Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
I indskolingen har en fjerdedel af klasserne timer efter klokken 14 mindst en dag om ugen. Foto: arkiv
Foto: FINN FRANDSEN

I indskolingen har en fjerdedel af klasserne timer efter klokken 14 mindst en dag om ugen. Foto: arkiv

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver tredje folkeskole korter skoledagen og har to voksne i flere timer

Mange folkeskoler har droppet timer i understøttende undervisning, og har dermed gjort skoledagene kortere. Alligevel er det langt fra alle skoler, der giver deres klasser fri til tiden, viser ny kortlægning.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver tredje skole i Danmark bruger nu aktivt folkeskoleloven til at gøre skoledagen kortere for deres elever.

Det viser ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Undervisningsministeriet, og som bliver offentliggjort i dag. Knap 900 skoler har deltaget i undersøgelsen.

»Det er enormt positivt, at flere skoler vælger at drage nytte af fleksibiliteten i lovgivningen, og giver eleverne en kortere dag med højere kvalitet i undervisningen«, siger Mette With Hagensen, som er formand for forældreorganisationen Skole og Forældre.

Folkeskoleloven giver skolerne mulighed at forkorte elevernes skoledag ved at skære ned på de timer, der hedder understøttende undervisning. I stedet kan skolen vælge at have to undervisere i andre timer i stedet.

Understøttende undervisning kan være at læsetræne eller tage ud til en mose og studere dyrelivet og på den måde få koblet noget praktisk på den teori, de lærer i klasselokalet. Antallet af timer til understøttende undervisning varierer alt efter klassetrin og kan eksempelvis være fire lektioner om ugen.

Positiv minister

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) er også glad for at se, at flere skoler benytter sig af muligheden.

»Det er stærkt redskab fra folkeskolereformen, som skolerne kan bruge for at give eleverne den bedste skoledag. Ved at benytte sig af lovgivningen kan skolerne styrke det faglige og det sociale i bestemte timer, hvis skolen vurderer, at en klasse har et konkret behov for det«, siger Ellen Trane Nørby.

:

I august 2015 viste en undersøgelse fra Undervisningsministeriet, at det kun var 73 folkeskoler ud af knap 1.300, som brugte muligheden.

»Jeg havde en forventning om, at antallet af skoler, som benyttede sig af loven var steget, og vi har opfordret lokalt til at flere benyttede sig af den«, siger Ellen Trane Nørby.

Bedre resultater

Undersøgelsen fra Epinion viser desuden, at skolerne er blevet bedre til at strikke skoleskemaerne sammen på en måde, så de holder sig indenfor de sluttidspunkter, som først var hensigten med skolereformen. Her skulle indskolingen, som er 1.-3. klasse, senest have fri klokken 14. Mellemtrinnet, 4.-6. klasse, senest have fri klokken 1430 og udskolingen, 7.-9. klasse, senest have fri klokken 15.

Selv om antallet af klasser, der får for sent fri er faldet siden 2015, får mange klassere stadig senere fri, end det var intentionen med reformen.

I udskolingen er det cirka hver anden klasse, som får fri efter klokken 15 mindst én dag om ugen. Til sammenligning var det tal på mellem 60 og 75 procent af klasserne i 2015.

I indskolingen er det cirka en fjerdedel af klasserne, som har undervisning efter klokken 14 mindst en dag om ugen. Det tal var på fire ud af 10 klasser i indskolingen i 2015.

Det er stærkt redskab fra folkeskolereformen, som skolerne kan bruge for at give eleverne den bedste skoledag.

De resultater er formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, tilfreds med.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når man tænker på det pres, som folkeskolen er under lige nu, er det et ret flot fald på et år i ind-og udskolingen«, siger hun.

Tilbagegang for mellemtrinnet

Anderledes ser det dog ud for mellemtrinnet, hvor cirka otte ud af ti klasser mindst har én dag om ugen, hvor de er i skole til længere end klokken 1430. Her er en lille stigning siden 2015.

Det ærgrer Ellen Trane Nørby.

»Det skal vi arbejde på. Der er mange årsager til, at eleverne på mellemtrinnet oftere har lange skoledage. I de år er der valgfag for eleverne, og man har oftere brug for nogle mere eftertragtede faglokaler. Det kan derfor være sværere at tilrettelægge deres skema«, siger ministeren, som uddyber, at hun derfor har sendt et lovforslag til høring i Folketinget, om, at skolebestyrelsen skal høres og inddraget fremover, når der planlægges skoleskema.

»Der er behov for en lokal dialog omkring klassernes skoleskema med bestyrelsen og forældre, så man kan tale om, hvad der fungerer for netop den klasse«, siger hun.

Fleksible skemaer og forskellige dage

Når skolerne svarer på, hvorfor eleverne får senere fri på mellemtrinnet, angiver halvdelen af skolerne i undersøgelsen fra Epinion, at en af årsagerne til de lange dage er, at de har et fleksibelt skema, hvor børnene har kortere skoledage på andre tidspunkter i løbet af skoleåret.

På Strib Skole i Middelfart er 6. klasses skoleskema bygget op efter nogle særlige hensyn. Her går eleverne i 6. klasse i skole fra 8.00 – 14.00 to dage om ugen, og fra 8.00 – 15.00 tre dage om ugen.

Når man tænker på det pres, som folkeskolen er under lige nu, er det et ret flot fald på et år i ind-og udskolingen

»Skemaet ser sådan ud, fordi vi i kommunen har et tæt samarbejde med musikskolen. Vi har flere musikskolehold, der modtager undervisning i skoletiden, og musikskoletimerne er spredt ud over skemaet. Derfor er et par af dagene lidt længere«, siger skoleleder Marianne Nielsen. Skolen i Middelfart har valgt ikke at forkorte skoledagene til bytte for dobbelt personale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

:

»I kommune har vi valgt, at vi vil give folkeskolereformen tid til at fungere, inden vi begyndte at forsøge at ændre på rammerne«, siger Marianne Nielsen og og uddyber: »Men når det er sagt, har vi elever, der synes, at skoledagen er meget lang, når de skal være er til klokken 15«.

Det er eleverne ikke alene på Strib Skole ikke alene om at mene. En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd , som blev bragt i Politiken fredag, viser, at 82 procent af eleverne, synes, at skoledagen er ’lidt for lang’ eller ’meget for lang’. Det er næsten en fordobling siden 2014, hvor skolereformen trådte i kraft.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden