Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MADS NISSEN
Foto: MADS NISSEN

Fokuseret. 15-årige Mathilde Warming (midterst i mønstret trøje) kender ikke Pisa-undersøgelsen, men hun ved, at hun og klassekammeraterne skal klare sig godt for at klare sig i den internationale konkurrence.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skoleleder: Pisa har sat fokus på ikke at fjumre

På Gasværksvejens Skole er Pisa-undersøgelserne usynlige i hverdagen, men de præger indirekte.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Strålende. Det var da dejligt«.

Skoleleder Marianne Risager Hansen prøver høfligt at virke begejstret over nyheden, men virker oprigtigt talt ikke så optaget af, hvad hun lige har fået at vide.Overraskende nok, er det fristende at sige.

Pisa-undersøgelsen har sat gang i og forstærket det fokus, der er på ikke at fjumre rundt

Marianne Risager Hansen er skoleleder på Gasværksvejens Skole i København, og denne tirsdag klokken lidt over 11 er det netop blevet offentliggjort, hvordan danske skoleelever klarer sig i den splinternye Pisa-undersøgelse for 2015.

Siden første udgave af den internationale undersøgelse udkom lige efter årtusindskiftet, har Pisa-undersøgelserne været centrale i debatten om, hvordan den danske folkeskole klarer sig. En hel række politiske tiltag har også sit mere eller mindre direkte udspring i undersøgelsen.

Gav Danmark et »wake up call«

Alligevel får resultaterne af Pisa-undersøgelsen 2015 ikke skolelederen til at læne sig spændt frem i kontorstolen på Gasværksvej Skole. Tvært imod læner hun sig upåvirket tilbage, selvom undersøgelsen for første gang viser, at danske elever ligger lidt over gennemsnittet på alle parametre.

For mig er det egentlig mere interessant at kigge på vores elever og på vores egne resultater

»Undersøgelsen som sådan fylder bare ikke ret meget for os. Det er selvfølgelig interessant for den samlede danske uddannelsesstrategi og over tid, men for mig er det egentlig mere interessant at kigge på vores elever, på vores egne resultater og på, hvordan andre skoler med samme grundlag klarer sig«, siger hun.

Anderledes stort fokus var der på undersøgelserne, da Gasværksvejens Skole åbnede for 10 år siden. Dengang var Uddannelsesdanmark stadig på den anden ende over de relativt dårlige resultater, og den lave danske placering i læsning blev blandt andet direkte bragt op, da Marianne Risager Hansen var til samtale om jobbet som skoleleder.

Selvom skolelederen ville have svært ved at forestille sig det ske i dag, har undersøgelsen nu nok alligevel på mange måder forplantet sig til den måde, skolesystemet i dag er indrettet på, medgiver hun med smil bag brillerne.

»Danmark fik et chok, og jeg tænker, det var lidt et wake up call, så på den måde har Pisa-undersøgelsen måske fået det samlede, danske folkeskolevæsen til at reflektere over sin praksis i højere grad, end man måske ellers ville have gjort. Den ruskede op i det hele«, siger hun.

Vigtigt at være konkurrencedygtig

I et klasselokale et par etager over skolelederens kontor underviser engelsklærer Inge Madsen en gruppe 7.-9.-klasseselever i kildekritik. På forreste række har 15-årige Mathilde Warming ingen problemer med at afkode, at en artikel om den spritnye diagnose Særligt Åndssvage Forældre kommer fra det humoristiske medie Rokokoposten og er satire. Pisa-undersøgelsen har hun til gengæld aldrig hørt om, men hun er langt fra fremmed for at blive evalueret.

»Jeg kender godt andre undersøgelser af, hvor konkurrencedygtige vi skal være med uddannelse og sådan. Og så hører man jo meget om, at vi ligger lavere end for eksempel kinesiske børn«, siger hun.

Den interesse for, hvordan folkeskolens elever klarer sig, har ifølge skoleleder Marianne Risager Hansen en tæt sammenhæng med Pisa-undersøgelsen, og undersøgelsens resultater påvirker også de politiske rammer omkring skolen, mener hun. På den måde kommer hun, lærerne og eleverne alligevel ikke uden om den i hverdagen.

»Jeg tror, at Pisa-undersøgelsen har sat gang i og forstærket det fokus, der er på ikke at fjumre rundt, være målrettet, få høje karakterer og blive hurtigt færdig, og det, tror jeg desværre, påvirker mange unge. Så til syvende og sidst fylder Pisa selvfølgelig noget. I det daglige er det bare vigtigst, at eleverne er glade, bliver så fagligt dygtige som muligt og træffer gode valg for sig selv«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden