Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Eleverne i 1.y forstår ikke, hvorfor det skal gøres til et problem, at der i nogle klasser er en overvægt af tosprogede. Det handler jo bare om at respektere hinanden, mener de.
Foto: JENS DRESLING

Eleverne i 1.y forstår ikke, hvorfor det skal gøres til et problem, at der i nogle klasser er en overvægt af tosprogede. Det handler jo bare om at respektere hinanden, mener de.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er noget racistisk bullshit at dele klasserne op«

Høje-Taastrup Gymnasium har klasser, der består af udelukkende tosprogede elever. Selv mener de ikke, at det udgør et problem.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er noget racistisk bullshit at dele klasserne op«, udbryder 16-årige Amanda Joelsen og fjerner de lyse krøllede lokker fra ansigtet.

»Det er godt med diversitet i klasserne, og det er jo vigtigt, at vi lærer noget om andre kulturer«, siger hun med en accent, der afslører, at hun på trods af den lyse hud og lyse krøller har andet end dansk blod i årerne. Hendes mor er fra Polen, og hendes far er fra Ungarn. Der er blot to elever i Amanda Joelsens klasse, der er etnisk danske.

Omringet af græs ligger de store hvide bygninger, der huser Høje-Taastrup Gymnasium. Her er 64 procent af eleverne tosprogede, og i en enkelt klasse på skolen er der ikke en eneste etnisk dansk elev. Den klasse på gymnasiet, der har næstflest tosprogede elever, 82 procent, er 1. y, som netop har afsluttet en idrætstime og nu har pause inden matematiktimen

I sidste uge var Langkær Gymnasium i Aarhus genstand for megen debat i medierne, fordi skolen har valgt at dele eleverne op efter etnicitet. Blandt reaktionerne var et læserbrev fra gymnasieeleven Einar Bang Therkildsen, der går i en klasse på Herlev Gymnasium, hvor han er en af fire etnisk danske elever. Han føler sig derfor som en minoritet i sin klasse.

Eleverne i 1. y på Høje-Taastrup Gymnasium har hørt om debatten, og de har meget på hjerte. De samler sig hurtigt i en klump, da Politikens udsendte træder ind i lokalet, og straks efter går de i gang med nærmest at råbe i munden på hinanden for at få lov til at dele deres holdninger. De er alle enige om, at det er helt forkert, at man overhovedet tænker over, hvor folk kommer fra, og de mener, at folk tænker for meget over etnicitet.

»Folks baggrund er fuldstændig ligegyldig. Man kan ikke dele folk op efter navne, for det afspejler ikke kulturen. Man ved ikke, hvor religiøse folk er. Der er mange, der er troende, men ikke praktiserende, og det ved man jo ikke ud fra, hvad folk hedder, eller hvilket land deres forældre kommer fra«, siger 16-årige Mustafa Bala.

Udvikling gør integrationen svær

Rektoren på Høje-Taastrup Gymnasium, Mogens Andersen, ser det som en succeshistorie, at flere tosprogede har valgt at begynde på gymnasiet, men han er bekymret for integrationen, når så stor en del af eleverne i en klasse er tosprogede.

Det er noget racistisk bullshit at dele klasserne op

»Det er svært at lave integration, når de etnisk danske unge mennesker ikke synes, at de får den ungdomskultur her, som de havde forventet, da de valgte gymnasiet, fordi der er mange tosprogede. Derfor søger de andre steder hen, og det kan de gøre, fordi vi har fået selvejende gymnasier«, siger han og tilføjer:

»Det klogeste for samfundets skyld er at sørge for, at vi får en anden måde at fordele eleverne på. Det ville være fornuftigt, at det lokale gymnasiums elevsammensætning afspejlede lokalsamfundets«.

På Høje-Taastrup Gymnasium bliver eleverne ikke delt op efter etnicitet, men efter studieretninger, og det er derfor meget ulige, hvor mange tosprogede der er i hver klasse. Mogens Andersen vil derfor »væk fra det frie skolevalg og have skoledistrikterne tilbage, som vi havde tidligere under amterne«:

»Nogle gange er man nødt til at sige, at der er en grænse for det frie valg. Hvis den udvikling, vi ser nu, fortsætter, vil den her skole om ganske få år være en skole udelukkende med folk fra andre kulturer end den danske«, siger han.

Eleverne i 1. y mener, at det er vigtigt, at man respekterer hinanden, og de tror, at årsagen til, at Einar Bang Therkildsen ikke har det godt i sin klasse, er, at hans klassekammerater ikke respekterer ham, og ikke fordi der er kulturforskelle.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi er jo også danskere. Vi tænker ikke over etnicitet i vores klasse. Alle, der vil være med, er med. Vi har heller ikke noget imod, at der for eksempel bliver solgt alkohol til skolens fester, for vi ved jo godt, at vores kultur ikke stemmer overens med den danske, så det respekterer vi«, siger Mustafa Bala, og det er hans etnisk danske klassekammerat Ilio Uhrskov Jacobsen enig i:

»Jeg kan godt lide at drikke, så det gjorde jeg til introfesten for nylig. Der sad jeg sammen med nogle, der ikke drak, og der var ikke nogen, der dømte mig af den grund«, siger han.

Man kan ikke dele folk op efter navne, for det afspejler ikke kulturen

Elevernes holdning om, at man ikke nødvendigvis kan vide noget om folks kultur ud fra deres navne, understreges imidlertid af en af de to etnisk danske elever i klassen, der i baggrunden stille tilføjer:

»Altså, jeg drikker ikke. Primært fordi jeg er kristen«, siger 17-årige Gustav Kruse, mens en tosproget elev følger efter:

»Men det gør jeg, for jeg er ikke muslim, selv om det lyder sådan på mit navn. Jeg er troende, men jeg er ikke praktiserende. Hvilken klasse skulle jeg så placeres i, hvis vi skulle opdeles?«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden