiet har nogle klasser, som er overrepræsenterede af elever med anden etnisk baggrund, så understreger han, at det samlet set kun er en tredjedel af skolens elever, der har en anden etnisk baggrund end dansk.

De elever, som Politiken møder på de hvide gange, ser da også noget undrende ud, når de bliver spurgt, om overrepræsentationen af elever med anden etnisk baggrund påvirker deres sociale liv på gymnasiet.

»Hos os er vi flest etniske danskere i klassen«, mumler en fregnet fyr.

Selv har Einar Bang Therkildsen valgt ikke at udtale sig til pressen efter sit debatindlæg i Politiken.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tørklæde og træningsbukser

I kantinen sidder en gruppe piger med tørklæde på og fniser til hinanden. De kigger ud på græsplænen, hvor nogle drenge øver sig I at kaste spydkast. Drengene er alle iført korte shorts og T-shirts. Deres lyse hår skinner i solen.

Ifølge Einar Bang Therkildsen er de lyshårede i så stort et mindretal på skolen, at det »resulterer i en følelse af fremmedhed«.

Den skæve fordeling i nogle af klasserne skyldes ifølge Jan Vistisen, at klassernes sammensættes ud fra hvilken studieretninger, eleverne søger, hvilket betyder, at det særligt er i de naturfaglig klasser, der er domineret af elever med anden etnisk baggrund, hvorimod der i flere af idrætsklasserne ikke er en eneste elev med anden etnisk baggrund end dansk.

»Vi kan ikke tvinge de elever, der går i en naturfaglig klasse til at flytte over i en af idrætsklasserne, fordi det giver en bedre fordeling. De har jo lov til selv at vælge, hvilken studieretning de vil gå på«, siger han.

Rektoren erkender, at der kan være visse problemer forbundet med den ulige fordeling af eleverne i nogle af klasserne, men mener, at skolen gør meget for at bygge bro mellem de forskellige kulturer.

»I det daglige prøver vi at løse problemerne ved at stille krav til eleverne. Man må godt have tørklæde på, men man skal også kunne trække i et par træningsbukser og gå over og springe længdespring ligesom de andre. Det er også derfor, at Dannebrog er fremme, da det vi tilbyder, er den danske kultur. Vi kan bare ikke løse alle integrationsproblemer alene«, siger han.

Politisk ansvar

På Herlev Gymnasium lyder klokken, og de lange hvide gange fyldes med småsnak og hormoner.

»Det er selvfølgelig et problem, at der er nogle, som ikke vil med på studieturen, eller deltage i andre ting som hører med til gymnasielivet. Vi forsøger at arbejde med dem pædagogisk, men vi kan ikke tvinge dem til at deltage, med mindre vi får nogle redskaber fra politikerne«, siger Jan Vistisen.

Han forstår godt Einar Bang Therkildsens frustrationer over, at han ikke får sine sociale behov opfyldt i sin klasse.

DEBAT

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jan Vistisen mener selv, at det ideelle ville være, hvis der var mellem fire og fem elever med anden etnisk baggrund i hver klasse. Det ville skabe en bedre balance i klasserne og fremme integrationen. I sidste ende er det dog politikernes ansvar.

»De overordnede integrationsproblemer kan vi ikke løse uden at få hjælp fra politikerne, da det er i sidste ende er en politisk beslutning, hvordan man fordeler eleverne«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden