Hver tredje skole i Danmark bruger nu aktivt folkeskoleloven til at gøre skoledagen kortere for deres elever.
Det viser ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Undervisningsministeriet, og som bliver offentliggjort i dag. Knap 900 skoler har deltaget i undersøgelsen.
»Det er enormt positivt, at flere skoler vælger at drage nytte af fleksibiliteten i lovgivningen, og giver eleverne en kortere dag med højere kvalitet i undervisningen«, siger Mette With Hagensen, som er formand for forældreorganisationen Skole og Forældre.
Folkeskoleloven giver skolerne mulighed at forkorte elevernes skoledag ved at skære ned på de timer, der hedder understøttende undervisning. I stedet kan skolen vælge at have to undervisere i andre timer i stedet.
Understøttende undervisning kan være at læsetræne eller tage ud til en mose og studere dyrelivet og på den måde få koblet noget praktisk på den teori, de lærer i klasselokalet. Antallet af timer til understøttende undervisning varierer alt efter klassetrin og kan eksempelvis være fire lektioner om ugen.
Positiv minister
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) er også glad for at se, at flere skoler benytter sig af muligheden.
»Det er stærkt redskab fra folkeskolereformen, som skolerne kan bruge for at give eleverne den bedste skoledag. Ved at benytte sig af lovgivningen kan skolerne styrke det faglige og det sociale i bestemte timer, hvis skolen vurderer, at en klasse har et konkret behov for det«, siger Ellen Trane Nørby.
:
I august 2015 viste en undersøgelse fra Undervisningsministeriet, at det kun var 73 folkeskoler ud af knap 1.300, som brugte muligheden.
»Jeg havde en forventning om, at antallet af skoler, som benyttede sig af loven var steget, og vi har opfordret lokalt til at flere benyttede sig af den«, siger Ellen Trane Nørby.
Bedre resultater
Undersøgelsen fra Epinion viser desuden, at skolerne er blevet bedre til at strikke skoleskemaerne sammen på en måde, så de holder sig indenfor de sluttidspunkter, som først var hensigten med skolereformen. Her skulle indskolingen, som er 1.-3. klasse, senest have fri klokken 14. Mellemtrinnet, 4.-6. klasse, senest have fri klokken 1430 og udskolingen, 7.-9. klasse, senest have fri klokken 15.
Selv om antallet af klasser, der får for sent fri er faldet siden 2015, får mange klassere stadig senere fri, end det var intentionen med reformen.
I udskolingen er det cirka hver anden klasse, som får fri efter klokken 15 mindst én dag om ugen. Til sammenligning var det tal på mellem 60 og 75 procent af klasserne i 2015.
I indskolingen er det cirka en fjerdedel af klasserne, som har undervisning efter klokken 14 mindst en dag om ugen. Det tal var på fire ud af 10 klasser i indskolingen i 2015.
Det er stærkt redskab fra folkeskolereformen, som skolerne kan bruge for at give eleverne den bedste skoledag.
Ellen Trane Nørby, Undervisningsminister
De resultater er formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, tilfreds med.
