Timetab. Skolelever fra Nymarkskolen i Slagelse har i lighed med landets øvrige elever for få undervisningstimer, mener skolelærer Tobias Zimling Kristiansen.
Foto: PER FOLKVER

Timetab. Skolelever fra Nymarkskolen i Slagelse har i lighed med landets øvrige elever for få undervisningstimer, mener skolelærer Tobias Zimling Kristiansen.

Uddannelse

Danske elever har tabt to skoleår siden 1960

Færre timer i skolen går ud over de svageste elever, mener skolerådgiver.

Uddannelse

En beregning af danske skoleelevers timeantal viser, at eleverne har mistet op til to skoleårs undervisning gennem deres samlede skoleforløb fra 1. til 9. klassetrin.

Beregningen af den tabte undervisningstid er foretaget af skolelærer Tobias Zimling Kristiansen.

Han gik i gang med regnearket, fordi han havde en fornemmelse af, at eleverne havde fået meget mindre undervisningstid. Da beregningen var færdig, chokerede resultatet ham.

Hvis man kommer til at mangle tid, så går det ud over de svageste elever

»Jeg troede først, jeg havde lavet en fejl. Det kom som et chok, at det drejede sig om så mange timer, for det går ud over det faglige niveau i klasserne«, siger han.

Det svarer til to år Tobias Zimling Kristiansens beregninger viser, at eleverne har mistet 1.300 klokketimers undervisning i løbet af et skoleforløb, siden staten for første gang formulerede et krav til antallet af undervisningstimer i den såkaldte Blå Betænkning fra 1960.

LÆS ARTIKEL

Tallet fremkommer, når man sammenligner kravet i betænkningen med Undervisningsministeriets vejledende krav til antallet af skoletimer i 2010.

Men eftersom mange skoler i dag underviser efter Undervisningsministeriets minimumskrav til timetallet, så er tabet flere steder endnu større og udgør cirka 1.800 klokketimer.

Det svarer i runde tal til to skoleår.

Der er talt for døve ører
Professor Niels Egelund, der er formand for det danske Pisa-konsortium og rådgiver for regeringen om skoleforhold, har gennemgået Tobias Zimling Kristiansens beregninger og giver dem det blå stempel.

»Der er ingen tvivl om, at det er helt rigtigt. Det er en problemstilling, som jeg har talt om siden 1984, men det har oftest været for døve øren«, siger Niels Egelund.

LÆS ARTIKEL

Ifølge professoren skete det væsentligste tab i antallet af timer, da man gik bort fra lørdagsundervisningen i 1970 og dermed skar undervisningen ned til fem dage om ugen.

Timerne fra lørdagen blev aldrig fordelt ud over ugens øvrige dage.

Det er gået ud over dansktimerne
Tobias Zimling Kristiansens beregning viser, at timetabet især sker i danskundervisningen, hvor der i de første tre skoleår er forsvundet næsten 167 klokketimer, hvilket i runde tal svarer til to lektioner om ugen.

Tilsvarende viser beregningen, at timetabet i matematik er 50 klokketimer.

LÆS ARTIKEL

På de naturvidenskabelige fag er der sket et fald i klokketimer gennem hele skoleforløbet på over 700 klokketimer.

Danske elever læser ikke tilfredsstilende
Resultaterne af Pisa-undersøgelsen bekræftede i sidste uge, at danske skoleelevers læsefærdigheder ikke er gode nok, og at de ikke har udviklet sig gennem de sidste ti år.

I matematik er udviklingen gået tilbage.

LÆS ARTIKEL

»Det skyldes primært, at vores små skolebørn går kortere tid i skole end i de øvrige OECD-lande«, siger Niels Egelund.

Nu skal eleverne have fler timer
I regerings udspil til en skolereform oven på Pisa-undersøgelsen er et af punkterne netop en forøgelse af timetallet for de yngre elever fra fire timer om dagen til seks timer inklusive frikvarterer.

LÆS ARTIKEL

Niels Egelund har tidligere gennemført en undersøgelse, som viser, at når man skærer ned i undervisningstiden, medfører det, at flere elever skal have specialundervisning.

»Det er jo logisk, at hvis man kommer til at mangle tid, så går det ud over de svageste elever, som ikke får tid til den gentagelser og repetition, som de burde have«, siger han.

Tager imod regeringens forslag

På den baggrund tror skolelærer Tobias Zimling Kristiansen, at hans kollegaer vil tage godt imod regeringens forslag om flere undervisningstimer.

LÆS OGSÅ

»Hvis de timer bliver tilbageført og kombineret med mere klare og konkrete mål for hvert klassetrin, så vil vi nå meget længere end i dag«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce