Rødkilde Skole har startet et valgfag, der hedder 'arbejdskendskab', som har til formål at gøre eleverne uddannelsesparate. 14-årige Ami Khalif og 15-årige Amin Moussa har begge valgfaget - den ene frivilligt, den anden obligatorisk.
Foto: CICILIE S.ANDERSEN

Rødkilde Skole har startet et valgfag, der hedder 'arbejdskendskab', som har til formål at gøre eleverne uddannelsesparate. 14-årige Ami Khalif og 15-årige Amin Moussa har begge valgfaget - den ene frivilligt, den anden obligatorisk.

Uddannelse

Holdopdelt undervisning gør unge klar til at tage en uddannelse

Flere end hver tredje 8. klasse-elev i København er blevet vurderet til ikke at være parat til at tage en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Det tal vil skoler gøre mindre.

Uddannelse

For dårlige karakterer og manglende lyst til at tage en uddannelse.

Det er status for rigtig mange af landets 8. klasse-elever. Og efter at det for to år siden blev indført, at det skal vurderes, om eleverne er klar til at tage en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, er det blevet klart for landets skoler, hvor mange elever der dumper på det parameter.

Siden skoleåret 2014/2015 har det været skolernes ansvar at vurdere, om eleverne i landets 8. klasser opfylder de personlige, sociale og faglige forudsætninger for at begynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Det blev besluttet, samtidig med at erhvervsuddannelsesreformen blev vedtaget i 2014.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at 34,5 procent af Københavns 8. klasse-elever er blevet vurderet til ikke at være uddannelsesparate. På landsplan gælder det 29 procent. Det har fået flere skoler til at starte en række tiltag, der skal gøre eleverne mere uddannelsesparate.

Ifølge Kristoffer Vahl, der er læringskonsulent i Ungdomsgruppen hos Børne- og Ungdomsforvaltningen, er der en del skoler, der i den forbindelse har indført holdopdelt undervisning. Det gælder blandt andet Tagensbo Skole på Nørrebro i København, som i nogle år har haft for mange elever, der ikke var uddannelsesparate, og som ikke klarede sig godt nok til afgangseksaminerne. Derfor valgte skolen for to år siden at holdopdele undervisningen i dansk, engelsk og matematik.

»På den her måde bliver flere elever mødt med faglige udfordringer alle ugens dage. Det handler om, at vi skal løfte vores elever, og for mig handler det om uddannelsesparathed. Derfor har vi samtidig skruet gevaldigt op for samarbejdet med UU-vejledningen«, fortæller souschef og konstitueret skoleleder Jesper Friis og tilføjer, at skolen allerede nu kan se en effekt og en »stille fremgang«.

Opdeling med måde

Tilde Mette Juul, der er forsker ved Center for Ungdomsforskning og skriver ph.d.-projekt om uddannelsesvalg og overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, mener, at holdopdelt undervisning er en »udmærket ide«, men at det er vigtigt, at det ikke gælder al undervisning. »Hvis man hele tiden opdeler eleverne efter niveau, kan det gå ud over elevernes selvværd, hvis man altid bliver kategoriseret som en svag elev. Og det kan give nogle motivationsmæssige udfordringer for de fagligt udfordrede, hvis du altid er sammen med andre, der også er fagligt svage. Og så skal man ikke glemme, at enhedsskolen har andre formål, end at den enkelte elev oplever faglige fremskridt«.

Hvis man hele tiden opdeler eleverne efter niveau, kan det gå ud over elevernes selvværd, hvis man altid bliver kategoriseret som en svag elev

Tilde Mette Juul mener desuden, at man skal passe på med at lade uddannelsesparathedsvurderingerne fylde for meget, og hun er ikke selv bekymret for antallet af unge, der er blevet vurderet til ikke at være uddannelsesparate.

»Det behøver ikke betyde, at de ikke er klar eller bliver klar til at starte på en ungdomsuddannelse. Min undersøgelse viser blandt andet, at nogle lærere bruger UPV (uddannelsesparathedsvurderinger, red.) som et værktøj til at få eleverne til at yde en ekstra indsats. Det er fint med tiltag, der kan støtte den enkelte elev, men det skal man jo altid gøre – det skal ikke kun være i 8. og 9. klasse. Der skal være mere fokus på at lære noget end på, hvor uddannelsesparate eleverne er ud fra nogle specifikke parametre«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Udskolingen bliver ikke prioriteret

En anden skole, der ligesom Tagensbo Skole har haft en del elever, der ifølge vurderingen ikke var uddannelsesparate, er Nørre Fælled Skole på Nørrebro i København. Her får de elever, der for eksempel har faglige udfordringer, faglig støtte i kortere eller længere tid, og ifølge skolens UU-vejleder Jeanett Skov er det en vigtig indsats i bestræbelserne på at løfte eleverne til at blive vurderet uddannelsesparate: »Adskillige skoler afsætter ikke ressourcer i udskolingen til specifik faglig støtte rettet mod de ældste af skolernes elever. I stedet prioriterer de indskolingen og mellemtrinnet. Nogle steder sætter de ind med tolærer-ordninger i udskolingen, men ofte er det ikke nok, når det er specifikke faglige vanskeligheder, eleverne skal have hjælp med for at blive uddannelsesparate. På Nørre Fælled Skole bliver der givet faglig støtte til eleverne efter behov, også i udskolingen, og den indsats kan løfte eleverne markant på få måneder«, siger Jeanett Skov.

Nørre Fælled Skole havde i skoleåret 2013/2014 32 elever i 8. klasse, der ikke var uddannelsesparate. Da eleverne igen blev vurderet i januar året efter, da de gik i 9. klasse, var tallet nede på 17 elever.

»Den her skole er utrolig fokuseret på dels den faglige indsats, men også på elevernes sociale og personlige kompetencer. Uddannelsesperspektivet gennemsyrer alle indsatser, og både lærere og ledelse har konstant det mål for øje, at skolens elever skal sættes i stand til at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse«, siger Jeannett Skov.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce