Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rødkilde Skole har startet et valgfag, der hedder 'arbejdskendskab', som har til formål at gøre eleverne uddannelsesparate. 14-årige Ami Khalif og 15-årige Amin Moussa har begge valgfaget - den ene frivilligt, den anden obligatorisk.
Foto: CICILIE S.ANDERSEN

Rødkilde Skole har startet et valgfag, der hedder 'arbejdskendskab', som har til formål at gøre eleverne uddannelsesparate. 14-årige Ami Khalif og 15-årige Amin Moussa har begge valgfaget - den ene frivilligt, den anden obligatorisk.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Holdopdelt undervisning gør unge klar til at tage en uddannelse

Flere end hver tredje 8. klasse-elev i København er blevet vurderet til ikke at være parat til at tage en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Det tal vil skoler gøre mindre.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For dårlige karakterer og manglende lyst til at tage en uddannelse.

Det er status for rigtig mange af landets 8. klasse-elever. Og efter at det for to år siden blev indført, at det skal vurderes, om eleverne er klar til at tage en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, er det blevet klart for landets skoler, hvor mange elever der dumper på det parameter.

Siden skoleåret 2014/2015 har det været skolernes ansvar at vurdere, om eleverne i landets 8. klasser opfylder de personlige, sociale og faglige forudsætninger for at begynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Det blev besluttet, samtidig med at erhvervsuddannelsesreformen blev vedtaget i 2014.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at 34,5 procent af Københavns 8. klasse-elever er blevet vurderet til ikke at være uddannelsesparate. På landsplan gælder det 29 procent. Det har fået flere skoler til at starte en række tiltag, der skal gøre eleverne mere uddannelsesparate.

Ifølge Kristoffer Vahl, der er læringskonsulent i Ungdomsgruppen hos Børne- og Ungdomsforvaltningen, er der en del skoler, der i den forbindelse har indført holdopdelt undervisning. Det gælder blandt andet Tagensbo Skole på Nørrebro i København, som i nogle år har haft for mange elever, der ikke var uddannelsesparate, og som ikke klarede sig godt nok til afgangseksaminerne. Derfor valgte skolen for to år siden at holdopdele undervisningen i dansk, engelsk og matematik.

»På den her måde bliver flere elever mødt med faglige udfordringer alle ugens dage. Det handler om, at vi skal løfte vores elever, og for mig handler det om uddannelsesparathed. Derfor har vi samtidig skruet gevaldigt op for samarbejdet med UU-vejledningen«, fortæller souschef og konstitueret skoleleder Jesper Friis og tilføjer, at skolen allerede nu kan se en effekt og en »stille fremgang«.

Opdeling med måde

Tilde Mette Juul, der er forsker ved Center for Ungdomsforskning og skriver ph.d.-projekt om uddannelsesvalg og overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, mener, at holdopdelt undervisning er en »udmærket ide«, men at det er vigtigt, at det ikke gælder al undervisning. »Hvis man hele tiden opdeler eleverne efter niveau, kan det gå ud over elevernes selvværd, hvis man altid bliver kategoriseret som en svag elev. Og det kan give nogle motivationsmæssige udfordringer for de fagligt udfordrede, hvis du altid er sammen med andre, der også er fagligt svage. Og så skal man ikke glemme, at enhedsskolen har andre formål, end at den enkelte elev oplever faglige fremskridt«.

Hvis man hele tiden opdeler eleverne efter niveau, kan det gå ud over elevernes selvværd, hvis man altid bliver kategoriseret som en svag elev

Tilde Mette Juul mener desuden, at man skal passe på med at lade uddannelsesparathedsvurderingerne fylde for meget, og hun er ikke selv bekymret for antallet af unge, der er blevet vurderet til ikke at være uddannelsesparate.

»Det behøver ikke betyde, at de ikke er klar eller bliver klar til at starte på en ungdomsuddannelse. Min undersøgelse viser blandt andet, at nogle lærere bruger UPV (uddannelsesparathedsvurderinger, red.) som et værktøj til at få eleverne til at yde en ekstra indsats. Det er fint med tiltag, der kan støtte den enkelte elev, men det skal man jo altid gøre – det skal ikke kun være i 8. og 9. klasse. Der skal være mere fokus på at lære noget end på, hvor uddannelsesparate eleverne er ud fra nogle specifikke parametre«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Udskolingen bliver ikke prioriteret

En anden skole, der ligesom Tagensbo Skole har haft en del elever, der ifølge vurderingen ikke var uddannelsesparate, er Nørre Fælled Skole på Nørrebro i København. Her får de elever, der for eksempel har faglige udfordringer, faglig støtte i kortere eller længere tid, og ifølge skolens UU-vejleder Jeanett Skov er det en vigtig indsats i bestræbelserne på at løfte eleverne til at blive vurderet uddannelsesparate: »Adskillige skoler afsætter ikke ressourcer i udskolingen til specifik faglig støtte rettet mod de ældste af skolernes elever. I stedet prioriterer de indskolingen og mellemtrinnet. Nogle steder sætter de ind med tolærer-ordninger i udskolingen, men ofte er det ikke nok, når det er specifikke faglige vanskeligheder, eleverne skal have hjælp med for at blive uddannelsesparate. På Nørre Fælled Skole bliver der givet faglig støtte til eleverne efter behov, også i udskolingen, og den indsats kan løfte eleverne markant på få måneder«, siger Jeanett Skov.

Nørre Fælled Skole havde i skoleåret 2013/2014 32 elever i 8. klasse, der ikke var uddannelsesparate. Da eleverne igen blev vurderet i januar året efter, da de gik i 9. klasse, var tallet nede på 17 elever.

»Den her skole er utrolig fokuseret på dels den faglige indsats, men også på elevernes sociale og personlige kompetencer. Uddannelsesperspektivet gennemsyrer alle indsatser, og både lærere og ledelse har konstant det mål for øje, at skolens elever skal sættes i stand til at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse«, siger Jeannett Skov.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden