Respekt. Skolelederen på Ahi International School har en samtale med alle forældre inden skolestart, hvor han fortæller om skolens forventninger til eleverne. Eleverne har desuden hver især en disciplinmappe, som der bliver skrevet i, hvis de ikke opfører sig ordentligt.
Foto: NANNA NAVNTOFT

Respekt. Skolelederen på Ahi International School har en samtale med alle forældre inden skolestart, hvor han fortæller om skolens forventninger til eleverne. Eleverne har desuden hver især en disciplinmappe, som der bliver skrevet i, hvis de ikke opfører sig ordentligt.

Uddannelse

Muslimsk friskole: Nøgleordet er hensyn

På Ahi International School i Vanløse går de meget op i at tage hensyn til eleverne og skabe gode relationer med forældrene. Det gør eleverne trygge, mener skolens lærere.

Uddannelse

Eleverne føler sig godt tilpas. De føler, at det her er deres skole og ikke, at de er gæster, der skal tolereres«.

Sådan svarer Jasmin Schou, lærer på Ahi International School, på spørgsmålet om, hvad der gør, at eleverne på muslimske friskoler gennemsnitlig klarer 9. klasses afgangsprøver bedre end elever med lignende etnisk baggrund på landets folkeskoler.

»Men der er flere ingredienser i den opskrift«, tilføjer hun: »Tillidsforholdet mellem forældre, lærere og elever er utrolig vigtigt. Eleverne føler sig trygge ved de voksne, og der er et godt samarbejde. Relationer er noget af det vigtigste. Og så anerkender vi børnene. De ved, at vi kan lide dem«.

Ahi International School ligger på en stille villavej i Vanløse. De røde murstensbygninger var engang en marmeladefabrik, men i dag viser et skilt ved indgangen, at bygningerne huser Ahi International School, en muslimsk friskole. Her går 210 elever fra forskellige lande og bydele, men alle har de tilfælles, at deres religion er islam. Alligevel fylder religion ikke særlig meget på skolen, fortæller Jasmin Schou, der har været lærer på skolen siden 2004 og underviser 7. klasse i dansk og 2. klasse i matematik. Om vinteren er der middagsbøn på skolen, for der ligger bedetiderne så tidligt, at de ikke kan nå det efter skoletid. Men ellers er det mange andre ting end religion, der bliver lagt vægt på i dagligdagen.

Det er fuldstændig misforstået, hvis der er nogen, der mistænker os for at radikalisere eleverne Jasmin Schou, lærer

»Vi har det samme undervisningsmateriale som alle andre skoler, og så tager vi tit eleverne med ud i verden, fordi vi ved, at vi skal oplyse dem og hjælpe dem med at opbygge en kultur og begå sig i samfundet«, siger Jasmin Schou.

Sættes i bås i folkeskolen

På en af skolens lyserøde gange med bemærkelsesværdigt skinnende gulve har 8. klasse netop fået frikvarter. Papiret med titlen ’Målestoksforhold’ bliver lagt væk, mens støjniveauet hurtigt stiger, i takt med at de mange ivrige stemmer endelig får frit løb. Bagest i lokalet sidder Safiya Ahmed. Hun begyndte på Ahi International School i 4. klasse efter tre år på en folkeskole.

»Det var, fordi mine søskende også gik her. Jeg er rigtig glad for skolen, for alle kender hinanden og er gode venner. Det giver bedre plads til indlæring. I folkeskolen bliver man nogle gange spurgt, hvorfor man går med tørklæde. Ikke i en ond mening, men det er lidt irriterende. Det bliver jeg ikke spurgt om her«, siger hun.

En dreng i klassen tilføjer, at han også har gået på en folkeskole, men skiftede, fordi de underviste for meget i kristendom, og han er muslim.

En ny undersøgelse fra tænketanken Kraka viser, at elever på muslimske friskoler i gennemsnit får 1,4 karakterpoint højere ved 9. klasses afgangseksamen end elever med tilsvarende baggrund på landets folkeskoler.

I folkeskolen bliver man nogle gange spurgt, hvorfor man går med tørklæde. Ikke i en ond mening, men det er lidt irriterende.

Ifølge Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening, skyldes forskellen, at der er en anden disciplin end i folkeskolen, og at eleverne »sættes i bås« og »stigmatiseres« i folkeskolen på grund af deres religion. Han siger:

»Mange af friskolerne med flersprogede børn får elever fra folkeskolen, som skifter til en friskole for at få lov til at være i fred. Her skal de ikke længere forholde sig til deres øjenfarve, hårfarve eller tørklæde, og det giver plads til at lære at fordybe sig i det faglige arbejde. Folkeskolen er ikke god nok til at skabe den ramme, der siger, at her er man bare elev«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den udlægning kan Amina Poulsen, der er lærer på Ahi International School, nikke genkendende til.

»Jeg var i praktik i en folkeskole, hvor jeg især lagde mærke til, at der manglede anerkendelse. De fleste elever havde anden etnisk herkomst end dansk, og på lærerværelset var der meget en ’dem-os’-retorik. Det var meget ubehageligt, synes jeg«, siger Amina Poulsen, der har været lærer på Ahi International School i seks år

Modersmål på skemaet

Efter ti minutter er 8. klasses frikvarter forbi. Dansklæreren uddeler grønne og lilla kladdehæfter med diktater, der har fået tilføjet blå streger. 15/15 rigtige, står der på flere af elevernes hæfter. De gennemgår ordene fra diktaten.

På lærerværelset var der meget en ’dem-os’-retorik. Det var meget ubehageligt, synes jeg

»Det er aldrig en skam at spørge. Det er også sådan, I bliver bedre til dansk«, siger læreren: »Det første ord, I skrev, var telefonrådgivninger. Gav det nogle problemer?«.

Mens undervisningen ligner den, man ser i enhver anden fri- eller folkeskole, afslører skemaet på døren, at denne skole alligevel er lidt anderledes. To gange om ugen har eleverne ’modersmål’, og om fredagen står der ’Quran’ på skemaet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er recitation, forklarer Jasmin Schou, og når de har modersmål, bliver de delt op og undervises i enten somalisk, tyrkisk eller arabisk.

I marts i år indgik regeringen, DF, LA og K en aftale om at skærpe tilsynet med de frie grundskoler, og det vækker en undren hos Jasmin Schou:

»Jeg er ked af det negative fokus, og at man føler, at det er nødvendigt at sætte kikkerten på. Det er fuldstændig misforstået, hvis der er nogen, der mistænker os for at radikalisere eleverne. Intet ligger os fjernere«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce