Mange børn i 0. er blevet dårligere socialt

Johan kigger koncentreret ned på sine sko og den blå linje lige foran hans fødder. Så sætter han i gang – alt, hvad han kan, med kurs mod sandgraven. Længdespringet udløser et bifald hos resten af ’landsholdet’, der står på række og kigger på, indtil det er deres tur.

For 0.-klasserne er det er en stor dag på Mørkhøj Skole i Søborg. De indledende træningsrunder til OL er skudt i gang under septembersol og på vådt græs fra morgenduggen.

Ud over at have det sjovt er en del af formålet med OL, at børnene øver sig i at vente på, at det bliver deres tur, og tage hensyn til hinanden. Netop den kompetence mangler mange, når de starter i skole. Det viser en rundspørge, som Politiken Research har lavet blandt landets 2.554 børnehaveklasseledere, hvoraf 468 har svaret. Lærerne har vurderet de børn, de modtog i sommeren 2015, og sammenlignet dem med børnehaveklassebørn for 5 år siden.

FORSKER OM BØRNE-BESPARELSER

Når det handler om færdigheder som at håndtere konflikter, modtage en kollektiv besked, sidde stille og tage hensyn til hinanden, vurderer cirka hver anden leder, at det er gået den gale vej. Kun få procent siger, det er blevet bedre, og cirka hver anden siger, at det er uændret. Til gengæld er det gået fremad med det faglige. Knap 5 ud af 10 svarer, at børnene i højere grad kender bogstaverne, og cirka 4 ud af 10 siger, det er uændret.

Ifølge Pia Jessen, der er formand for børnehaveklasselederne, skyldes udviklingen flere ting, bl.a. at dagtilbuddene har fokuseret meget på tal og bogstaver som følge af de obligatoriske pædagogiske læreplaner.

»Så bliver børnene bedre. Det er rigtig godt, men det er trist, at det sker på bekostning af sociale færdigheder«, siger Pia Jessen og tilføjer, at skolerne nok skal få lært børnene tal og bogstaver, men at det volder børnene problemer i skolen, hvis deres sociale færdigheder halter.

Også Elisa Bergmann, der er formand for pædagogernes fagforening Bupl, ser med bekymring på rundspørgen.

»Kommunernes meget store fokus på læring og kognitive kompetencer har den konsekvens, at vi har haft mindre tid til helt grundlæggende ting som at være selvhjulpen, og hvordan man indgår i sociale fællesskaber. Det er de kognitive kompetencer og antal ord, der kan måles, og derfor kommer de ofte i fokus fra politisk hold«, siger hun og understreger, at udviklingen skal vendes:

»Når det kommer til læring, er skruen strammet for meget. Det at lege og være en god ven skal mere i fokus«.

Psykolog: Spild af småbørns tid

Ifølge Grethe Kragh-Müller, der er børnepsykolog og forsker i uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet, bruger mange dagtilbud tid på noget, der har »karakter af undervisning«.

»Det er jo spild af småbørns tid, for de lærer så dårligt via undervisning på det aldersniveau. De lærer det meget nemmere, når de har en alder, hvor de er klar til at lære det i en fart«, siger hun og understreger, at sociale og følelsesmæssige færdigheder er vigtige, fordi de er grundlaget for, at børnene overhovedet kan lære noget i skolen.

Det er Lisette Torp, der er lærer for OL-atleterne på Mørkhøj Skole, enig i. Hun er en af de mange børnehaveklasseledere i rundspørgen, der vurderer, at børnene generelt er blevet bedre til bogstaver, men dårligere til at tage hensyn, sidde stille, modtage en kollektiv besked – og til at danne venskaber og løse konflikter.

HVERT FJERDE BØRNEHAVEBARN

»Tal og bogstaver, det skal vi nok klare. Det andet er faktisk vigtigere. Mange af daginstitutionerne har meget fokus på det faglige, som de jo også skal have. Men der er en del, de ikke når at arbejde med. Vi skal i dag tænke meget mere på at hjælpe børnene med at vente på tur og løse konflikter, end vi nogensinde har gjort«, siger læreren, der oplever, at børnene er blevet mere voksensøgende:

»Det må de også gerne være, men i forhold til at danne venskaber skal børn skal også selv lære at løse konflikter«, fortæller Lisette Torp, der vurderer, at forældrene også har en finger med i spillet: »De vil det bedste for deres børn, men mange har ikke tid på samme måde som tidligere, og det kan gå ud over børnenes sociale kompetencer«.

Børnehaveklasseledernes formand, Pia Jessen, vurderer, at børnene er blevet mere »asociale og individorienterede«:

»Børn er blevet et projekt, som forældre er meget beskyttende for. De er meget hurtige til at løse konflikter for dem, og det får en konsekvens«, siger Pia Jessen.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) er uenig i, at der er kommet »for meget fokus« på tal og bogstaver i dagtilbuddene, men ser det som et stort problem, hvis andet samtidig »skubbes ud«.

»Børnene skal udvikles hele vejen rundt, både socialt, motorisk og kognitivt. Det er ekstremt vigtigt, at det er både- og, fordi det er et bredt læringssyn, der skal til, hvis vi skal sikre os, at alle børn trives og udvikler sig«, siger ministeren.

Hun har nedsat en gruppe, der skal komme med et bud på, hvordan de pædagogiske læreplaner kan styrkes, så der kan komme »bredere læringssyn«.

Ude på den olympiske arena på Mørkhøj Skole er længdespring ved at være slut. Der er blevet puffet lidt, sparket en enkelt gang og kæmpet om at stå først i rækken, men med lærernes hjælp og empati for sidemanden blev alle vindere.

»Når man starter i skole, er det godt at kunne tælle og være klog, men det vigtigste er at være en god ven«, konkluderer Sophie fra 0. b efter dysten.