Gymnasierektor om mange tosprogede: »Vi skal væk fra det frie skolevalg«

Tosprogede vælger de samme gymnasier, så etniske danskere bliver minoriteter i deres klasser. Om få år kan Høje Taastrup Gymnasium risikere udelukkende at bestå af tosprogede elever, vurderer skolens rektor.

Uddannelse

»Nogle gange er man nødt til at sige, at der er en grænse for det frie valg. Hvis den udvikling, vi ser nu, fortsætter, vil den her skole om ganske få år være en skole udelukkende med folk fra andre kulturer end den danske«.

Sådan lyder meldingen fra rektoren på Høje Taastrup Gymnasium i lyset af debatten om at opdele elever efter etnicitet.

I sidste uge var Langkær Gymnasium i Aarhus genstand for debat i flere af landets medier, og debatten udløste et læserbrev fra gymnasieeleven Einar Bang Therkildsen, som går på Herlev Gymnasium og er en blandt fire danskere i sin klasse.

Kilde: Politiken.tv / Jakob Kyed Jakobsen

Herlev Gymnasium er imidlertid ikke det eneste gymnasium, der oplever, at tilstrømningen af tosprogede elever til gymnasierne medfører nogle kulturelle forskelle, der betyder, at etnisk danske elever føler sig som minoriteten.

Konsekvensen er, at så vil de etnisk danske elever ikke gå i klasserne

Høje Taastrup Gymnasium har ifølge gymnasiets rektor, Mogens Andersen, flere klasser, hvor langt størstedelen af eleverne er tosprogede. Blandt de 1.g'ere, der startede på gymnasiet i år, har 64 procent en anden etnisk baggrund end dansk.

»Vi fordeler ikke eleverne efter etnicitet, vi fordeler efter deres forhåndstilkendegivelse af studieretninger. Det betyder, at vi har nogle klasser, hvor der sidder overvejende tosprogede. Konsekvensen er, at så vil de etnisk danske elever ikke gå i klasserne«, siger Mogens Andersen.

Den ulige fordeling gør integrationen svær

Når I har klasser med mange tosprogede elever, og etnisk danske elever derfor ikke vil gå i de klasser, hvad gør I så?

»Det kan vi ikke gøre så meget ved, fordi det starter før: Det starter med, at etnisk danske så ikke søger skolen, og så bliver det forstærket, og det er det blevet gennem flere år«.

Ifølge Mogens Andersen er der en klasse på Høje Taastrup Gymnasium, der udelukkende består af tosprogede, mens fordelingen i nogle af de andre klasser ligger på henholdsvis 82 procent tosprogede og 71 procent tosprogede.

Det er svært at lave integration, når de etnisk danske unge mennesker ikke synes, at de får den ungdomskultur her, som de havde forventet,

Har du nogen klasser, hvor de etnisk danske elever er i flertal?

»Jeg har en, hvor der er 38 procent tosprogede. Jeg har i mange år rejst den her problemstilling, også over for ministeriet. Det er svært at lave integration, når de etnisk danske unge mennesker ikke synes, at de får den ungdomskultur her, som de havde forventet, da de valgte gymnasiet, fordi der er mange tosprogede. Derfor søger de andre steder hen, og det kan de gøre, fordi vi har fået selvejende gymnasier«, siger han og fortsætter:

»Det klogeste for samfundets skyld er at sørge for, at vi får en anden måde at fordele vores elever på. Det ville være fornuftigt, at det lokale gymnasies elevsammensætning afspejlede lokalsamfundets. Man er nødsaget til at give køb på det fritvalgssystem, vi har i dag. Vi kan ikke gøre så meget som enkelt institution. Når man er en tosproget ung i Danmark og skal være i stand til at begå sig i det danske samfund, synes jeg, at der er fornuft i at sige, at i de områder, hvor vi har mange tosprogede, skal der være et fornuftigt forhold på gymnasierne i mellem tosprogede elever og etnisk danske«.

Hvad er det for et konkret redskab, du har brug for, for at kunne sammensætte dine klasser ud fra den lokale befolkningssammensætning?

»Jeg vil væk fra det frie skolevalg, og så vil jeg have skoledistrikterne tilbage, som vi havde tidligere under amterne«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nogle gange er man nødt til at sige, at der er en grænse for det frie valg

Ligesom det er med folkeskolerne?

»Ja, lige præcis. Jeg er godt klar over, at det her med frihed er blevet et mantra for politikerne. Men nogle gange er man nødt til at sige, at der er en grænse for det frie valg«.

Hvis ikke politikerne lytter og eksempelvis ændrer reglerne, som du foreslår nu, hvordan ser du så dit gymnasium om 5 år?

»Det er jo en fantastisk integrationshistorie, at mange tosprogede vælger gymnasiet, fordi de gerne vil have en uddannelse. Men vi er gået fra at have en tredjedel elever med anden etnisk baggrund til nu at have to tredjedele. Hvis den udvikling fortsætter, vi den her skole om ganske få år være en skole udelukkende med folk fra andre kulturer end den danske. Det er ikke noget problem som sådan, men det er et problem i forhold til at lave en fornuftig integration. Det er meget vigtigt for mig at sige«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce