Tegning: Jørgen Saabye

Tegning: Jørgen Saabye

Uddannelse

Arbejdsløse bliver studerende for at få SU

Under krisen strømmer folk ind på uddannelser. Man skal opfylde langt færre krav for at få SU end for at få dagpenge eller kontanthjælp. Fænomenet skjuler stor arbejdsløshed i Danmark.

Uddannelse

Mange danskere søger for tiden ly i uddannelsessystemet og får uddannelsesstøtte, fordi de har svært ved at få en indkomst andre steder fra.

Udviklingen mærkes på både erhvervsuddannelser og universiteter.

»Der er en meget stor vækst i antallet af studerende, som skyldes, at man ikke kan få job for tiden«, siger rektor Jens Oddershede fra Syddansk Universitet, som er formand for landets universitetsrektorer.

LÆS OGSÅ Beskæftigelsen i Danmark er siden 2008 faldet med 95.000 personer mere, end ledighedstallet er steget. De fleste af disse ’forsvundne danskere’ er søgt ind i uddannelsessystemet, viser en analyse fra Nykredit. Siden 2008 er antallet af 25-30-årige på SU steget med 22.000. Så stor stigning kan slet ikke forklares med, at der blot er blevet flere unge – den samlede befolkning i samme aldersgruppe er kun steget med 1.000 personer i perioden. Folk strømmer ind I aldersgruppen 31-45 år er stigningen af SU-modtagere endnu voldsommere. Her er antallet på SU steget med 7.000, mens den samlede befolkning i aldersgruppen er faldet hele 78.000. »Det får ledighedstallet til at se relativt lavt ud i Danmark, at folk strømmer ind uddannelsessystemet«, siger seniorøkonom Tore Stramer fra Nykredit.

Den positive side af sagen er, at en stor del af disse mennesker målrettet bruger krisen til at gøre sig dygtigere. Men en anden del er arbejdsløse, som er endt i uddannelse, fordi myndighederne presser dem til det, forklarer rektorformanden:

Fordelen ved SU er, at man ikke bliver åndet i nakken som på kontanthjælp og dagpenge



»Kommunerne siger til de ledige: »Du får ikke mere kontanthjælp hos os, du skal tage en uddannelse«. Man flytter folk fra kommunalstøtte til statsstøtte, kan man sige. Derfor bliver rigtig mange losset ind i en uddannelse. Det er den klump, man ser nu«, siger Jens Oddershede.

Kendt fænomen
At ledige går efter den lettest mulige offentlige ydelse - i dette tilfælde SU - er et kendt fænomen, fortæller arbejdsmarkedsprofessor Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet:

»Man har set det tidligere, at folk strømmede fra dagpenge til sygedagpenge. Det er den triste side af denne sag. Den del handler om folk, som i virkeligheden ikke vil have en uddannelse, men bare vil have nogle penge at leve af«.



»Fordelen ved SU er, at man ikke bliver åndet i nakken som på kontanthjælp og dagpenge«, siger Per Kongshøj Madsen.

Skoler døjer med SU-ryttere
På erhvervsskolerne har man mange unge, som kun søger ind for at få SU, fordi de ikke kan få kontanthjælp:

»Det er nu så stort et problem, at jeg mener, at man først bør kunne få SU, når man har vist, at man er aktiv på studiet«, siger direktør Lars Kunov fra organisationen Danske Erhvervsskoler.



Samtidig udnytter mange studerende, at de kan blive ved at begynde forfra på en ny uddannelse og dermed få SU.

»Vi er oppe, at 6-7 procent af alle vores studerende starter på syv grundforløb eller mere. Der et regulært problem. Det gør de blandt andet for at få forsørgelse i nogle måneder«, siger Lars Kunov.

Mange ikke uddannelsesparate
Det mærker Svendborg Erhvervsskole:

»Kommunen presser nogle unge ud i, at deres eneste økonomiske mulighed for at overleve er at gå i uddannelse«, siger studievejleder Lene Maegaard Knudsen fra Svendborg Erhvervsskole.

»Mange er dem er ikke uddannelsesparate. Nogle har et misbrug, og en del har massive psykiske problemer. Ofte sejler deres liv og økonomi. Andre er bare mindre motiverede, fordi de i virkeligheden kun er her for at få SU«.

Bitre
Nogle ender med at kunne lide den uddannelse, de er endt på. Skolen oplever dog også, at den pludselig har fået mange ældre studerende:

»Det er voksne i 25-55-års alderen, som er faldet for a-kasse-reglerne. De er presset ud i uddannelse«, siger Lene Maegaard Knudsen.

Mange er bitre over deres situation, fordi de ofte har betalt til a-kassen, siden de var 16-18 år.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På universiteterne oplever man, at studerende nu bruger længere tid på at færdiggøre deres uddannelse. Blot 14 procent af de studerende på Københavns Universitets samfundsvidenskabelige studier afsluttede i 2012 deres kandidatuddannelse på normeret tid.

To år før var tallet 25 procent, viser statistik fra organisationen Danske Universiteter.

Risikerer pukkel

På Roskilde Universitet er stort set alle kandidatstuderende nu forsinkede. Blot 1 til 2 procent afslutter på normeret tid. Universiteternes formand advarer de studerende mod bevidste forsinkelser: »Nogle tager en kandidatgrad, hvor de tidligere ville have stoppet med en bachelorgrad. Det er ikke et problem. Men de, som blot bruger længere tid på samme studie, får svært ved at få et job, når markedet vender. De bør i hvert fald bruge den forlængede studietid på komme ud og få sig en eller anden form for arbejdserfaring«, siger Jens Oddershede. Tore Stramer advarer om, at Danmark risikerer at skubbe et problem foran sig: »Hvis vækstkrisen fortsætter, får vi en stor pukkel af ledige ud, når de ikke længere kan forlænge deres uddannelse. Det ser vi som en reel risiko«.





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce