Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Jørgen Saabye

Tegning: Jørgen Saabye

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Arbejdsløse bliver studerende for at få SU

Under krisen strømmer folk ind på uddannelser. Man skal opfylde langt færre krav for at få SU end for at få dagpenge eller kontanthjælp. Fænomenet skjuler stor arbejdsløshed i Danmark.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mange danskere søger for tiden ly i uddannelsessystemet og får uddannelsesstøtte, fordi de har svært ved at få en indkomst andre steder fra.

Udviklingen mærkes på både erhvervsuddannelser og universiteter.

»Der er en meget stor vækst i antallet af studerende, som skyldes, at man ikke kan få job for tiden«, siger rektor Jens Oddershede fra Syddansk Universitet, som er formand for landets universitetsrektorer.

LÆS OGSÅ Beskæftigelsen i Danmark er siden 2008 faldet med 95.000 personer mere, end ledighedstallet er steget. De fleste af disse ’forsvundne danskere’ er søgt ind i uddannelsessystemet, viser en analyse fra Nykredit. Siden 2008 er antallet af 25-30-årige på SU steget med 22.000. Så stor stigning kan slet ikke forklares med, at der blot er blevet flere unge – den samlede befolkning i samme aldersgruppe er kun steget med 1.000 personer i perioden. Folk strømmer ind I aldersgruppen 31-45 år er stigningen af SU-modtagere endnu voldsommere. Her er antallet på SU steget med 7.000, mens den samlede befolkning i aldersgruppen er faldet hele 78.000. »Det får ledighedstallet til at se relativt lavt ud i Danmark, at folk strømmer ind uddannelsessystemet«, siger seniorøkonom Tore Stramer fra Nykredit.

Den positive side af sagen er, at en stor del af disse mennesker målrettet bruger krisen til at gøre sig dygtigere. Men en anden del er arbejdsløse, som er endt i uddannelse, fordi myndighederne presser dem til det, forklarer rektorformanden:

Fordelen ved SU er, at man ikke bliver åndet i nakken som på kontanthjælp og dagpenge



»Kommunerne siger til de ledige: »Du får ikke mere kontanthjælp hos os, du skal tage en uddannelse«. Man flytter folk fra kommunalstøtte til statsstøtte, kan man sige. Derfor bliver rigtig mange losset ind i en uddannelse. Det er den klump, man ser nu«, siger Jens Oddershede.

Kendt fænomen
At ledige går efter den lettest mulige offentlige ydelse - i dette tilfælde SU - er et kendt fænomen, fortæller arbejdsmarkedsprofessor Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet:

»Man har set det tidligere, at folk strømmede fra dagpenge til sygedagpenge. Det er den triste side af denne sag. Den del handler om folk, som i virkeligheden ikke vil have en uddannelse, men bare vil have nogle penge at leve af«.



»Fordelen ved SU er, at man ikke bliver åndet i nakken som på kontanthjælp og dagpenge«, siger Per Kongshøj Madsen.

Skoler døjer med SU-ryttere
På erhvervsskolerne har man mange unge, som kun søger ind for at få SU, fordi de ikke kan få kontanthjælp:

»Det er nu så stort et problem, at jeg mener, at man først bør kunne få SU, når man har vist, at man er aktiv på studiet«, siger direktør Lars Kunov fra organisationen Danske Erhvervsskoler.



Samtidig udnytter mange studerende, at de kan blive ved at begynde forfra på en ny uddannelse og dermed få SU.

»Vi er oppe, at 6-7 procent af alle vores studerende starter på syv grundforløb eller mere. Der et regulært problem. Det gør de blandt andet for at få forsørgelse i nogle måneder«, siger Lars Kunov.

Mange ikke uddannelsesparate
Det mærker Svendborg Erhvervsskole:

»Kommunen presser nogle unge ud i, at deres eneste økonomiske mulighed for at overleve er at gå i uddannelse«, siger studievejleder Lene Maegaard Knudsen fra Svendborg Erhvervsskole.

»Mange er dem er ikke uddannelsesparate. Nogle har et misbrug, og en del har massive psykiske problemer. Ofte sejler deres liv og økonomi. Andre er bare mindre motiverede, fordi de i virkeligheden kun er her for at få SU«.

Bitre
Nogle ender med at kunne lide den uddannelse, de er endt på. Skolen oplever dog også, at den pludselig har fået mange ældre studerende:

»Det er voksne i 25-55-års alderen, som er faldet for a-kasse-reglerne. De er presset ud i uddannelse«, siger Lene Maegaard Knudsen.

Mange er bitre over deres situation, fordi de ofte har betalt til a-kassen, siden de var 16-18 år.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På universiteterne oplever man, at studerende nu bruger længere tid på at færdiggøre deres uddannelse. Blot 14 procent af de studerende på Københavns Universitets samfundsvidenskabelige studier afsluttede i 2012 deres kandidatuddannelse på normeret tid.

To år før var tallet 25 procent, viser statistik fra organisationen Danske Universiteter.

Risikerer pukkel

På Roskilde Universitet er stort set alle kandidatstuderende nu forsinkede. Blot 1 til 2 procent afslutter på normeret tid. Universiteternes formand advarer de studerende mod bevidste forsinkelser: »Nogle tager en kandidatgrad, hvor de tidligere ville have stoppet med en bachelorgrad. Det er ikke et problem. Men de, som blot bruger længere tid på samme studie, får svært ved at få et job, når markedet vender. De bør i hvert fald bruge den forlængede studietid på komme ud og få sig en eller anden form for arbejdserfaring«, siger Jens Oddershede. Tore Stramer advarer om, at Danmark risikerer at skubbe et problem foran sig: »Hvis vækstkrisen fortsætter, får vi en stor pukkel af ledige ud, når de ikke længere kan forlænge deres uddannelse. Det ser vi som en reel risiko«.





Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden