Tobias Fabrin Clement på 10 år tager fat i hjørnerne på en grøn presenning og folder den først én, så to gange. Hans bevægelser bliver spejlet af en dreng et hoved lavere end ham selv. Ved den anden ende af plastikdugen står hans skolekammerat Lasse Erik Berger og forsøger at få presenningen til at makke ret.
Drengene skal have den foldet til en rektangel, så de kan måle dens længde og bredde.
»Det dur ikke sådan rigtigt. Årh, jeg er for træt til det her«, udbryder Tobias og slipper modløst sit tag på presenningen.
Klokken er 14:20, og dagens sidste time er i gang for 4.d på Brønshøj Skole.
Der er matematik på skemaet, og klassens lærer Matias Rona flintrer op og ned ad trapperne mellem tre etager på skolen, hvor eleverne har bredt sig ud for at øve sig i at udregne arealer ved hjælp af de store presenninger, som gentagne gange skal foldes, måles og regnes på.
Jeg bliver helt sådan tung i hovedet, og jeg kan ikke koncentrere mig så godt
Tobias Fabrin Clement, elev
»Man kan godt mærke, at klokken er ved at være mange. Eleverne har problemer med at koncentrere sig, og det er svært at trænge igennem til dem. Den sidste time er hård for dem«, siger Matias Rona.
Matias Ronas elever er ikke de eneste i landet, der synes, at skoledagen er for lang. I en endnu ikke offentliggjort rapport fra SFI, som er en del af en omfattende evaluering af skolereformen, svarer hele 82 procent af eleverne, at skoledagen er ’lidt for lang’ eller ’meget for lang’. Til sammenligning var det kun 43 procent, der for to år siden gav samme svar.
Hvad med fritidsaktiviteterne?
Tobias og Lasse er tilfredse. De har fået foldet presenningen til en firkant, der er så lille, at de kan holde den i én hånd.
Nu skal den måles.
»Det er faktisk meget sjovt«, siger Tobias, mens han måler firkanten. Men trætheden er ikke langt væk. Han gaber højlydt. Det gør han ikke, når han har time klokken 11, fortæller han.
Hvis det er damer, der underviser os, så råber de bare af os. Og så larmer vi endnu mere.
Lasse Erik Berger, elev
»Det er bare en laaaaaaaaang dag, når vi først er færdige klokken 15«, siger han og understreger sin pointe ved at holde vokalen i ti sekunder.
»Jeg bliver helt sådan tung i hovedet, og jeg kan ikke koncentrere mig så godt«, siger Tobias.
Kammeraten Lasse bliver også tit træt i sidste time. Men nogle fag er værre end andre, forklarer Lasse. Det er Tobias enig i:
»Når vi har musik og idræt til sidst, er det meget sjovt. Men hvis vi har andre fag, kan vi godt larme rigtigt meget«, siger Tobias. Lasse afbryder ham:
»Hvis det er damer, der underviser os, så råber de bare af os. Og så larmer vi endnu mere. Men ham der er en god lærer. Han kan godt få os til at være stille også i sidste time, fordi vi laver sjove ting«, siger Lasse og peger på Matias Rona.
Hvis det stod til Matias Rona skulle man altid lægge de aktive fag sidst på dagen. Og så skulle skoledagen ikke være længere end til klokken 14.
»Den sidste time fungerer bare ikke lige så godt som de andre timer. Børnene lærer mindre, fordi det er så sent«, siger han og går ned ad trappen i retning mod en anden gruppe elever.
I gymnastiksalen klinger en popsang fra en af børnenes tabletcomputere. Seks elever fra 4.d ligger på en presenning som en del af matematikopgaven.
Mest af alt er det dødbesværligt at finde tid til både børnenes fritidsaktiviter og skolegang
Lauras mor
En af dem er Laura Søgren Gade.
Hun er 9 år gammel og går til ridning tre gange om ugen. To af dagene sker det direkte efter skole. I dag er sådan en dag.
