Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ali Khalif har selv valgt at have valgfaget  'arbejdskendskab', men for Amin Moussa er det obligatorisk, fordi det er blevet vurderet, at han ikke er uddannelsesparat.
Foto: CICILIE S.ANDERSEN

Ali Khalif har selv valgt at have valgfaget 'arbejdskendskab', men for Amin Moussa er det obligatorisk, fordi det er blevet vurderet, at han ikke er uddannelsesparat.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvilken uddannelse skal man tage, hvis man gerne vil fikse biler?

På Rødkilde Skole har man startet valgfaget arbejdskendskab i forsøget på at gøre flere elever uddannelsesparate.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Tak for snakken. Der lærte jeg faktisk lige noget nyt«, siger Ali Khalif og sænker ansigtet ned i sin Adidas-trøje for at skærme for den kolde vind. Sune Bjørnestad, der er kort- og landmålingstekniker, har netop forklaret Ali Khalif, hvorfor han kravler rundt på toppen af skolens fem meter høje hegn, der omringer en basketbane.

»Kræver det en gymnasiel uddannelse?«, spørger Ali Khalif interesseret.

14 årige Ali Khalif går i 8.c på Rødkilde Skole i Vanløse i København og har frivilligt valgt at have skolens nye valgfag ’arbejdskendskab’. Det er dog ikke for alle skolens elever, at betegnelsen ’valgfag’ er helt korrekt. For de elever, der er blevet vurderet til ikke at være uddannelsesparate, er arbejdskendskab et obligatorisk fag hver onsdag eftermiddag.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at knap hver tredje 8. klasse-elev i Danmark ikke er uddannelsesparat. Det har fået nogle skoler til at indføre holdopdelt undervisning i for eksempel dansk, engelsk og matematik, mens andre skoler har valgt at indføre specifikke fag, der har særligt fokus på de elever, der er blevet vurderet til ikke at være uddannelsesparate.

Det er godt også at få andres meninger med. Hvis man kun går rundt med sine egne meninger, kommer man ikke videre

En af de skoler, der har valgt at gøre sidstnævnte, er Rødkilde Skole, der i år har indført valgfaget arbejdskendskab. Formålet er ifølge skolens udskolingsambassadør Stine Algot Nielsen, at få skabt et rum »med plads til en anden slags undervisning med en specifik elevgruppe«:

»Vi synes selv, at det er ret unikt, og vi tror, at faget vil skabe både trivsel og succes i de her elevers liv«, fortæller Stine Algot Nielsen, der sammen med skolens UU-vejleder Gitte Bruun fik idéen til valgfaget.

Jobmuligheder på vejen

Når eleverne har arbejdskendskab, tager de nogle gange ud og besøger forskellige uddannelser for at blive opmærksomme på, hvilke muligheder der findes, når de bliver færdige med folkeskolen. Andre gange laver de en øvelse, hvor de går en længere tur på gaden og snakker om de ting, de ser på deres vej.

»På den måde får vi al snakken om uddannelse og arbejdsliv ned på et helt konkret niveau ved at snakke om, hvem der har lagt fliserne, og hvem der kører busserne«, forklarer Stine Algot Nielsen, inden hun stopper op foran en rød Suzuki:

»Hvis I for eksempel kigger på den her bil. Der er nogen, der har det som job at reparere motoren, dækkene eller andet på bilen. De hedder automekanikere«, forklarer hun, mens Ali Khalif og hans skolekammerat Amin Moussa kigger på bilen og nikker. For Amin Moussa, der går i 9. klasse på Rødkilde Skole, er faget obligatorisk, fordi han blev vurderet til ikke at være uddannelsesparat »på grund af det faglige«, fortæller han.

Både han og Ali Khalif er glade for valgfaget indtil videre:

»Det er fedt at besøge forskellige steder og få noget viden fra lærerne. Og det er godt også at få andres meninger med. Hvis man kun går rundt med sine egne meninger, kommer man ikke videre«, siger 15-årige Amin Moussa, og Ali Khalif tilføjer:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når vi har almindelig undervisning i dansk eller matematik, koncentrerer lærerne og eleverne sig om det og ikke om, at jeg lige pludselig rækker hånden op og spørger om noget helt andet, som for eksempel hvad jeg kan lave efter 9. klasse. Det kan jeg finde ud af, når jeg har arbejdskendskab, og så kan det hjælpe mig med at finde ud af, hvilken vej der kan føre mig derhen, hvor jeg gerne vil. Og hvordan jeg gør mit bedste«, siger Ali Khalif.

Ifølge Tilde Mette Juul, der er forsker ved Center for Ungdomsforskning og skriver ph.d. projekt om uddannelsesvalg og overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, er det fint med tiltag for eleverne, men man skal passe på med at »stigmatisere« de elever, der ikke er uddannelsesparate.

»Det er bedre med kollektive aktiviteter, hvor man ikke bliver grupperet, fordi man har fået betegnelsen ’ikke-uddannelsesparat’. Mange unge tager det til sig som et nederlag«, siger hun og tilføjer:

»Men omvendt kan der også være fordele ved at være på hold, hvor man ikke altid føler sig som den, der er bagud. Det kan nemlig give noget tryghed i undervisningssituationen«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden