Johan kigger koncentreret ned på sine sko og den blå linje lige foran hans fødder. Så sætter han i gang – alt, hvad han kan, med kurs mod sandgraven. Længdespringet udløser et bifald hos resten af ’landsholdet’, der står på række og kigger på, indtil det er deres tur.
For 0.-klasserne er det er en stor dag på Mørkhøj Skole i Søborg. De indledende træningsrunder til OL er skudt i gang under septembersol og på vådt græs fra morgenduggen.
Ud over at have det sjovt er en del af formålet med OL, at børnene øver sig i at vente på, at det bliver deres tur, og tage hensyn til hinanden. Netop den kompetence mangler mange, når de starter i skole. Det viser en rundspørge, som Politiken Research har lavet blandt landets 2.554 børnehaveklasseledere, hvoraf 468 har svaret. Lærerne har vurderet de børn, de modtog i sommeren 2015, og sammenlignet dem med børnehaveklassebørn for 5 år siden.
FORSKER OM BØRNE-BESPARELSER
Når det handler om færdigheder som at håndtere konflikter, modtage en kollektiv besked, sidde stille og tage hensyn til hinanden, vurderer cirka hver anden leder, at det er gået den gale vej. Kun få procent siger, det er blevet bedre, og cirka hver anden siger, at det er uændret. Til gengæld er det gået fremad med det faglige. Knap 5 ud af 10 svarer, at børnene i højere grad kender bogstaverne, og cirka 4 ud af 10 siger, det er uændret.
Ifølge Pia Jessen, der er formand for børnehaveklasselederne, skyldes udviklingen flere ting, bl.a. at dagtilbuddene har fokuseret meget på tal og bogstaver som følge af de obligatoriske pædagogiske læreplaner.
Det er jo spild af småbørns tid, for de lærer så dårligt via undervisning på det aldersniveau
Grethe Kragh-Müller, børnepsykolog
»Så bliver børnene bedre. Det er rigtig godt, men det er trist, at det sker på bekostning af sociale færdigheder«, siger Pia Jessen og tilføjer, at skolerne nok skal få lært børnene tal og bogstaver, men at det volder børnene problemer i skolen, hvis deres sociale færdigheder halter.
Også Elisa Bergmann, der er formand for pædagogernes fagforening Bupl, ser med bekymring på rundspørgen.
»Kommunernes meget store fokus på læring og kognitive kompetencer har den konsekvens, at vi har haft mindre tid til helt grundlæggende ting som at være selvhjulpen, og hvordan man indgår i sociale fællesskaber. Det er de kognitive kompetencer og antal ord, der kan måles, og derfor kommer de ofte i fokus fra politisk hold«, siger hun og understreger, at udviklingen skal vendes:
»Når det kommer til læring, er skruen strammet for meget. Det at lege og være en god ven skal mere i fokus«.
Psykolog: Spild af småbørns tid
Ifølge Grethe Kragh-Müller, der er børnepsykolog og forsker i uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet, bruger mange dagtilbud tid på noget, der har »karakter af undervisning«.
»Det er jo spild af småbørns tid, for de lærer så dårligt via undervisning på det aldersniveau. De lærer det meget nemmere, når de har en alder, hvor de er klar til at lære det i en fart«, siger hun og understreger, at sociale og følelsesmæssige færdigheder er vigtige, fordi de er grundlaget for, at børnene overhovedet kan lære noget i skolen.
Det er Lisette Torp, der er lærer for OL-atleterne på Mørkhøj Skole, enig i. Hun er en af de mange børnehaveklasseledere i rundspørgen, der vurderer, at børnene generelt er blevet bedre til bogstaver, men dårligere til at tage hensyn, sidde stille, modtage en kollektiv besked – og til at danne venskaber og løse konflikter.
