Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
THOMAS BORBERG
Foto: THOMAS BORBERG

Testet. Klokken 11 i dag offentliggøres resultaterne af Pisa-undersøgelsen 2015. Det er sjette gang, undersøgelsen tester danske elevers færdigheder i læsning, matematik og naturfag.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fra »Pisa-chok« til pragmatisk tolkning: 15 år med Pisa-undersøgelsen

Pisa-undersøgelserne har påvirket den måde, skolen er indrettet på. Sjette udgave af den udkommer i dag.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den vendte op og ned på Skoledanmark, da den første gang udkom i starten af årtusindet og placerede danske 9. klasseselever et godt stykke længere nede ad ranglisten end ventet.

Siden er den blevet beskyldt for mangt og meget - fra at være medvirkende faktor til en usund skolekultur, hvor eleverne ustandselig måles og vejes, til at være uvidenskabelig og uegnet til at sige ret meget om, hvordan forskellige lande ligger i forhold til hinanden.

Klokken 11 i dag udkommer Pisa-undersøgelsen så i sin sjette udgave, som kigger nærmere på skolefærdighederne hos 15-årige i Danmark og 71 andre lande anno 2015. Og selvom der har været delte meninger om, hvor brugbart et måleredskab undersøgelserne er, har dens fem forgængere været med til at forme det skolesystem, vi har i dag.

»Det har betydet en hel del - ikke bare i Danmark, men rigtig mange steder«, siger forskningschef på VIA University College Andreas Rasch-Christensen.

»Konkret har det resulteret i to ting: At man fra politisk hold har stillet krav til, at danske elever skulle forbedre præstationerne i læsning, naturfag og matematik, og at aktiviteterne i skolen har flyttet fokus i retning af det, undersøgelserne måler«.

»Pisa-chok« prægede skolen

Pisa-undersøgelserne måler, hvordan eleverne klarer sig i læsning, matematik, naturfag og et fjerde, varierende område. Undersøgelserne tester ikke elevernes paratviden, men ambitionen er at undersøge deres evner til at bruge matematik og naturvidenskab i deres daglige og fremtidige liv - deres såkaldte kompetence.

Det fokus har været med til at præge, hvad undervisningen ude på skolerne beskæftiger sig med, og hvordan undervisningen er tilrettelagt. Blandt andet har det betydet, at man ikke bare underviser i bestemte aspekter af for eksempel matematik og dansk, men at man i højere grad forsøger at gøre undervisningen konkret og virkelighedsnær, så eleverne kan se, hvordan de kan bruge det i deres dagligdag, mener Andreas Rasch-Christensen.

»Jo bedre, eleverne er til det, jo bedre rustede vil de også være til nogle af Pisa-opgaverne. Opgaverne vil typisk forsøge at sætte for eksempel matematik i relation til et hverdagsproblem. Der er en del diskussion om, hvorvidt Pisa-opgaverne lykkes med det, men det er ambitionen«, siger han.

Mest markant effekt havde undersøgelserne umiddelbart efter, de udkom første gang.

I den første undersøgelse for år 2000 placerede Danmark sig på en delt 10.-plads i læsning, en delt 9.-plads i matematik og kun syv pladser fra bunden i naturfag. Det førte til et »Pisa-chok«:

»Danmark lå dårligere end forventet, og det fremkaldte nogle politiske krav om, at man skulle se danske elever forbedre deres kompetencer i læsning, naturfag og matematik«, siger Andreas Rasch-Christensen.

Skeptisk blik på resultater

Siden blev der sat spørgsmålstegn ved, hvor gode Pisa-undersøgelserne egentlig var til at sige noget om, hvordan landene klarede sig. I 2013 kritiserede statistikprofessor Svend Kreiner undersøgelsen for, at ranglistningen landene imellem var vilkårlig og kunne se vidt forskellig ud afhængig af, hvordan man gjorde tallene op.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Flere har også fremhævet, at Pisa-undersøgelserne ikke undersøger alle sider af den undervisning, der sker i skolen, men fokuserer på visse aspekter. Alt det har ført til, at undersøgelserne bruges anderledes i dag og ikke i lige så høj grad som tidligere lader dem diktere politiske tiltag, og det glæder Andreas Rasch-Christensen sig over.

»Det egner resultaterne sig simpelthen ikke til. Pisa tester nogle bestemte sider af elevernes læreprocesser, og de gør det inden for nogle bestemte sider af bestemte fag. Man kan ikke bruge Pisa-resultater til at sige, om skolen i al almindelighed klarer sig godt eller dårligt – vi har så mange elementer i skolen, også mange, som man ikke kan teste«, siger han.

Selvom de første undersøgelser satte gang i en række politiske tiltag, har de danske Pisa-resultater heller ikke flyttet sig markant over de 15 år, undersøgelsen hidtil har kørt. Det forventer Andreas Rasch-Christensen heller ikke, at det vil med dagens undersøgelse.

»Jeg vil tro, det peger på status quo. Mange af de andre undersøgelser, der også gennemføres, peger på, at der inden for de senere år har været et stabilt billede, og derfor tror jeg også, der vil være det i morgen«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden