Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Koncentration. Så snart læreren træder ind af døren, går undervisningen i gang, og eleverne rækker ivrigt hænderne i vejret for at være den næste til at læse højt.
Foto: NANNA NAVNTOFT

Koncentration. Så snart læreren træder ind af døren, går undervisningen i gang, og eleverne rækker ivrigt hænderne i vejret for at være den næste til at læse højt.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Interview med Skolelederforeningen: Fuldstændig urimelig sammenligning

Muslimske friskoler og folkeskoler kan ikke sammenlignes, siger formand for Skolelederforeningen.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er en fuldstændig urimelig sammenligning. Det kan man slet ikke«.

Sådan lyder reaktionen fra Claus Hjortdal, formanden for Skolelederforeningen, efter nyheden om, at muslimske friskoler løfter eleverne markant bedre end folkeskoler gør.

Elever fra muslimske friskoler får 1,5 karakterpoint højere ved 9. klasses afgangsprøver end lignende elever på folkeskoler. Det viser en ny analyse fra den uafhængige tænketank Kraka. Forsker Niels Egelund peger på, at det skyldes en udpræget disciplin, som ikke ses i folkeskolerne, og formanden for Danske Friskoler mener, at det også skyldes, at eleverne »sættes i bås« og »stigmatiseres« i folkeskolen på grund af deres religion. Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er enig i, at disciplin er en vigtig del af forklaringen, men ifølge ham betyder det også meget, at de frie skoler selv kan vælge, hvilke elever de optager.

De kan håndplukke deres elever, og de kan starte med at sige, at de skal leve op til deres høje krav og forventninger, for ellers kan de ikke gå der.

Claus Hjortdal, du er formand for Skolelederforeningen, hvorfor tror du, at de muslimske friskoler er bedre til at løfte de her elever?

»De kan håndplukke deres elever, og de kan starte med at sige, at de skal leve op til deres høje krav og forventninger, for ellers kan de ikke gå der. Det betyder også, at det er en bestemt type elever og en bestemt type forældre, de tiltrækker. Det kan vi altså ikke i folkeskolen, hvor vi har et langt bredere optag. Derfor er det fuldstændig urimeligt at sammenligne folkeskolen med de frie skoler på den måde. Det er desuden den elitære del af de muslimske elever, der går på de muslimske friskoler, forstået på den måde at det er nogen, der vil noget med deres børn. De er ambitiøse og i stand til at støtte deres børn«.

Hvordan har du det med, at eleverne klarer sig bedre på de muslimske friskoler?

»Jeg ville da ønske, at de valgte folkeskolen, og at de oplevede, at folkeskolen var lige så god. Jeg ville ønske, at noget af den respekt for skolen og lærerne, som de oplever i friskolerne, var noget af det, vi kunne rulle ind i folkeskolerne. Vi har brug for den forældreopbakning, som vi i høj grad oplever på de muslimske friskoler«.

Er det her en falliterklæring for folkeskolerne?

»Nej, det synes jeg bestemt ikke, det er. Men vi kan da sikkert lære noget af de muslimske friskoler. Vi skal blive bedre til at komme endnu mere i dialog med forældrene, og vi er på vej til at ændre på det syn, vi har haft om, at ’vi skal være gode ved de tosprogede, for de har svært nok ved at lære sproget’ til ’nej, vi skal være gode ved dem ved at forvente og forlange noget af dem og stille højere krav’, for så sker der også noget med respekten for skolesystemet«.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden