Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Træt. Politiken fulgte eleven David Frederiksen i 5. klasse på københavnske Grøndalsvængets Skole i februar. De lange skoledage »føles som et fængsel«, fortalte han. Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Træt. Politiken fulgte eleven David Frederiksen i 5. klasse på københavnske Grøndalsvængets Skole i februar. De lange skoledage »føles som et fængsel«, fortalte han. Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Elever har stadig for lange skoledage

Især eleverne i 4., 5. og 6. klasse har senere fri, end hvad intentionen var, da skolereformen blev indført, viser rundspørge.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Over to år efter at folkeskolereformen og de længere skoledage trådte i kraft, kan mange skoler stadig ikke holde skoledagens længde.

Det viser en undersøgelse, som landsforeningen for skolebestyrelser i folkeskolen, Skole og Forældre, står bag – og som 248 skolebestyrelsesformænd fra 79 kommuner har deltaget i. Værst står det til på mellemtrinnet, hvor hver anden skole ikke overholder politikernes intention om, at skoledagen skal slutte senest klokken 14.30. I udskolingen har hver tredje skole besvær med at holde sig inden for rammerne til klokken 15, mens det kun gælder for 1 ud af 10 skoler i indskolingen, hvor politikernes intention med reformen var, at børnene kunne få fri klokken senest 14.

Resultaterne fra undersøgelsen ærgrer Mette With Hagensen, der er formand for Skole og Forældre.

Jeg er først tilfreds, når kommunerne overholder det, der er hensigten

»Vi tænkte: Fint nok med klokken 14, 14.30 og 15, det lever vi med, for så er der både plads til variation i undervisningen og alt det andet, vi gerne vil med skoledagen, samtidig med at børnene kan komme hjem i rimelig tid i forhold til fritidsaktiviteter. Men dagene er jo længere end det«, siger Mette With Hagensen.

Samtidig anerkender hun, at det går den rigtige vej, især i de mindste klasser og til dels i udskolingen i forhold til en lignende undersøgelse sidste år. Hun forstår godt, at det langtfra altid er let for skolerne at få skemaerne til at gå op – blandt andet som følge af for få faglokaler, for få linjefagsuddannede lærere og busafgange, der passer dårligt med elevernes ringetider – især på landet.

»Jeg forstår godt den virkelighed, men det ændrer ikke ved, at der er kommuner, der må tage et ansvar af hensyn til børnene. Meget af det handler om rammerne, som skolelederne ikke kan gøre ret meget ved«, siger Mette With Hagensen.

Busafgange styrer dagen

En af de skoler, der bakser med at give eleverne i 4., 5. og 6. klasse fri klokken 14.30, er Haldum-Hinnerup Skolen i Favrskov Kommune. Tre dage om ugen har de fri klokken 15, og to andre dage har de tidligere fri.

»Årsagen er, at vi har skolebusser, der kører på hele klokkeslæt, og det er vi nødt til at arrangere dagen ud fra. Der er nogle af vores børn, der kan gå og cykle hjem, men hvis vi gav dem tidligere fri end ’busbørnene’, ville det være ikke at ligestille alle børn«, fortæller Lene Brejnegaard, der er leder på skolen. Hun vurderer ikke, at problemet ligger i, hvorvidt børnene får fri klokken 14.30 eller klokken 15.

»Udfordringen er, at børnene generelt er udtrættet over middag. Når klokken bliver 14, er de trætte. Det tager vi højde for i den måde, vi stiller krav til eleverne på, og den måde, vi organiserer undervisningen på. Der er vi professionelle nok til at vurdere, hvad der skal til«, siger hun.

DF: Så må vi »skrue lovbissen på«

Det er ikke første gang, at de for lange skoledage har været i vælten. For et år siden bragte Politiken en række eksempler på uheldige skoleskemaer.

Alex Ahrendtsen, undervisningsordfører for Dansk Folkeparti, var både dengang som nu stærkt kritisk over for kommunernes håndtering af skoledagens længde. Han afventer en undersøgelse om skoledagens længde, som Undervisningsministeriet ventes at komme med i løbet af oktober, hvor knap 1.000 skoler ventes at deltage. Hvis den viser samme tendens som den fra Skole og Forældre, er der behov for at »tale med Kommunernes Landsforening« og måske endda »skrue lovbissen på«:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Undersøgelsen med de 248 skolebestyrelsesformænd giver et fingerpeg om, at der er kommuner og skoler, der stadig ikke har forstået, hvad vi vil. Jeg er først tilfreds, når kommunerne overholder det, der er hensigten. Vi har allerede givet kommunerne nogle redskaber til at overholde skoledagens længde, og kan de ikke det, må vi tvinge dem til det«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

I en mail skriver Anna Mee Allerslev (R), der er formand for KL’s børne- og kulturudvalg, at der er »praktiske forhold«, der spiller ind.

»Når det er sagt, er det selvfølgelig ikke meningen, at eleverne skal sidde og have fagligt tunge fag otte timer i træk. Skulle dette være tilfældet på nogle skoler, vil jeg kraftigt anbefale, at det ændres. Her har skolebestyrelserne faktisk også meget indflydelse«, skriver Anna Mee Allerslev og henviser til ministeriets kommende kortlægning, hvor der også kigges på begrundelser for skoledagens sluttidspunkter. KL vil nu »afvente og se, hvor udfordringerne typisk ligger«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden